Knas i venskabet
Jeg ved ikke om emnet er korrekt placeret, men nu prøver jeg..
Jeg har haft en ven tæt ven igennem mange år.. Faktisk lige siden børnehaveklassen (er 24 nu). Vi plejede at være utrolig tætte, rejse sammen, feste sammen, gå til koncerter sammen.. anything unge mennesker nu laver. Specielt de sidste mange år har vi festet sammen hver weekend, lidt mindre når der var kærester, men stadig frekvent.
Så fik han en ny kæreste. Før i tiden plejede vi bare at tage vore kærester med i byen, eller mødes med dem, men denne gang er anderledes. Hun hiver ham væk fra mig. Det skal siges jeg er fuldt indforstået med at ting ændrer sig i takt med man bliver seriøsere med en pige, men han går aldrig ud mere, kan ikke tage til koncerter uden hende, og hun skal i det hele taget være til stedet altid. ingen drengeaftener. Det er kommet dertil hvor han ikke bliver invitereret når drengene hænger ud. Hun blev sågar sur på mig sidst jeg inviterede ham i byen kun for drenge, fordi jeg ikke havde clearet det med hende.. Derudover bagtaler hun mig til fælles venner, har unadded mig på facebook og sætter sig imod når jeg forsøger at involvere ham i sociale ting. Og hun er syyygeligt jaloux. Selv da engang viste ham et billede af en model på nettet, låste hun sig inde på badeværelset, og ville ikke komme ud, så mig og de 2 andre gæster, der var på besøg måtte smutte om til en anden ven for at hygge videre den aften.
Ydermere er han begyndt at bruge ENORME mængder resurser på spiritualitet. Bruger 800dkr på besøg hos en shaman den ene uge. 2000+ på et englehealingskursus. Tager timer hos en holistisk healer. Alt sammen finansieret af SU lån og kassekredit. Snakker konstant om 2012 og hvordan samfundsordnen bliver anderledes efter 21 december i år. Det begynder at blive bekymrende, da han ingen næsten ingen venner har tilbage udover et par fra det healingcenter, hvor han kommer flere gange om ugen nu. Det føles sekterisk. Hans gamle hobbyer er væk. Han drikker aldrig hyggevin med os mere. Han er ligeglad med musik, som plejede at være vores store delte passion.
For ikke at lave det til en større væg af tekst stopper jeg her. I forstå forhåbentligt billedet. Spørgsmålet er, hvad gør jeg?.. Det er så mega ærgerligt at miste ham som ven, men hvor han er på vej hen, kan jeg ikke følge med, og det virker som om at der så ikke er meget tilbage, og vores venskab is a thing of the past.. Ideer?..
Jeg har haft en ven tæt ven igennem mange år.. Faktisk lige siden børnehaveklassen (er 24 nu). Vi plejede at være utrolig tætte, rejse sammen, feste sammen, gå til koncerter sammen.. anything unge mennesker nu laver. Specielt de sidste mange år har vi festet sammen hver weekend, lidt mindre når der var kærester, men stadig frekvent.
Så fik han en ny kæreste. Før i tiden plejede vi bare at tage vore kærester med i byen, eller mødes med dem, men denne gang er anderledes. Hun hiver ham væk fra mig. Det skal siges jeg er fuldt indforstået med at ting ændrer sig i takt med man bliver seriøsere med en pige, men han går aldrig ud mere, kan ikke tage til koncerter uden hende, og hun skal i det hele taget være til stedet altid. ingen drengeaftener. Det er kommet dertil hvor han ikke bliver invitereret når drengene hænger ud. Hun blev sågar sur på mig sidst jeg inviterede ham i byen kun for drenge, fordi jeg ikke havde clearet det med hende.. Derudover bagtaler hun mig til fælles venner, har unadded mig på facebook og sætter sig imod når jeg forsøger at involvere ham i sociale ting. Og hun er syyygeligt jaloux. Selv da engang viste ham et billede af en model på nettet, låste hun sig inde på badeværelset, og ville ikke komme ud, så mig og de 2 andre gæster, der var på besøg måtte smutte om til en anden ven for at hygge videre den aften.
Ydermere er han begyndt at bruge ENORME mængder resurser på spiritualitet. Bruger 800dkr på besøg hos en shaman den ene uge. 2000+ på et englehealingskursus. Tager timer hos en holistisk healer. Alt sammen finansieret af SU lån og kassekredit. Snakker konstant om 2012 og hvordan samfundsordnen bliver anderledes efter 21 december i år. Det begynder at blive bekymrende, da han ingen næsten ingen venner har tilbage udover et par fra det healingcenter, hvor han kommer flere gange om ugen nu. Det føles sekterisk. Hans gamle hobbyer er væk. Han drikker aldrig hyggevin med os mere. Han er ligeglad med musik, som plejede at være vores store delte passion.
For ikke at lave det til en større væg af tekst stopper jeg her. I forstå forhåbentligt billedet. Spørgsmålet er, hvad gør jeg?.. Det er så mega ærgerligt at miste ham som ven, men hvor han er på vej hen, kan jeg ikke følge med, og det virker som om at der så ikke er meget tilbage, og vores venskab is a thing of the past.. Ideer?..