Min facebook

Det er lige meget, hvor travlt jeg har. Lige meget, hvor meget jeg bør koncentrere mig. Lige meget, hvor mange mennesker jeg er fysisk sammen med. Så tjekker jeg facebook i et væk. På computeren, på mobilen, på andres computer, på andres mobiler.
Selvom jeg tjekkede min facebook-profil for 2 minutter siden, så skal jeg bare lige opdatere én gang til - der kunne jo være ske noget!
Jeg elsker følelsen, af at tjekke facebook, når jeg har lavet noget en hel dag, hvor jeg fysisk ikke har kunnet tjekke facebook. For så er der som regel sket noget.
Hvad er der galt med mig? er jeg blevet facebook-narkoman?

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-bliver-vi-afhaengige-af-facebook
Ja, du er vist blevet afhængig, netgal
Mvh Birgitte, Gud bevare Danmark

det lidt på samme måde som dig. Desværre mest når jeg sad på arbejdet, så jeg har deaktiveret min profil for en periode.. Dejligt [(:]

Hvis du føler du har behov for at være "opdateret", omkring dine mailadresser, profiler på Facebook, Twitter, SOL, eller andre sociale medier, er det et problem du skal forholde dig til. Du har en relation til andre, som ikke står i forhold til hvordan andre ser på dig.
Du er syg.
Det er ikke noget nyt problem, det hedder narcisisme.
Prøv f.eks.
http://da.wikipedia.org/wiki/Narcissisme
Den slags findes både i helt personlige sammenhænge og i store sociale sammenhænge.
Kig på:
Om du logger på din profil, som det første om morgenen, for at se om nogen har kontaktet dig, selv om du ikke har nævneværdig grund til at forvente en forespørgsel om noget vigtigt.
Tilsidesætter du andre forhold, for at opretholde din eksponering på f.eks. et socialt medie❓Som der skrives i oplægget, er det for nogen, så vigtigt at være opdateret på et socialt medie, at man kommer for sent til et møde. Man belaster altså sit levebrød, og dermed sin overlevelsesmulighed, for at eksponerer sig selv.
Har du ikke noget, du har gennemtænkt, at tilføje en Debat, så er din eksponering ligegyldig, gør du det så alligevel ?

I større sammenhænge:
Hvis man kigger på store sammenhænge, er der mange eksempler på narcisisme.
Der findes små grupper, hvor det er så vigtigt, at man eksponerer sig som gruppe, at man benytter agressive metoder, over for andre grupper, alene med formål at opretholde egen eksponering.
Der findes store gamle grupperinger, som har eksisteret i mange år, uden at de har bidraget med noget som helst til deres eget fundament, men som fortsat eksponerer sig selv, dominerende og agressivt, for at opretholde en falsk egen agtelse.

Men igen. Det er ikke noget nyt, der er skrevet mange eventyr omkring emnet.
Kuren er selvindsigt, både på det personlige plan, men også i store sammenhænge.

Den form for narcisisme er almindelig anerkendt i USA.
I de mere alvorlige tilfælde, anses det som en sygdom på linje med andre psykoser.
Årsagerne til narcisismens udvikling og kraftige udbredelse i Danmark, skal måske findes i, at mange Danske børn bliver sendt på institution, i en tidlig alder.
På institution, skal barnet forholde sig tidligt til en gruppe, hvorimod hvis barnet bliver hjemme hos forældrene, udvikles barnet under relation til kun et enkelt forældrepar og i en familiegruppe.
Barnet lærer i den lille familiegruppe, at være tryg i en lille gruppe, uden overdreven selveksponering. I modsætning til at skulle finde tryghed i en stor institutionsgruppe, hvor der er behov for stor selveksponering.
Der er tale om en psykotisk tilstand.
For langt de fleste, kan tilstanden behandles, enten ved selvindsigt, eller gennem gruppeterapi.
Uden behandling, kan tilstanden føre til personlige tragedier. I form af gruppepsykose kan det føre til meget store massetragedier.
Det er meget nemt at udnytte en sådan person, eller en sådan gruppe af personer, da det kun handler om, at få personen eller personerne, til at eksponerer sig selv. Herefter vil personen eller personerne, benytte alle muligheder til rådighed for selveksponering, hvis man blot stiller de rigtige rammer i udsigt.
Mange sociale massemedier, er opbygget med netop selveksponering som formål.
Især sociale medier, der forsøger at fremstille individer som identiteter har stor succes med dette, da der netop tilbydes en eksponering for den enkelte og dennes relation til gruppen.
I mange politiske sammenhænge, benyttes denne gruppepsykose til at skabe konsensus for politiske mål.
Økonomisk benyttes denne gruppepsykose til at skabe kunstige behov, for individer eller grupper af individer.
I videnskabens verden, benyttes denne gruppepsykose til at skabe konsensus for ikke bekræftede teorier, frem for at forholde sig til fakta og skabe nye teorier ud fra fakta.

Jeg håber virkelig ikke det er rigtigt det du her skriver.
Jeg vil skrive det kort og præcist, hvis du var min ven, så ville du være forhenværende hvis du er så nysgerrig på ligegyldig information fra en masse mennesker, hvis du begynde at tjekke din profil imens du var hjemme hos mig 😖 Hvad skal jeg bruge dig til hvis nettet er vigtigere synes du?

Hvor har du dog ret i det du skriver. Men det er bare blevet sådan, at alle skal være så forbandet tilgængelige hele tiden, de må ikke misse noget. For tænk engang hvis noget gik deres næse forbi.
I kan jo bare kigge på alle de unge i dag og så har i hvordan fremtiden bliver. Så går alle og glor ned i deres 4 tommerskærm imens livet passerer forbi og de opdager ikke en skid af livet, fordi de tror at livet er internettet.
Prøv at se på arbejdspladserne hvor meget spildtid der er, fordi de lige skal tjekke, om der nu er nogen der har skrevet til dem.