Jeg tør ikke ringe

Hod kæft mand, det er for vattet det her. Jeg læste et andet indlæg for et stykke tid siden om en pige der skulle ringe og invitere en fyr ud, men hun var bange for at ringe.
Mit problem er imidlertidig, at jeg har været sammen med min drømmefyr en del gange nu, så vi er lige på grænsen til at være kærester. Jeg ønsker brændende at ringe til ham og snakke med ham (selvfølgelig ikke hele tiden, kan sagtens holde den hårfine grænse af afstand), men det kræver ENORMT meget af mig at gøre det. WHY? Jeg begynder at føle mig en anelse lattelrig, for jeg kender ham jo. Og et eller andet sted synes jeg det er lidt for vattet bare at sende beskeder, når vi er nået til det her niveau i forholdet.
Har du det ligesom mig og hvad tror du det skyldes eller hvad gør du evt. for at lindre nervøsiteten? (hader generelt at tale i tlf skal det lige tilføjes) Jeg er frisk på gode råd, ritualer...snart anything :-D Jeg har virkelig et problem med telefoner :-(

det er bare om at gribe knoglen og vænne sig til det. Hvis I allerede er nået til det stadie hvor I næsten er kærester, så kan man ligeså godt vænne sig til det ringeri med det samme :0) Og så nyd at du har fundet en sød "kæreste" :0)

Jeg tror, du tænker aaaaalt for meget over det. - "Åh, men hvad nu hvis der bliver pinlig tavshed" og "jamen hvad skal jeg dog sige" osv. Lad være med at tænke over det. Du ved, hvad du skal sige i situationen, for det vil komme helt naturligt.
Lad være med at tænke over det - bare gør det. :o)

Det er simpelthen en vanesag. Men jeg havde det på samme måde som dig. Men min nuværende kæreste vænnede mig af med det. Han ringer nemlig rigtig tit, så nu er jeg blevet normal til at tale i tlf igen :0) Men jo, det tog lidt tid og nogle repremander fra kæresten :0)