Kære ven. Vær s´god. http://www.eakles.com/whenGoddrawsclose.htm

Kære Ven,
Er du der? Hvordan har du det? Du kender din egen situation bedre end nogen. Jeg vil skrive til dig der er ensom og gammel.
Årene er gået, tiden, hvor blev den af? Kan du huske da du var ung, da du var ganske ung? Fuld af håb og forventning og glæde. Tiderne var anderledes end de er i dag.
Hvad var det der var godt dengang? Var det arbejdet? Var det årstiderne eller var det "dagene"? Ungdommen og kærligheden, forelskelsen, tidsånden? Nu er det "aften" og "dagen" har ikke så mange timer mere. Hænder der kærtegnede og var stærke. Nu er de ikke så stærke mere og måske er den person, som var genstand for din kærlighed, måske er den person ikke mere.
Er der nogen, som værdsætter dig nu? Er der nogen, som holder dine hænder? Eller er du alene og glemt? Da vil jeg sige til dig. Der er én, som ikke har glemt dig. Der er én, som stadig elsker dig. Der er én, som hele tiden har ventet på dig og som vil gøre alt for dig. Jesus.
Nu tænker du måske, at det var da noget underligt noget at sige, men kan du huske, dengang da du var ung og sagde: Gud, Jesus, må vente til jeg bliver gammel. Kan du huske det? Nu er tiden der. Nu er det din dag, i dag.
En ung sidder måske og læser med og tænker, at hvem gammel ( måske på plejehjem) læser på Internettet dette? Sikkert ikke mange, men du kender måske nogen? Din mor eller far. Tante eller onkel.
Det er tiden nu, til at gå til dem og holde deres hænder og varme dem, så de føler sig værdsat. Uden dem, var vi ikke. Uden deres utrættelige "kamp" for os, var vi ikke hvor vi er i dag. Så, det kunne godt være en god ide´, i dag, at gå til dem og fortælle dem: " Jeg elsker dig".
Vi har hver vores måde at sige dette på, men lyden af kærlige ord og venlige ord, kan varme et gammelt og slidt hjerte, så det banker, som i ungdommen og kan give den fred, som vi alle har så hårdt brug for. Nu vil jeg vedlægge et stykke musik og et lille digt. Måske kan det glæde dig.
http://www.eakles.com/whenGoddrawsclose.htm
Meget venlig hilsen
Enoch

Det har ikke noget med debatten, men ønsker din mailadresse, så jeg kan skrive i en rum
Ønsker dig hjerteligt en rar aften/nat

Opfordrer du til religiøs eftertanke eller omsorg for vores ældre?
Det er vel i bund og grund også ligegyldigt. Du havde et budskab og om det er A, B eller begge dele er det sagt med et godt sind.
Jeg er ikke specielt religiøs og har aldrig rigtig været det. Jeg kommer da i kirken på de obligatoriske tidspunkter, som enhver anden dansk kristen - dvs. konfirmation, dåb, bryllup, begravelse og naturligvis juleaften.
Men jeg må da indrømme at jeg ofte har påråbt Gud og hjælp ovenfra i forskellige situationer:
Når jeg har været midt i en svær fase i livet.
Når jeg brændende har villet noget (uden at have stor indflydelse på chancen for succes)
Og de få gange i mit liv hvor jeg har været døden nær.
Det er som om at man anerkender at der findes en Gud, men man er kun villig til at henvende sig når man har brug for hjælp. Måske, det var en idé at give igen den anden vej - altså at hjælpe og gøre en forskel for andre...
(som jeg synes er med til at gøre vores verden til et bedre sted) - stof til reflektion - god pointe...
Mht. de ældre. Ja vi tager dem ofte for givet, således gør jeg. De har sandt at sige givet os meget og man kan sige at vi skylder dem alt.
Men når man nu er ung, har job/karriere, kæreste/kone, familie, sport, hus/have, hund osv. Så er det svært at at overbevise sig selv om at man skal tage de nødvendige timer ud og bruge dem derefter.
Denne situation er vel at sidestille med religion. Man vil gerne modtage, men glemmer at man inden er nød til at give...
Jeg er klar over at undskyldningen med vores travle liv og hverdag ikke holder tæt. Desværre er det alligevel grunden til at i hvert fald jeg ofte glemmer hvad jeg dybeste inde finder vigtigt.
Måske det ville hjælpe hvis man oftere satte sig ned, lukkede alt ude, og tænkte over livet..
Om ikke andet kan det vil være med til at sørge for at man er på rette spor i livet - hvad enten det så er Gud, familien, jobbet eller noget fjerde man måtte prioritere.
For når alt kommer til alt er det korrekte at gøre vel en subjektiv og individuel vurdering. Anyways, tak for inspiration til en lille reflektion og status over hverdagen...

Kære Kristina Hjertens flamme,
millennium7@mail.dk
Venlig hilsen
Enoch

Kære ... ,
Tak for dit brev. Du er et dejligt menneske. Det kan jeg mærke med det samme. Jeg fik helt lyst til at give dig et stort kram. Du har ret. Sådan er livet og sådan er vi. Sådan er det bare. Hvis vi kunne gøre, som du siger, en gang imellem stoppe op og være stille og lytte til livet, kunne vi måske reflekterer over helheden og få noget rigtigt godt ud af det, som hvor vi kan gøre en forskel for andre.
Jeg har det jo på samme måde, der er svære tider og der er skønne tider. Du har ret, det er ofte i de svære tider vi kalder på Gud. Ja, nogen gange ligefrem råber på Gud.
Jeg har én gang været ude i en stor personlig krise hvor jeg råbte til Gud. Jeg gav Gud et løfte, hvis " han" ( kun grammatikalsk "han" for jeg tænker ikke på Gud som en mand ), nå, men jeg gav Gud et løfte, hvis "han" ville høre min bøn.
Det skete. Jeg fik virkelig min bøn opfyldt.
Så må jeg sige, at jeg for mit vedkommende har holdt mit løfte, ( så godt jeg kunne) og har mærket en forskel i mit liv. Derfor har jeg også kunnet række ud til andre. Jeg fik stor "kærlighed" til alle andre mennesker og det har virkelig hjulpet i min hverdag.
Det er godt at komme i Kirken også til Jul og bryllup og dåb og også til begravelser. Det er vores fælles kulturmønster og betyder meget for vor fællesskabsfølelse. Kunne vi så også få Gud ( Jesus) ind i vores hverdag, ville det være fint.
Jeg vil ønske alt godt for dig fremover. Måtte Gud velsigne dig og give dig svar på alle dine tanker. Ha´ det rigtigt godt min ven.
Meget venlig hilsen
Enoch