Min bedste ven er computeren.

Der sidder hun igen – foran sin computer. Den er hendes bedste ven – hendes fortrolige. Til den kan hun fortælle alle sine hemmeligheder. Den tror på hvad hun fortæller den og lytter til alt det, hun siger. Men den kan ikke hjælpe hende – kun lytte.
Den kan ikke få smerten til at forsvinde. Hvorfor flygter hun ind i denne verden. Er hendes verden virkelig så kold. Er der ingen der ser hende. Er der ingen, der ser, at hun er ked.
Hun ville ønske, at der var nogen, der så det. Nogen der ville holde om hende og hjælpe hende. Men det er nok bedst, at computeren forbliver hendes ven. At det er den, hun fortæller alle sine hemmeligheder. Ingen vil alligevel tro hende…
Fra pigen (læserbrev fra avis)

kender jeg godt..:O(

Jeg forstår deg jeg ... det første jeg gjør når jeg kommer hjem , det siste jeg gjør før jeg legger meg.... det er pcen det! En blir avhengig av den..... Men det er jo opp til den enkelte å velge... Hun/du velger pcen.... tenk deg om... Hvor er vennenne dine? Finn dem tilbake, kom deg ut du trenger det...sosialisering, da blir det bedre.....Lykke til!!