Ligamentssmerter...

... Hvorfor, kan jeg ikke være én af dem som ikke kan mærke graviditeten før 2-3 måneder efter? Fik en spontan abort sidste år. Og nu er vi gravide igen 🙂 [f] [s] [l]
men jeg er så bange for de ligamentssmerter jeg har. Allerede fra 3. uge af...
Kommer jeg til at bløde igen og bla bla bla... Det kører rundt i hovedet på mig. Og tanken kan jeg bare ikke komme af med, før jeg er 1000% sikker engang efter de første 3 måneder er gået. Sidst var der 5 dage til jeg skulle til scanning, inden spontan aborten tiltrådte. Og 2 dage inden, fik jeg taget blodprøven. Jeg blev så ked, så ked!!! [:*(] I 3. måned! Ja, selvfølgelig er jeg GLAD, men glæden bliver skubbet tilbage igen, store dele af dagen pga. jeg har de ligamentssmerter og tanken om at jeg abortere igen...
Kan hypnose mon hjælpe på min skræk? Nogen der har nogle gode forslag og råd? Og drop ALT hvad der hedder FAKE indlæg m.m. 😮 Det er ikke for sjov skyld jeg søger råd [:|]
Hjælp mig... [s]

Er I gravide igen? Også din mand? Det må da vist være et mirakel. Aldrig set før

For det første, så skal du ikke være bange for ligamentsmerterne. De er jo helt naturlige og tegn på at din livmoder vokser og gør plads til barnet kan vokse sig større.
Jeg er ked af at høre du har måttet igennem en spontan abort, kan kun forestille mig hvor hårdt det må være, men du skal ikke lade det gå dig på nu du er så heldig at være blevet gravid igen. For lige gyldigt hvad, så ville du jo blive mindst ligeså skuffet/ked af det hvis du mistede igen, om du havde glædet dig over at være gravid eller nærmest frygtet at skulle miste igen.
Og så vil jeg lige sige, at selvom du er ovre de 12 uger, ja, så falder abortrisikoen, men det betyder ikke at du ikke kan risikere noget med barnet.
Jeg siger ikke dette for at gøre dig bange, men blot gøre dig opmærksom på at nyde hvert øjeblik (selvom det ikke altid er lige sjovt!!!) og prøve at være positiv omkring graviditeten. For megen bekymring/stress kan altså også godt have en negativ indvirkning på din graviditet og dit foster.
Om hypnose hjælper? Hmmm, tjaaa. Har ingen erfaring med det, men det siges jo at kunne kurere alt fra rygetrang til fobier, så det er da muligt det også kan fjerne noget af din bekymring.
Men synes altså du skal forsøge at nyde det nu og glæde dig over at være gravid.
Og tænk så på at en abort i langt de fleste tilfælde skyldes "fejl" hos fosteret - altså det havde alligevel ikke været et sundt og raskt barn du ville stå med i sidste ende.
Ønsker dig al mulig held og lykke.

Du kan lige så godt glemme alt om at være 1000% sikker. Det gælder ikke for graviditeter, det gælder ikke for fødsler, det gælder ikke for børn, det gælder ikke for livet i det hele taget.
Jeg kan sagtens forstå, at du har lidt bekymring, specielt når du har haft en spontan abort, men lad ikke bekymringer styre dit liv, og lad ikke bekymringer totalt overtage din glæde.
Det er vist nok ca. 1/3 af alle graviditeter, der ender i en abort (mange af dem så tidligt, at man bare tror, at ens menstruation er forsinket), så hvis du ser på det statistisk, vil alle skulle igennem 3 graviditeter for at få 2 børn.
SÅ: Selv om du selvfølgelig blev frygtelig ked af det, da du aborterede, og selv om det er helt naturligt at være lidt bekymret, så skal du lade være med at male "fanden på væggen". Sandsynligheden for at du oplever en abort igen er meget lille.
Tving dig selv til at tænke positivt, og nyd forventningens glæde.
mvh hønemor1001

Hej.
Jeg kender godt følelsen, jeg er selv gravid i 12 uge og blødte lidt i 3 dage da jeg var i ca. 7 uge og havde helt vildt ondt i maven , så jeg frygtede det værste og jo mere jeg læste jo værre blev det for det kunne jo være alt fra ganske normalt, til graviditet uden for livmoderen eller spontan abort ... Aaarrrrgh. Jeg har nu prøvet at glæde mig over de små tegn der dog er på, at jeg er helt normal gravid, kvalmen, kroppen der forandre sig, brysterne der spænder og trætheden, det må alle være gode tegn tænker jeg og så glæder jeg mig helt vildt til næste uge hvor jeg endelig skal have den første scanning så jeg kan få det lille hjerte at se :)
Min første graviditet foregik med lidt hjælp fra hormoner, så der blev jeg allerede scannet med det samme vi havde set de to striber på testen. Så jeg skal lige vænne mig til, at jeg denne gang ikke har været lige så sikker på at alt er iorden. Jeg tror alle gravide går med samme tanke om alt er ok med det lille liv i maven. Du er bare helt normal🙂
Bløder du igen kan du altid henvende dig til din læge og få en tidligere scanning.
Held og lykke med det :)

Du er godt nok noget smådum, hun skrev seriøse indlæg og det du skriver er bestemt ikke det.

Hej
Jeg kan sagtens følge dig i dine bekymringer men hvis du skal gå og være evigt bekymret bliver det nogle laaange 9 mdr du skal igennem.
Men selvom du kommer til skanningen og du kommer over spærre grænsen kan man sige! så aftager abort risikoen med 65%.
Ligamentsmerter er helt normale det er de tråde som livmoderen hænger i som giver sig, du vil måske også på nogle tidspunkter opleve at du får ondt i lænden og det er også helt normalt fordi dit bækken også skal give sig.
Så prøv og nyd hvert øjeblik af din graviditet og de små tegn din krop sender dig, og gode tegn på en sund graviditet er ømme bryster sagde min læge til mig.
Det er jo heller ikke hver dag du bliver gravid så for guds skyld prøv og nyd det. selvom det sikkert kan være svært.

Nu skal jeg selv til nakkefold skanningen her om lidt og er super spændt.

Men held og lykke til dig!🙂

.... tusind tak 🙂
Det har hjulpet på mit humør. Har nok bare haft brug for at høre, at det er helt normale ting og tanker jeg har. Selvom det er lidt svært - indrømmet! Jeg syntes også jeg kæmper en brav kamp, på ikke at tænke så meget over det hele tiden. Jeg prøver virkelig!
Hhmmm... udover det - kan det virkelig passe at man kan få ondt i lænden? Fra starten af? For jeg har stort set siden, jeg kunne mærke jeg var gravid haft hamrende ondt i min lænd. Det kan godt skyldes noget andet (skovle jord), men måske det har forværret det? Jeg kan slet ikke nå ned bare at få sko på.
Øj, jeg skal have printet mailsne ud 😉 så jeg kan kigge på jeres besvarelser og gode råd. [f] Og måske min mand, også kan "berolige" mig 😉 Er måske lidt for hård ved ham engang imellem, for tiden.
Jeg ønsker også jer derude pøj pøj med det hele.
Det har været en stor hjælp. Endnu engang - tusind tak [l]