Kvalificerede ministre

Kan du nævne to ministre i dansk demokratis historie som har været reelt kvalificerede til deres ministerpost og embede❓
Når man ser på nutidens ministerlister er det ikke overvældende mange som har reelle kompetencer og forudsætninger til deres ministerembeder og resultaterne bliver så også derefter, drømme visioner er selvklart vigtige men uden kvalifikationer bliver det ikke til meget andet end partiske luftkasteller på skatteborgernes regning
og hvad skal til for at gøre demokratiet funktionelt❓Kom med et bud el to

Er der alt for mange "kvalifikationer".... Tillært faglighed og ensrettethed, men der mangler i den grad visioner og drømme. Netop derfor kæmper div. partier om platheder. Nogle vil have røde stole og andre blå stole, men derudover er ikke de store forhåbninger,,,men hva pokker, en minister bestemmer jo heller ikke noget i dag, det er bare den person der udtaler sig til pressen mm.
Når du taler om kvalifikationer så taler du også uddannelse og man kan ikke uddanne sig til minister, man kan have en baggrund i en f.eks. økonomisk teoretisk uddannelse,,,men det er igen ikke ensbetydende med, at man er visionær, blot at man er i besiddelse af en viden, som så mange andre med samme baggrund..... I dag er de alle ens, blot med forskellig frisure... 😉

!!!!!!!

En minister får en ide og sætter efter vedtagelsen sine embedsmænd til at finpudse loven, dvs gøre den forvirrende.....embedsmænd er jo i stand til at gøre een fjer til 20 hønsegårde.
Loven sendes ud til kommunerne der fortolker den på egen måde.
Når så både borgere og kommuner siger at den ikke duer får de efter mange henvendelser endelig ministeren til at kigge på virvaret......dvs kun kigge idet hvis ministeren har fået sagen i marts er det aaaalt for tæt på hendes sommerferie.
Den holder hun så men efter sommerferien skal der jo tænkes i nye lovpakker, derved når hun først at kigge på sagen ind i november, embedsmændene får så besked på at ændre noget af teksten, det giver 86 tillægscirkulærer for at opveje ulemper ved den oprindelige lov.
Cirlulærerne bliver så sendt ud til kommunerne, hvor så rengøringspersonalet får ekstra travlt med at fjerne afrevet hår og afbidte negle.

nu om stunder er det lidt som om ministerposterne uanset hvor indskrænkede erhverserfaringer hos venner og bekendte og partikammerater man før har haft, så kan man efter en ministerpost forvente ansættelse i en middel til stor virksomhed; så
hvis ministerposter er så kvalificerende burde kontanthjælpsmodtager aktivering indeholde et kompendie af essensen af aktiviteterne der er så kvalificerende, i aktiveringstilbuddet

. at bestride et ministerium; hvad handler det om❓hvad skal man have af færdigheder ?

Og hvordan undgår man at pengene fosser ud af Statskassen som fx med den nye lønaftale fra 2009 for statschefer som nu kan få pensionstillæget udbetalt direkte (16 % oveni lønnen som så ikke bliver sparet op) men med en grund årsløn (i 1997 beregninger?) på mellem 400 og 800 tusind i forvejen, sikrer de flittige bier i statens tjeneste sig jo nok på anden måde så de ikke til sin tid skal nøjes med en lille folkepension til dagen og vejen i alderdommen, efter lang tids tro tjeneste

Skal statens og de folkevalgtes direktiver, cirkulærer og interne aftaler vedrørende fede lønforhold i staten være fyldte med forkortelser og et stridt kanselisk sprogbrug ?

80 personer har en enkelt gang været ministre siden 1948 og cirka 150 andre har flere gange, så cirka ialt 230 ministre på cirka 60 år !

Arbejdsløsheden har stort set været en konstant faktor siden 1930erne hvor industrialismen medførte nedlæggelse af en masse arbejdspladser og håndværk . . men i kølvandet på industrialismen er der jo også dukket nye arbejdspladser op som gangske vist forsvinder igen når nye tiltag startes . .
Måske forandres demokratiet også; eller måske burde det forbedres til at kunne forholde sig relevant til sin opgave❓
Måske burde ministrene kunne mere og skulle mere ; ((end bare at være lønningsmæssigt forgyldte haner på en stor samfundsmøddig med en masse arbejdsløshed og spirende fattigdom og afvikling❓))
Fordi betyder ministre noget, hvis man end ikke kan finde noget godt de har gjort❓og hvis de ikke har gjort noget godt; så er det måske fordi de ikke er kvalificerede til at være ministere ?

Af disse 230 ministre har kun cirka 40 personer været ministre i flere end fire regeringsrokader/regeringer/ministerier og generelt ser det ud som om regerngsdannelsen, af partierne opfattes som en intern leg; det er pt ikke ofte at man henter de bedst kvalificerede til ministerposterne men man sjusser rundt i partierne og og tar hvad man kan få der. Hvilket vist er meget typisk i kaukasiske demokratier( om dette så også er en indirekte foranledning til vedvarende socialpolitiske problemstillinger, som social ekskulsion, fattigdom, arbejdsløshed, misbrug . . ; kan man måske ikke vide)Men måske bør ministeriel politik baseres på sandhedskonceptuelle dogmer snarere end partiideologiske forhåbninger og forblændelser)
Bodil Koch har nok gjort meget som forbedrede forholdene
dengang.
men nu om stunder handler det måske om hvilke ministre der har skaffet kernevælgerne flest økonomiske kort som evt langsigtede fordele, uden så i øvrigt her at gå i dybden med konsekvenserne af disse profitable demokratiske . . gerninger ?

eller fødevareminister kan jo bare udskrive en opgave og redegørelse som nogle konsulenter belyser med fokus på ministerens ønsker
fx om at smide madrester ud; hvis fødevareministeren gerne vil vide hvor mange der smider madrester ud og hvordan det foregår så betaler man det bedst kavlificerede og mest partipolitisk korrekte konsulentfirma, med den laveste pris på opgavens udførelse til at bruge nogle år på det, så kan ministeren når og hvis ministeren stadig er minister i det ministerium og så får sin rapport overveje hvordan sagen aktuelt skal køres efter de oplysninger som ministeren ligger ind med.
Fødevareministeren kan sikkert lave enten dekreter, eller vejledninger eller cirkulærer via sine embedsmænd som arbejder på opgaven et stykke tid.
Når cirkulæret så udkommer tre fire år efter fødevareministeren udbød rapporteringsopgaven om madrester der smides ud så er det et efter tidens skik og brug et næsten forældet ciurkulære der både vil medføre besvær og forvirring.
Man burde forebygge dette besvær og forvirring ved at bekendtgøre at der er et cirkulær på vej de følgende tre år om madrester der smides ud; eller ministeren kunne henvende sig til oplysning til borgerne om samfundet og anmode om en reklamefilm om det at smide mad ud❓Man kan også alternativt i butikkerne gøre som amerikanerne give resterne til de fattige i nabolaget, eller lave en aftale med nogle fattigbespisningsorganisationer om at hente rester før udløbsdatoen.
Mon ikke det næsten er sikkert at der er mange som vil kunne nyde ministrenes madrester.
http://www.stopspildafmad.dk/opskrifterograad.html
http://i.pol.dk/debat/article997760.ece
http://brugmerespildmindre.dk/

Gode Råd
om mad og madrester
Planlæg
•Lav gerne en madplan af og til, for alle måltider for et par dage eller en uge ad gangen.
•Køb ind til flere dage og spar både tid og penge samtidigt med hvis du har lyst til det, du undgår at belaste miljø og dermed også klima. De fleste kasserer 10 til 20 procent af det, de har købt ind. Lær mere om miljøvenligt indkøb.
•Skriv en indkøbsseddel uden tiillægskøb, så du af og til lettere undgår at købe noget, du måske ender med at smide ubrugt ud.
•Find på retter helt uden kød, eller med meget lidt kød som du tør prøve. I gryderetter kan en del af kødet ofte erstattes af grønsager uden at sundhedsværdien forringes.
•Find ud af, hvilke frugter og grønsager, der har sæson lige nu og om der er lokale avlere.
•Optø dybfrosne varer i køleskabet.
•Udnyt de varer, du har købt ind.
•Udnyt fx rester til pålæg.
•Aflever de tomme flasker og dåser til genbrug.
•Lær at bruge komfurets for og eftervarme.
Hvert kilo madspild har en værdi mellem cirka 5 og 1000 kroner afhængigt af om man er på starthjælp eller på ministerløn med en kuvertpris på 1000 kroner; så de rige sparer mere end de fattige, ved at spise op.