hvormeget skal man være ven med sin X

De fleste har prøvet at befinde sig i et forhold, der kun går i en retning - og det er mod enden. Selvom man godt er klar over det, kan det være svært at give slip. For man siger jo ikke kun farvel til et forhold, man siger farvel til den person, der kender én bedst af alle. En person, som man måske ikke længere er forelsket i, men som man stadig elsker på et eller andet plan.
Skal man forsøge at holde kontakten ved lige, når et forhold går i stykker? Eller skal man lade fortid være fortid? Det er der naturligvis ikke noget endegyldigt svar på, men vælger man at forblive venner, er der et par faldgrupper man skal være opmærksom på.
Tæt kontakt med sin ex gør det sværere at komme videre i livet. Det er så let at falde tilbage i de gamle og trygge vaner, men det er jo ikke det i vil, er det? Bryder i kontakten kan i koncentrere jer om jer selv og tillade jer at være egoistiske for en stund. Når man er single er der ikke nogen der forventer noget af én. Man kan realisere sine drømme uden at tage hensyn til om at kærestens behov bliver tilsidesat, og det er både sundt og godt at føre sine drømme ud i livet.
På et tidspunkt møder en af jer en ny kæreste. Det er uundgåeligt, men kan være svært at acceptere. Pludselig er der en anden, der ligger i ske med ham om natten og har glæde at alle hans små sære - men søde - vaner. Men tro mig, der er ligeså svært for den nye kæreste at acceptere, at du stadig er inde i billedet. For spørgsmålet om hvorvidt dig og din ex-kæreste stadig har noget kørende vil højst sandsynligt nage hende.
Om man skal holde kontakten med sin ex eller bryde kontakten helt kommer selvfølgelig an på situationen. Er i blevet uvenner eller er forholdet endt i ren kagemand, er der ingen grund til at bevare kontakten. Hvorfor skulle i dog det?
Er det en god idé at forblive ven med sin ex-kæreste? Eller skaber det mere ulykke end gavn?

som du selv er inde på, så kommer det an på så meget...blandt andet om der er børn indvolveret, for de bliver taberne hvis de voksne ikke kan opfører sig ordentligt. Så er der også fælles vennerne at tage hensyn til - de kan hurtigt komme til at føle sig i klemme og i en situation hvir de skal vælge. Jeg mener ikke at man nødvendigvis behøver at dyrke hinanden, men hvis man kan finde den "professionelle" høflighed frem og acceptere at den anden ikke er forsvundet fra jordens overflade, så er man, i mine øjne, godt på vej. Evt. nye kæreste (og det uanset om det er hendes eller hans) skal jo heller ikke være i tvivl om at manhar en fortid, men at den fortid er netop fortid! At fortiden har formet den man er nu .. og jeg ville da ikke bryde mig om at vide at hvis det gik i stykker mellem mig og "ham den nye" så var der udsigt til en meget grim og ondskabsfuld afsked.

Den er at jeg aldri blander venner og kaerester sammen. Jeg boller ikke mine mandlige venner og er ikke bedstevenninne med min kaereste. Vi er selvfoelgeligt gode venner, men han skal ikke udfylle ogsaa den rolle i mit liv. Jeg tror at mange kvinner begaar den feil at ens menn skal oppfylle for mange behov. Kaereste, venn, elsker , terapeut, far, venninne, klagemur, legekammerat osv osv. Skill tingene ad! Ha venner til aa dekke forskjellige behov og gi ikke det samme til alle. Saa bevares linjene klarere og man kan si farvell paa en ordentlig maate naar foelgesvenner eller kaerester forlater en, eller man selv forlater noen. Aa si farvell burde vaere naturlig som aa oenske noen velkommen i sitt liv. Det forholder seg selvfoelgelig annerledes hvis man har barn sammen. Da er man tvunget til aa tolerere hinandens naervaer resten av livet med smil om munnen for barnas skyld.

Nu er det jo ikke kun kvinder der begår "den fejl" mænd gør også...
Men min mening er, lad fortid være fortid, venskabet kommer alligevel på hårde prøver når den ene finder en anden kæreste, der vil altid være en der bliver såret, selvom man går rundt og tror at man er over ex'en, man kommer aldrig rigtig videre hvis man stadig har kontakt.

Hvis I nu var en ny partner i et forhold, hvor meget ville I så acceptere at din nye partner og hendes/hans x så hinanden og lavede sammen?

Det ville jeg overhovedet ikke acceptere, da det er sammen med sin nye partner man ønsker at opleve/dele tiden med, og den skal ikke deles ud til højre eller venstre.
Jeg ville føle mig tilsidesat og blive skeptisk overfor min nye partner, hvis han gik i byen for at besøge/være sammen med sin X...helt ærligt, hvem ville ikke det´? Og vil også lige tilføje at dette også ville være tilfældet hvis det handlede om andre af modsatte køn uanset om det var "nye" veninder eller xere. Jeg mener at man skylder hinanden den respekt, at man ikke bevidst sårer sin partner.

der var børn med i det, og at det var så de kunne lave noget sammen?

at min ex-mands nye kone og jeg har det godt sammen - vi er ikke perle veninder, men taler bedre sammen end han og jeg gør. Han siger det er aht hende, hun siger at hun er nødt til at tale med mig aht hans og mine fælles børn, men uanset hvad, så har hun accepteret at hun ikke har fundet en +40årig jomfru og hun har accepteret at han valgte hende, fravalgte mig og sådan er det:-). Min ex har et meget rejse-krævende job, så hun er nødt til at tal emed mig.. og så henvender hun sig for at få råd mht hendes første fødte af mig, fordi hun syntes jeg har gjort et kanon godt job med mine på samme vilkår (næsten) som hun har. Jeg siger ikke at det er nemt eller sjovt, men dét kanlade sig gøre... jeg respektere også deres forhold og vil IKKE indvolveres ind i deres evt. kurre på tråden.

Men hvordan tror du hun ville have haft det vis dig og din X gik i teater, biograf, svømme hal og sådanne forskelligt i starten af deres forhold?

heldigvis enige :-) min ex skulle bare ikke blande sig i hvem hans nye kone går ud med - og når han rejser meget og hun er fra udlandet, og er dybt afhængig af at mødes med nogle der rent faktisk kan snakke med hende, så gjorde hun dét... sammen med min datter:-) Hans nye kone skal da også affinde sig med at min ex-svigerfamilie stadig har billeder af mig på væggene, side om side med biller af hende. Jeg tror nok at jeg har størrer problemer med dét end hun har - men de er heldigvis så rummelige at de holder hård nakket på at der er plads til os begge.

jeg misforstod.. sorry. Jamen jeg tror da nok hun var jealoux i starten, men da de nu mødte hinanden i Dubai, og jeg var her i Danmark, så tror jeg ikke hun opfattede mig som nogen trussel:-).. vi SKULLE snakke sammen pr. telefon da jeg havde børnene, og jeg kunne jo ikke se her fra Dk om de var sammen når jeg ringede - så det måtte hun affinde sig med.