Jim Morrison spøger?

Måske ved du ikke hvem Jim Morrison er? Jeg vidste det heller ikke, før efter hans død i 1971. Han var forsanger i det legendariske band The Doors.
En usandsynlig dygtig, grænsesøgende, følsom og smuk poet, der prøvede at bliver venner og komme i familie med hele verden i tressernes årti. I stedet blev han offer for mediernes langsomt men dødbringende gas. Forsøgte at flygte ind i sig selv ved at skjulte sig bag sit ydre. Dækkede sig til med hår, skæg, solbriller og fedt. Til sidst forsvandt gik han til grunde, og medierne skrev at druk og stofmisbrug tog ham af dage den 3. juli 1971 under hans sidste mentale flugtforsøg fra verden på et hotelværelse i Paris. ...
http://www.youtube.com/watch?v=YqEbXMls_Tw&search=jim%20morrison
Han ligger begravet i Paris, og hans grav er nu et valfartsted for de, der blev beriget af hans ånd.
Nogle mener, at han iscensatte sin egen død, som et forsvindingsnummer, andre mener at han ...ja...døm selv: http://www.youtube.com/watch?v=YYvOTmNOHxc&search=jim%20morrison
Personligt mener jeg, at han fysisk forlod denne verden, men hans indre desperation og åndelige/poetiske dillemma ved at være fanget i en krop og i en epoke...blev formidlet gennem hans tekster og musikalske fortolkninger. Så længe vi er nogen, der beriges af dette, sålænge lever han. Han lever igennem ånden.
Jim Morrison skrev om "my only friend the end" i sangen "The End" fra 1967. Desværre kan jeg ikke finde den med ham selv i gratis version på nettet...men Trevis Meeks fra Days Of The New synger den sammen med The Doors. Og det gør han sindssyg godt.
Hvem KAN overhovedet gøre "The Lizard King" (Jim Morrison's tilnavn) kunsten efter? Ingen, men han tør godt prøve kræfter med tekst og musik i sin egen fortolkning. http://www.youtube.com/watch?v=4tU3WtwvRt0&search=the%20doors%20the%20end
Hvad var det for en dør, Jim Morrison var nødt til at lukke, og hvilken dør lukkede han op med den sang?
******************
The End
This is the end
Beautiful friend
This is the end
My only friend, the end
Of our elaborate plans, the end
Of everything that stands, the end
No safety or surprise, the end
I'll never look into your eyes...again
Can you picture what will be
So limitless and free
Desperately in need...of some...stranger's hand
In a...desperate land
Lost in a roman...wilderness of pain
And all the children are insane
All the children are insane
Waiting for the summer rain, yeah
There's danger on the edge of town
Ride the king's highway, baby
Weird scenes inside the gold mine
Ride the highway west, baby
Ride the snake, ride the snake
To the lake, the ancient lake, baby
The snake is long, seven miles
Ride the snake...he's old, and his skin is cold
The west is the best
The west is the best
Get here, and we'll do the rest
The blue bus is callin' us
The blue bus is callin' us
Driver, where you taken' us
The killer awoke before dawn, he put his boots on
He took a face from the ancient gallery
And he walked on down the hall
He went into the room where his sister lived, and...then he
Paid a visit to his brother, and then he
He walked on down the hall, and
And he came to a door...and he looked inside
Father, yes son, I want to kill you
Mother...i want to...fuck you
C'mon baby, take a chance with us
C'mon baby, take a chance with us
C'mon baby, take a chance with us
And meet me at the back of the blue bus
Doin' a blue rock
On a blue bus
Doin' a blue rock
C'mon, yeah
Kill, kill, kill, kill, kill, kill
This is the end
Beautiful friend
This is the end
My only friend, the end
It hurts to set you free
But you'll never follow me
The end of laughter and soft lies
The end of nights we tried to die
This is the end
******************
Selvom denne sang nok er den, jeg har hørt allermest i hele mit liv, så er jeg stadig lige fascineret, paralyseret, hypnotiseret, tiltrukket og frastødt, forblændet, forelsket og forvirret over den.
Jeg tolker og formoder at en tragedie gjorde det så svært for ham at få plads i livet, så det var nødvendigt gennem sin kunst at dræbe og voldtage sine nærmeste....men jeg ved ingenting.....
Hvad handler den sang mon om? Og hvorfor skrev han den?

Ja, jeg er også beundrer af Jim Morrison. Det piner mig derfor, at jeg ikke fik optaget en helt unik udsendelse fra Musikprogrammet på DR2 (sendt for et par år siden), hvor en helt enestående studieoptagelse fra 69 af The Doors i DRs studer blev vist i hele dens 27 minutters længde. Jeg så desværre kun den sidste halvdel af optagelsen, men man fik tydeligt det indtryk at Jim Morrison lever sig lige så intenst ind i musikken og sangene i studiet som ved live-optrædener.
Jeg har naturligvis forsøgt mig med at spørge DR, men herfra har jeg fået afslag mht. køb af en kopi pga. rettigheder.
Der skulle vel ikke være en venlig sjæl, der ligger inde med denne udgave af Musikprogrammet på DR2? Send mig evt. en PM.

Det er en DVD fra Tyskland med optagelser fra Toronto, Danmark og New York. Ikke nogen vildt god kvalitet skal hertil siges. Kan ikke huske, hvor jeg har købt den. Der er følgende numre på:
The End (Fra Toronto. Vildt fed udgave, MEN censureret i texten. Jim fyrer IKKE mellemstykket af.)
Whiskey Bar, Back Door Man, Texas Radio & The Big Beat (The WASP, Love Me Towo Times, When The Music's over, Unknown Soldier, Tell All The People (DR optagelsen som Sten Bramsen producerede i 1968)
Back door Man, Wishful Sinful, Build Me A Woman
The Soft Parade (Fra New York. Eneste Liveoptagelse af den nogensinde.... efter sigende ihvertfald.)
Desuden er der et interview nogle få måneder efter Jim's arrestation. Det stammer fra et musikprogram i 1969, hvor der diskuteres politik, poesi og kultur. Det sidste er en lang samtale PÅ AMERKIANSK TV...helt utroligt og meget behageligt at tænke på, det overhovedet har været en mulighed, uden de der sindssyge afbrydelser med vanvittige reklamer for alverdens lort midt i noget seriøst.
I dette interview er Jim meget afdæmpet. Meget præget af de hændelser, der foregik i tiden med ungdomsoprør og USA's deltagelse i Vietnamkrigen. ....Når man indgår pagt med autoriteterne, bliver man selv en autoritet.... det piner ham meget tydeligt på denne tv-optagelse.
De andre Doors medlemmer og producerne bliver til denne DVD interviewet, og i deres kommentarer beskriver de, at de allerede på dette tidspunkt i slutningen af 1969 så småt anede tegn på Jims begyndende og fatale nedtur.
Jeg mener om dette interview med The Doors at det er exeptionelt af sin slags, fordi de her beskriver meget præcist, hvordan de i musikken og poesien, gennem en gensidig, hypnotisk trance, opnåede at transformere det til en helt tredie størrelse, der ikke kan indfanges og beskrives. Den opstod i rummet, som en symbiose mellem dem selv indbyrdes og publikum og forstærkedes gennem Jim Morrisons sang, som han beherskede, som en rodeorytter behersker vilde heste. The Doors bestod meget tydeligt af 4 poeter frem for 4 musikere.

http://www.webavisen.dk/visartikel-19580.html
Du kommer til at kunne downloade hele molevitten gratis! ;o)

spøge i mit hus ;-)
"The end" er fra den første plade, der udkom i 1966, så man kan da godt studse over, at han synger om slutningen, allerede inden de for alvor er begyndt. Men så vidt jeg ved, var han nærmest besat af døden og gjorde sit til at udfordre den til det sidste. Besat af døden, men alligevel hundeangst!
Jeg har ikke behov for at vide, hvorfor han skrev, som han skrev; for mig vil han altid være genial.
Men Halfevil333, FEDT at du er blevet "musikredaktionen" det betyder forhåbentligt at der vil komme mange lækre indlæg fra din side... om musik!!!!

det VAR i 1967 deres 1. plade udkom -som du skrev, IKKE i 1966 som JEG skrev.

DR optagelsen som Sten Bramsen producerede, er det ikke primært et interview? Det jeg efterlyser er en STUDIEINDSPILDNING i DRs studier. De 27 minutters optagelse består kun af indspildningen, intet interview, det er netop lige denne indspildning (forresten mener jeg også den er fra 68, ikke 69), jeg brændende ønsker at få fingrene i.

Så vidt jeg erindrer, så var både lyd og billede helt i top (af de sidste 10-12 minutter jeg så af den), at den var sort-hvid gør mig ikke noget :-)

;o)
Tak for anerkendelsen Gnaekko. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at fyre op under en masse snak om musik i dette forum. Håber du er med? ;o)
Jeg har egentlig heller ikke et dybt behov for at vide, hvilken tragedie der lå til grund for Jim Morrisons døds-angst/fascination, men hans tekster når ind under huden på mig og jeg føler mig genkendt. Det er egentlig mere det.
Det kan virkelig undre mig, at han så præcist kunne sætte ord på hemmeligheder, der bor inde i mig! Som om han talte et sprog, der var mit, uden at vi behøvede at kende hinanden.
Det føles ufatteligt konfronterende på en erotisk og inciterende måde. Det både letter mit hjerte, og fylder mig samtidig med en uendelig mystik, at han måtte betale med sit liv for at stå i en position, som gav ham en sådan evne.
Jim Morrison var det magiske sekund.
Det øjeblik, hvor man pludselig oplever gennem en solstråle, alverdens farver eksplodere i umådelig skønhed, gennem et krystalprisme, men at det uundgåeligt må gå til grunde, efter at solstrålen har passeret.
En fantastisk poet, som man aldrig bliver færdig med.

Det er det her: http://www.dr.dk/drsales/programmes/ma_r_doors.html
Utrolige betingelser må man sige...de kom bare en formiddag og fyrede den af og gik igen uden publikum og uden pauser. Det er sandt, det er i sort-hvid og at lyden er MEGET okay, den tid taget i betragtning.
Som jeg nævnte er der flere godbidder på den DVD. Det var lyden i forhold til de andre indslag, der ikke er særligt god.
Det var i forbindelse med det eminente interview til det amerikanske TV, at de giver Soft Parade live...
Indslaget fra Toronto er fra '67, indslaget fra Danmark er fra '68 og indslaget fra New York er fra '69.