livet og drømmen

Kære med debattører.
Det er med dyb sorg i hjertet, en afmægtig afart af tungsind og et kærligt håb om en bedre verden at jeg skriver dette her.
Min sorg er begrundet i et inderligt ønske om, at intet menneske må opleve samme afsavn af glæde som jeg har gjort til min egen afgrundsdybe fortvivlelse.
Fortvivlesen skal søges i det faktum, at jeg oplever en helt og aldeles mangel på forståelse for denne verdens mægtigste magt, kærligheden.
Kærligheden, den følelse, der inderst inde giver så meget til den der føler og kræver så lidt af den som bliver elsket.
Det er ikke bare en følelse som to mennesker kan have for hinanden, det er langt dybere, langt mere magtfuldt, ja langt nemmere at forstå og dog, det gøres så indviklet.
Når jeg læser de mange indslag om bibelen og dens tekster her på stedet, ser jeg ingen kærlighed, ingen næstekærlighed, ingen dyb følelse af forståelse for mennesket.
Og er det dog ikke det bibelen forsøger at sige os mennesker, forsøger at indprente i vores bevidsthed, ja ligefrem at give os som en gave, denne dybe ubetingede kærlighed.
Om bibelen så er guds ord eller ej betyder intet, for det er budskabet der er interessant, nemlig budskabet om kærlighed, om næstekærlighed, om troen på din næste, glæden ved din næste og styrken ved at dele livet med din næste.
Hvordan kan det så være relevant om dette eller hint vers nu lige betyder det ene eller det andet.
Hvilken betydning kan det have at du bekender dig til den ene eller den anden religion.
Hvad betyder det om du er blind eller seende.
Blot du husker kærligheden.
Og hvad er kærlighed?
Jo kærlighed kan også være den helt ubetingede kærlighed der får et menneske til at kaste al sin bevidste ihærdighed ind i et projekt, et projekt som det menneske tror på, lever for, og måske, har en frygt for at miste.
Kærligheden kan være den magt der får en myte til at fremstå som dyb, indforstået, og uendeligt sandfærdigt.
Og hvilken kærlighed er det ikke at sige, at jeg ofrer min søn, min kærlighed, mig selv, ja min rene og simple eksistens, som et soningsoffer, et offer så alle andres synder kan forlade dem, og kærligheden kan træde ind i deres hjerter.
Lad være med at tro mig, lad være med at tvivle, lad være med at dømme, men lad din kærlighed flyde frit.

Biblen siger det jo også,
I endens tid vil kærligheden blive kold hos de fleste.

Kære vinden.
Du har et lidt flygtigt navn, men jeg føler, du har et varmt hjerte.
Jeg kan sagtens følge dig i dine udtalelser. Jeg har selv oplevet kærligheden som noget utroligt stærkt, og jeg anvender ofte Bibelens ord og siger: "der kan I selv se, kærligheden er det allerstørste her i livet, større end både troen og håbet" (1.Kor.13:13). Jeg ønsker dig alt mulig godt.
Med venlig hilsen
solbeigj

kærlighed er tit en galskab, der forvirre en, så hvorfor dyrke den?
det er godt at være kærlig, misforstå mig ikke, men ikke for en hver pris, man skal også huske sig selv, man skal ikke kun være til for andre😉og de for en, det er ikke sådan verden helst skal være, for så er vi jo bare slaver af hinaden.
man skal selvføgeligt udleve sine egne mål her i livet, og det kan bare være at give andre kærlighed, men det kan også være noget andet, lad os ikke digtere andre hvordan de skal leve livet vel ;)
tvivlen, forstår jeg ikke hvorfor du kommer ind på den, og slet ikke at du skriver at man skal lade være med at tvivle, tvivlen er jo netop bygget på vores erfaringer på at man ikke alttid kan stole på andre, og det er godt at være mistroisk, for vi ved jo at der findes mange fupmagere især inden for religion, så det er netop der du skal slå den mest til ;)