Mine tanker og hvordan jeg har det....

Er en ung kvinde midt i tyverne....
Jeg sidder stort set alene fire aftener om ugen, da min kæreste gennem 2 år, studerer om aftenen efter sit fuldtidsarbejde. Jeg studerer også -bare om dagen. Jeg har ingen interesser lige nu pga. et halvt år med eksamener. Jeg arbejder 2 gange om ugen, ialt 3 timer. Så jeg er meget alene i det her forhold. Og dette kan være rart nok engang imellem, men ikke så meget. Jeg vil gerne lave noget sammen med ham, men det kan ikke lade sig gøre da han jo studerer. Jeg vil rigtig gerne lave noget sammen med andre,men mine veninder har hver især travlt med deres uddannelser og deres kærester.
Jeg går egentlig og er lidt mut for tiden og tænker meget på det. Jeg har altid haft en stor vennekreds, men den er blevet mindre, jo ældre vi er blevet. Jeg savner at komme ud... Jeg har fortalt min kæreste om alt dette og han har da taget det til sig og har arrangeret en sammenkomst i weekenden med nogle gamle klassekammerater. Men jeg savner også at være sammen med min kæreste...Det forstår han godt, men han kan jo intet gøre da det er en del af sin uddannelse. Jeg kan mærke, at jeg ikke får den opmærksomhed jeg har brug for, føler mig måske lidt overset. Jeg har sagt til ham, at al den tid jeg har, kunne jeg give til en fyr, der kunne give mig det samme tilbage... Det var nok lidt hårdt sagt, men sådan har jeg tænkt. Jeg vil jo så gerne give en fyr/kæreste min opmærksomhed, men det kan jeg ikke, for ser ham stort set ikke... Hvad gør jeg???

Hmmm
Dette er nok en af grundene til, at jeg var single i 5 år mens jeg gik på uni...I et forhold skal man have TID. Har man et krævende studie..og ovenikøbet et job vedsidenaf...ja så levner det ikke meget tid. Er selv en meget kærlig fyr, der elsker at nusse og hygge og ved at jeg ville slække på studiet, hvis jeg var i forhold på det tidspunkt. Istedet valgte jeg piger helt fra og det gav resultat i form af topkarakterer og det job jeg sidder i nu...hvor jeg kan gå hjem efter fyraften til en dejlig kæreste.
Et krævende studie kan sætte en bremser for selv det bedste forhold....nogle er dog gode til at balancere...og kræver ikke så meget opmærksomhed og lyst til hygge og fællesskab...hvis begge er indstillet på dette, så kunne det nok gå...jeg kunne bare ikke...

jeg synes at du skal være sød ved din kæreste, du kan ikke ændre på at han studere og arbejder og det må også være virkelig stressende for ham - istedet for at være negativ synes jeg at du skal være støttende og sørge for at i hygger jer sammen når i endelig ses - lav en ekstra god middag til ham, overask ham med noget særligt i sengen eller lignende og sørg for at sende ham søde smser i løbet af dagen, hvis du gør det skal du også nok få noget igen, alene det at han har taget initiativ til det i weekenden viser jo at han lytter til hvad du siger og gerne vil hjælpe dig. jeg synes det lyder som om at du har en rigtig sød kæreste og husk at det også er dit eget ansvar at underholde dig - kom ud blandt nogen nye mennesker, find en hobby, tag kontakt til nogle af de gamle veninder du savner, tag lidt initiativ istedet for bare at vente på at det hele kommer til dig!