kun en tråd. men kærligheden holder det sammen.

jeg har været sammen med min kæreste i 2 måneder. vi er begge enige om at det her er et seriøst forhold. og vi har da også kendt hinanden i 2 år før vi kom sammen.
og før vi kom sammen og blot var noget kørende, tog det da ham 5 måneder at score mig.
og starten var da også skøn, men efter en konfrontation og lidt misforståelser. er det som om det er gået dødt.
når vi sover sammen sker der ikke så meget han er altid træt.
når vi sidder i fx tog sammen, læser han bare blade.
når v i bare er sammen og alene sker der heller ikke så meget.
når vi skriver sammen er det, det samme han skriver igen og igen (ren gentagelse)
og hvis det ikke er sådan så har en af os misforstået hinanden og skændes lidt over det.
han virker nogen gange lidt kold over for mig og at tingende kun sker på hans præmisser.
jeg har fortalt ham om hvad jeg føler når de ting sker og at det såre mig.
og han siger også selv han er ked af at det sker, og han ikke rigtig kan tænke har for tiden.
men når jeg forslå om vi skal holde pause eller måske finde en ny, (selvom det ikke er det jeg ønsker) siger han at det vil han ikke, for jeg er hans drømme pige og han ikke vil af med mig og inderst inde ønsker jeg det heller ikke.
ja det var nok mere jegten der var sjov, og da han jo så fik sit bytte (mig)
og da jeg så sagde til ham om det ikke ville være bedre for ham at finde et nyt bytte, svarede han at han ikke ville havde andre end mig.
har virkelig brug for nogle gode råd.
for ville virkelig gerne forsætte det her forhold og så vidt jeg har forstået min kæreste så ønsker han det også.
vi er begge ikke ligefrem dem med mange penge så mega oplevelserne har vi ikke lige råd til her PT.
pleas nogen der kan fortælle om deres erfaringer, eller komme med nogle råd...
og seriøse svar tak.
🙂

du skal nok overveje om I passer sammen ang. kemi, om I har samme ønsker, ambitioner, behov og rytmer (dagsrytmer mv)
hvis du svarer ja til det, kan det jo være at det var hårdt for ham at skulle bruge så lang tid på at score dig, og han vil nu ubevidst give lidt igen eller slapper af, og nu skal du bevise din kærlighed - det er der vel ikke noget ganske galt i, allerhøjst lidt lighed - du får ham næppe til at indrømme det, for der er jo også lidt spil i kærligheden
jeg er mand, og jeg tror at mange mænd dybest set godt kan lidt at kvinden gør dig til for dem og spiller op til dem, måske er du holdt op med det
under alle omstændigheder kan jeres forhold kun blive godt og kærligt, hvis I finder balancen - du kan jo overveje at give ham et par forskrækkelser hvor du udtrykker din tvivl om forholdet og se hvordan han reagerer, men det er også farligt fordi det kan gøre afstanden mellem jer større
måske ville jeg hvis jeg var dig, prøve at tale med ham om de 5 måneder om hvorfor du spillede kostbar og hvordan han har det med det, der tror jeg jeg ville starte
ps har selv prøvet at bruge lang til på at score en kvinde, for bagefter at miste gejsten og skride fra hende - jeg kom tilbage, men da var forholdet ødelagt

Jeg fandt min kone da vi begge var 20 år, nu er vi 25. Og det har kørt fast mange gange, men nedestående to råd har hjulpet os igennem det meste (så har andre "værktøjer" hjulpet os igennem resten).
Man behøver ikke have mange penge, for at opleve noget sammen. Mange gange kan man holde liv i følelserne ved at huske engang imellem at kikke hinanden dybt i øjnene, tale om spændende emner (ikke bare overfladisk small talk), danse og lignende. Mens man slukker tv/computer/telefon og hvad der ellers optager ens opmærksomhed normalt.
Når det så er sagt, så er en af de vigtigste grunde til, at man trækker sig tilbage for en partner (kæreste/samlever/ægtefælle) at der er noget man ikke har sagt til den andet. Det kan være HVAD SOM HELST og det er derfor vigtigt, at du ikke begynder at gætte på ting da det kan vise sig at være en lille ubetydelig ting - for dig - som han lægger stor vægt på.
Så lad mig nu komme med et eksempel, så du kan se hvordan det "virker" og hvad du kan gøre ved det.
Når man er i et forhold har man en idé om hvordan man selv synes man skal være overfor sin partner, for at være den bedste kæreste. Det er naturligvis umuligt helt at leve op til dette ideal, og derfor kan det ske at man gør noget forkert - og nogle gange bare "tænker forkert" - ud fra sine egne idealer. Af egen erfaring kan det for eksempel bare være det at se eller tale med en anden pige og føle sig tiltrukket af hende. Ups, man har jo en kæreste og derfor er denne tanke en afvigelse fra sine egne idealer om "ikke at tænke på andre." Men vi kan hurtigt blive enige om, at tanker er svære at styre, så selvom det ikke var "med vilje" så nager det en. Han har ikke lyst til at sige det til dig, for han er bange for at du bliver ked af det, og det var jo heller ikke noget han ville gøre noget ved. Men det at han ikke siger det til dig gør at han ubevidst trækker sig tilbage fra dig.
Husk, ovenstående er bare én mulighed, men uanset hvad det er vil mønstret være omtrent det samme. Det kan også være at han under jeres skænderi syntes at du var dum og han er ked af at han fik den tanke, eller hvilken som helst tanke eller noget han har gjort.
Mit råd til dig er derfor at sætte dig ned med ham og forklare ham, at du synes ikke synes at det kører så skide godt, og at du ved at "hvis der er noget, som man ikke siger til sin kæreste, kan det betyde at man ubevidst trækker sig tilbage." Og så give eksempler som "Det kan være at man ligefrem har været utro, men det kan også være meget mindre ting som bare at man har talt med en anden pige man syntes var sød eller sagt noget grimt om sin kæreste til en anden, som man så fortrød eller hvad som helst i den dur." Og så simpelthen se om ikke du kan vride et eller andet ud af ham.
Hvis det så er fordi der var noget, som han ikke fortalte dig, kan der kan ske 1 af 2 ting: Enten siger han hvad det var, og så skal du være parat til bare at forstå ham og ikke blive sur over det. Hvis han siger det, er det fordi han virkeligt ikke mente det (hvis han f.eks. sagde noget grimt om dig eller gjorde noget mod dig) eller hvis det bare har været en tanke (som tiltrækningen af en anden pige) så ved du at det kan være svært at styre tanker, så sålænge han ikke kyssede hende er der jo ikke mere til det. Eller også siger han det ikke - og hvis det har været slemt eller han bare ikke er modig nok til at stå til ansvar for hvad han end har sagt eller gjort - så smutter han inden længe. Men så er han naturligvis heller ikke værd at samle på 😉.
Det er lidt svært at give udførlig svar på et sådant debatforum, men jeg håber du kan bruge mit svar til et eller andet.
Venlige hilsner Ketil
www [dot] testdiggratis [dot] dk

jeg har prøvet at lægge op til ham, men der afviser han mig tit fordi han er meget træt.
og det må han jo også være når han falder i søvn kort tid efter.
men vi har lidt langt fra hinanden så vi kan ikke bare stå foran hinanden dør på 30 min.
men selvom vi har langt er vi stadig sammen og ses tit.
men han siger at i weekenderne hvor han ikke skal tidlig op kan vi godt lave noget. men han glemmer så også lige at han har arbejde i weekenderne.
det med den lange tid før vi kom sammen ved jeg ikke helt hvordan det spiller ind for han sagde til mig at han var mega glad for jeg ville være en del af ham, og de første 2 uger var også fantastisk. men så kom vi op og skændes over noget der virkelig havde gjort mig ked af det. og har stadig svært ved at komme mig over det og har også fortalt ham det. og efter den dag begyndte det at gå ned ad.
og ja nu stå det lidt fast.

jeg har fortalt ham at det virkede som om han stadig elsker sin x-kæreste. da de 2 skriver meget sammen og havde et langt forhold på 18 måneder.
en af vores større skænderiger handlede om at havde skrevet skat til sin X og at han savnede hendes kys, mens han er i forhold med mig. dog kom han med forklaring på at han havde jo engang elsket hende og sådan skrev han da altid til sine X-er. og da jeg senere fortalte han jeg følte mig uelsket af ham og skubbet til siden og havde en mistanke til at han stadig elskede sine X-er, svarede han at grunden til at han havde været så kold ubevist over for mig var for vi havde skændes meget og havde svært ved at holde humøret oppe, og ja jeg havde også kørt lidt for hårdt på ham. og han gjort det også meget klart at han ikke havde noget med sine X-er mere, og jeg bliver nød til at tro på ham. men jeg har det bare svært ved at tro ham efter jeg opdaget han havde skrevet sådan med sine X-er og efter den tid han er koldt over for mig, og ikke viser sin kærlighed til mig mere.
jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre mere, jeg elsker ham rigtigt meget og vil inderst inde ikke gå fra ham, men på dan anden side er det ikke godt at være i et forhold som ikke går godt og man gør hinanden kede af det.
og prøver da at sige det til ham hvad jeg føler når han gør nogen ting, i stedet for som jeg gjor før i tiden lukkede af og bare være sur.

hvad var det der virkelig gjorde dig ked af det?
hvis du ikke ønsker at skrive det her, synes jeg du skal fortælle ham (ikke skælde ud) men roligt fortælle ham hvor ked af det du blev og hvorfor - og måske stadig er. Måske er det der hunden ligger begravet.
Hvis han er vild med dig kan han jo nok godt se han har gjort dig ked af det og han må arbejde med at vinde dig tibage, men ikke 5 måneder igen, forhåbentligt

han gentager sig selv, er det fordi, du ikke forstår, hvad han siger til dig.
Jeg ved ikke om det skal være dig og ham. Måske er det bedst, at I går hvert til sit. Det virker ikke som om, at du rigtigt kæmper og måske skal I bare komme væk.
Det ville være en god idé, at hvis du gjorde noget og mødte op, når han er der, hvor du også har mulighed for at være og at du tager ham alvorligt og snakker med ham. Måske har I nogle problemer, som I aldrig har snakket om og så er det måske på tide at gøre dette. Jeg tror ikke, at han har lyst til at score dig og måske skulle du engang sætte dig ned og finde ud af hvorfor. Jeg har f.eks. engang oplevet, at jeg lagde an på en pige nytårsaften og hun snakkede og var interesseret og det gik fint og så lige pludselig stoppede hun og ignorerede mig, jeg spurgte, om hun ville danse og hun sagde nej og så forstod jeg, at nu kunne jeg godt gå min vej, så det gjorde jeg. Og så rejser hun sig og går hen og snaver med en tilfældig fyr, en af mine venner, jeg trækker ham til side, en anden ser det og lyver og siger, at jeg har slået ham. Så går folk op på gangen og jeg bliver smit ud (selvom jeg ikke har gjort noget). Så en time senere går jeg ned til hendes værelse for at sige undskyld og finder ud af, at hun har gruppesex med de to fyre, som løj om mig og som jeg troede var mine venner og nu har jeg det sådan, at jeg ikke har lyst til at være sammen med hende mere. Hvis hun elskede mig, ville hun give mig en chance dengang. Nu vil jeg bare gerne være fri og leve mit liv som jeg vil. Jeg håber hun finder en kæreste og kommer videre med sit liv. Men jeg vil helst ikke se hende igen. Jeg elsker hende, men netop derfor er jeg så såret, så jeg vil bsre væk fra alle dem, som hjælper hende med at kontrollere mig og stresse mig, som jeg ikke kan stole på og som bare vil stikke en kniv i ryggen på mig og væk fra det hele. Hvis min kærlighed var gengældt, ville hun som minimum snakke med mig face-to-face og fortælle mig, hvad der er foregået, men hun vil bare lege et kynisk psykologisk spil og det har jeg ikke overskud til.

jeg tror ikke på forskrækkelser. Man skal aldrig såre et andet menneske, det rammer tilbage i nakken igen -altid.
Personligt har jeg aldrig brugt lang tid på at score kvinder. Jeg har nogen gange forsøgt at opbygge en form for forhold og fortrolighed, som gør, at man måske senere kan komme dertil. Men det er en dum idé at blive hængende i et halvt år. Så skal man komme videre med sit liv.
Problemet med at spille kostbar er, at hvis man kommer for langt væk, er det ikke muligt man kan komme tilbage igen. Man skal ikke slukke gnisten, for man ved ikke, om den kan tændes igen. Og man skal ALDRIG behandle et menneske, som man holder af, dårligt. For hvis man holder af det, så får man det også selv dårligt. Det er en meget dum idé at tro, at man bare skal disciplinere andre mennesker. Det kan man ikke i et frit og moderne samfund, hvor vi bare kan rejse væk. Man kan overtale andre mennesker og det er det, man kan. Det er min filosofi, at man ikke skal behandle andre dårligt, for så får man aldrig sin vilje med dem og det bliver man nød til konsekvent. En enkelt rigtig dårlig øv-oplevelse og hele ens forhold kan potentielt ødelægges.
Og så er det vigtigt, og det har jeg lært af bitter erfaring, at man ikke sætter andre mennesker ind i en bestemt rolle, som de så skal spille. Det er vigtigt, at man lytter til dem og tager dem alvorligt og får en fornemmelse af det menneske, som man står overfor. Ellers ender man i en situation, hvor man ved en brik om dem, man står overfor og gør en masse ting og tror en masse ting på nogle forkerte præmisser og det bliver man skuffet af i sidste ende. Man bliver ikke snydt, man snyder sig selv.

at det lyder meget rigtigt Ketil, men jeg forstår ikke din underliggende præmis om, at det nødvendigvis skal have noget at gøre med kæresten. Er det ikke muligt, at ens egen opførsel giver kriserne?
Det er altid nemt at se splinten i den andens øjne, men svært at se bjælken i ens eget.

at jeg bliver nød til at stole på ham.
og de fejl han har lavet siger han at han virkelig fortryder og at jeg er hans et og alt.
og her forleden dag vi var sammen var han også mere kærlig igen.
jeg elsker ham meget.
og er blevet det rigtig meget mere siden vi kom sammen.
men har bare så mange tanker i hovedet hverdag næsten 24/7.
har sagt til ham at hvis det forsætter med at vi gør hinanden triste, kede af det. ville det nok være bedst at gå fra hinanden. og han sagde så til mig at han nok ville gøre hvad han kan for at vi kan blive sammen.

det du siger Griqua at "Det er altid nemt at se splinten i den andens øjne, men svært at se bjælken i ens eget"
og jeg ved godt at jeg har fejl, for ingen er perfekte.
og jeg ved godt nogle af mine fejl, og prøver også spørge mig frem til flere hos kæresten for at få at vide hvad han syns jeg gør forkert også.
men han er også lidt for beskeden og trækker alt lorten over til sig selv.
og når jeg så prøver forklare ham at det ikke kun er ham, men også mig der gør noget forkert, tager han stadig alt skylden selv [:*(]
og det gør mig også lidt ked af det at han gør sådan. for har det dårlig over han tror det kun er ham.