livslede

har følt mig meget fortvivlet og ulykkelig gennem længere tid (adskillige måneder). i bund og grund bryder jeg mig ikke om mit liv og det menneske, jeg er blevet.
jeg føler, at jeg er en screw-up og en ynkelig skygge af et menneske. jeg har længe tænkt på at slutte det, men tanken om venner og families reaktion har hidtil afholdt mig fra det.
men min tilstedeværelse er en skændsel mod livet, og hvis det fortsætter sådan, har jeg besluttet mig for at gøre en ende på det inden det fyldte tredive år (indenfor 5-7 år). livet bør ikke kun leves for andre.

meld dig syg - tud oppe hos kommunens sagsbehandler - og du kan blive henvist gratis til en psykolog hvis der er tvivl om din arbejdsevne. Opgiv ikke, der kan være noget godt gemt også til dig. :-)

Hvad mener du, du er for en? Du er vel ikke værre end at du kan rettes op eller hur?
Det var da en bedre løsning, nu du er kommet her.

Stop lige op engang og tag en meget dyb indånding.
Der er noget til os alle også til dig, modgang i livet er der ingen der kommer uden om, jeg kan for mit eget vedkommende snakke med om at være med taget, har også nu og da væet ved at opgive det hele, men så har jeg en livsvilje i mig at der gør at jeg VIL fremad.
Nu har jeg været lænket til en kørestol i næsten 1 år, og er så småt begyndt at kunne gå, og det er lovet mig at det kommer jeg til før jul og jeg glæder mig hver dag over fremskridt, og sidste år fik min hustru en blodprop, sltså har vi hver vores at kæmpe med, men vil vil fremad.
Husk på , kære ven at livet er en gave som vi skal værne om, og så sprede glæde omkring os.