mister kæreste pga. mor,

HJÆLP MIG ! Jeg har virkelig hårdt brug for det!
Jeg har den mest fantastiske kæreste jeg snart har været sammen med 1½ år, vi har det virkelig godt sammen og jeg elsker ham, han er kun god ved mig og vi har aldrig problemer normalt .
Men problemet er jeg bor hos min over besiddende mor, som jeg elsker meget højt.
Min mor har ingen mand, hun har ingen venner og hun er egentlig heller ikke vild efter at lærer nogen at kende? De eneste hun vil bruge tid med er MIG og min kæreste.
De sidste 7 måneder har hun været ulidelig og jeg mener det er gået over i nogle sygelige krav, hun vil med os i bio, når vi skal se film pga. hun ik har andre at se film med, hun sidder på mit værelse hver eneste dag pga. vores computer står på værelset og hun vil ik have jeg flytter den ind i stuen, Hun vil med mig når vi skal ud og gå turer langs vandet, hvis min kæreste tager ferie SKAL det være samtidig med hun har ferie, så vi alle 3 kan tage på ferie sammen, jeg skal hjælpe med at lave mad og dække bord, men min kæreste må ikke være i køkkenet hvis han er på besøg i mens, selv hvis jeg spørger om vi ikke må lave maden sammen, så siger hun, at det er vores kvalitets tid, jeg skal komme hjem kl. 21-21:30 pga. hun siger hun skal i seng der (vi bor i en lille lejlighed) men når jeg kommer hjem vil hun se film og drikke te, hun skælder mig ud hvis jeg ikke sidder, spiser, går eller ser ud som hun ønsker det, hun nedgør mig foran min kæreste og hun skælder ham ud på samme måde som hun gør ved mig.
Hvis jeg ikke retter mig efter alt dette, bliver jeg kaldt grimmeting, råbt og skreget af eller får af vide jeg er en egoistisk idiot, fordi jeg vil hygge mig mens min mor der har brugt sit liv på mig, sidder derhjemme og keder sig alene. Ellers siger hun at jeg minder om min far osv.
Den eneste grund til hun siger jeg minder om min far er fordi han er misbruger og psykisksyg og det er den person hun kan ramme mig med, selvom jeg overhoved intet har med misbrug at gører .
Det er også fordi jeg altid har fundet mig i min fars opførsel og min mors undertrykkelse af mig siden jeg var lille, at jeg finder mig i alt dette uden at sige fra, jeg er bange for at sårer hende, for det må jeg være pga. hun har det svært :/
Men min kæreste har fået nok nu, han kan ikke holde det ud mere.
I dag sagde han at han var begyndt at synes han næsten kunne undvære mig bedre, end at holde min mor ud et halvt år mere.
Jeg kan ikke sige fra overfor hende så længe jeg bor hjemme, men kan ikke flytte da jeg først fylder 18 om et halvt år og ikke har råd pga. jeg læser.
Hvad skal jeg gøre?
Hvis jeg ikke gør noget går han fra mig i længden, selvom han hev det i sig igen da jeg begyndte at græde fordi jeg følte mig magtesløs..
Er det normalt at have dette forhold til sin mor når man er 17 år :S
Da jeg var mindre måtte jeg meget, jeg kom hjem kl. 22:00, jeg måtte spise ude, jeg kunne tage ud med mine venner uden hun skulle med..
Men efter jeg har fået min kæreste, føler hun sig j

skør i hovedet, hun burde søge hjælp din mor, du skal hjemmefra så hurtigt som muligt, hun ødelægger dit liv og vil blive ved med det, hvis du ikke sætter hende stolen for døren, har du prøvet at tale med din kommune sagsbehandler om det om de evt. kan hjælpe dig med en ungdomsbolig, hvis du ikke kan bo hos din kæreste.
Det et totalt sygt det din mor gør hun er sygelig Jaloux.
Selvfølgelig kan du tillade dig at sige noget til din mor, og vil hun ikke høre så bliv væk vær hos kæresten, veninder og kom hjem lige inden du skal i seng.
Pøj pøj held og lykke med dit liv[l][f][s]🙂

Din mor har brug for hjælp,og du skal finde dig et kollegie værelse..Snak med kommunen om hvordan du har det og sig du ikke kan holde ud at bo hjemme mere..Du må ikke miste din kæreste på grund af din urimelige mor der bare vil styre dig 100 procent....Det er sygt det din mor har gang i,og jeg tror først hun kan se det selv når du ikke bor hjemme mere......Snak med din mor og fortæl hende du ønske at flytte da du ikke kan klare det mere,selv om hun bliver vred skal du holde på at du vil flytte....Din mor bliver vred og råber er kun magt hun bruger mod dig...😮

Du skal gå ned på kommunen og tal med din
socialrådgiver, så kan de sikkert skaffe en
ungdomsbolig.
Held og lykke! 😉

Min Mor var til tider et mareridt for mig.Herskesyg,dominerende,ondskabsfuld,hvis jeg ikke gjorde som hun sagde.Hun ville altid have det sidste ord,og hendes ord gik man bare ikke imod.Selv da jeg skulle have barn,ville hun dominere barnet,altså hun ville have at barnet skulle blive som hende.Jeg kunmne blive ved med at remse op om hende,men orker ikke,da jeg bare blive skør i hovedet af det.
Den dag hun lukkede sine øjne,blev det en lettelse for mig,for nu havde jeg fred.
Jeg tænker hun ligger og råber op fra graven,nå må hun hvile i fred.

Ja, det er rigtigt bare læs alle udgifterne over på kommunen.
Gå på kommunen, Kommunen skal hjælpe. Kommunen skal være far og mor. Kommunen skal skaffe bolig.
Hvad tænker I på. Kommunen kunne knagme få travlt, hvis alle unge mennesker, der gør oprør skal underholdes. Hun lyder meget barnlig. Kan hun klare sig selv.
En 17-årig pige. Hun har allerede en kæreste. Bliv hos kæresten, hæhæ, hvor gammel er han. Kan han forsørge hende og vil han.
Jeg mener det var bedre hun blev en smule voksen først, og det er hun, når hun stille og roligt kan forklare sin mor, at hun ikke kan være så kontrollerende.
Men mon ikke det bliver overdrevet en smule.
Det er forresten ikke så længe siden det samme indlæg blev lagt her.

sådan en ko skal da ikke hvile i fred, må kun håbe hun rotere godt rundt, herskesyge forældre burde bures inde eller have frataget deres børn.

Hejsa med dig.
Hmm.. Din mor er magtsyg, en person der gerne vil have kontrollen over det hele omkring hende, det er så hendes livs filosofi og mål her i livet, lyder det til. Det lyder også som om hun krapagtigt holder på dig, for at have en smule tilbage i livet, der kan få hendes dag til at være lys og til at holde ud. Men snak med din mor, hun har helt klart brug for at se tingene som de er, du kan ikke altid være der for hende, du kan ikke altid være den der absolut skal redde hendes dag, hun må prøve at kigge lidt ud over sin næse og begynde at tænke på, hvorfor hun ingen venner har, hvorfor hun ikke har lyst til at lærer nye mennesker at kende. Jeg synes hun lyder noget ensom og har ondt i sjælen.
Hvis det er muligt at snakke med hende, så forslå hun får noget hjælp igennem sin læge, altså henvisning til psykolog eller måske at tage hende med på et værested, hvor der er personale der kan være der for hende og lytte/forstå hende. Jeg kan sagtens forstå din kæreste, som jeg læser det har i intet privatliv, som en pige på din alder burde have, til at opdage/udforske livet sammen med din kæreste.
Prøv også at snakke med kommunen om dette, de kan måske hjælpe dig til dit eget at bo i, så du i det mindste har et sted at lukke døren og kan sige, "mor, gå nu hjem."
Jeg ved godt det altsammen ser så legende let ud for os andre og vi lige har løsningerne men i din verden kan jeg sagtens forstille mig det er hunde svært at tage den kamp for at komme videre men prøv om du kan finde kræfter, og støtte hos din kæreste, til at komme ud af kløerne på din mor, med alle de konsekvenser det giver.
Held og lykke med det.

Du mister ikke din kæreste på grund af din mor, men fordi hverken du eller din kæreste kan sige fra overfor hende.
Det er ganske nemt at sige VI skal i biografen ikke du mor men xx og jeg.
Pak computeren ned. Det er dit værelse og kan den ikke stå i stuen, som er et fællesrum,når den er en fællesting, så kan de lige så lidt optage pladsen inde hos dig.
Ikke din mor, men din kæreste bestemmer, hvornår hans ferie skal ligge.
Uanset hvornår hun beder sig komme hjem, så gå direkte i seng indtil der kommer styr på urimelighederne i den sag.
Det er ikke et normalt, men et højst besynderligt forhold du har til din mor. Du er nødt til at sige fra også selv om du kun er 17.

Prøv at se nogle afsnit af DR. Phil, enten youtube, tv3 eller andre steder.
Hun skal ikke blande sig i dit liv. Eller jo det skal hun jo, men hvis du er 17....
Burde hun holde sig lang væk fra dit privatliv.
Måske skulle du gøre nogen, f. eks. se en film, kun med din mor.
Det er jo også sørgeligt hvis hun ikke har nogen at snakke med, så vil hun kun snakke med dig. Hun må finde sig en ven/veninde og lade dig være i fred.

Hvis jeg forstår problemet rigtig, vil du ikke såre din mor + komme sammen med din kæreste.
Det må være rigtig hårdt, og på en eller anden måde føler jeg, at jeg har det ligeledes. Jeg er kun 14 år, og mine forældre lader mig ikke blive mere voksen. Det er et stort problem!
Anyways, du skal ikke kontakte kommunen, for hvad skal de gøre? De vil sikkert henvise dig til at tale med din mor! - og det er det du skal gøre. Forklar din mor forsigtigt at hun må lade være med at bestemme over dig. Fortæl hende hvor meget din kæreste betyder for dig! Det kommer sikkert til at blive en lang diskussion, men din mor vil nok begynde at tænke over hvad du siger.
Før du gør det, så forkæl hende! Køb tøj til hende, eller gå på shoppingtur med hende, og få hende til at købe noget moderigtigt. Prøv så at sige "Ej, ham der han er lige din type!!" når du ser en single, okay, henholdvis gammel mand. Hjælp hende med at få venner (som erstatter dig 😃 )
Tja, jeg kender jo ikke oprigtigt jeres forhold, men tro på dig selv!