Min Fætter....

Hej derude....
Jeg har et problem med min fætter som jeg ikke rigtig ved hvordan jeg skal tackle. min fætter på 25 år, har ikke nogen socialt liv.For det meste når han kommer hjem fra sit tømrer arbejde, sætter han sig og spiller playstation og det er småt med vennerne og kæreste er der heller ikke noget af. Han virker osse meget usikker når jeg snakker med ham og han er utrolig selvkritisk. Han tror hele tiden at det er ham den er gal med, og det er det jo ikke. De gange hvor jeg møder ham er til de familie middage en til to gange om året, hvor man næsten kun har vejret som eneste kommunikationsmiddel. Jeg ved heller ikke hvor meget jeg skal lægge i det, men jeg har heller ikke lyst til at være ligeglad, for et eller andet sted holder jeg squ af ham... Er der nogen der ved hvordan jeg bedst kan hjælpe ham?

...ringe og invitere ham på middag eller sådan noget - få en lidt længere snak med ham og prøve at påvirke ham med nogle opmuntrende livsanskuelser? Det er sympatisk, at du er bekymret for ham, men til en familiemiddag kan du næppe komme til at hjælpe ham ret meget.
Prøv at få ham hevet lidt med ud af røret, hvis du kan!

Hejsa,
Ja, jeg syntes bestemt også du bør snakke med ham.
Jeg har det nok meget på samme måde som din fætter (seriøst ringe selvtillid), og jeg lover dig for at jeg blir lykkelig når nogle fortæller mig om noget de syntes der er godt ved mig!
Jeg betragter sådan nogle komplimenter som en slags benzin til at drive mig videre. Lider jeg mange nederlag i en periode er jeg helt nede i kulkælderen, men der kan komplimenter hive mig op igen!
Håber det kommer godt ud med din fætter!
Mvh. Mikkel