Hvorfor skal JEG rejse mig for de ældre i bussen?

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg går ind for, at man som frisk, stabil passager rejser sig for de gangbesværede i bussen.
MEN, kunne man ikke lade være med at se sig sur på dem, der så ikke gør det? [:|]
Nu har jeg både dårlig ryg og knæ, og kan max. holde til at stå op i bussen i 3 minutter. Desværre (kunne man næsten fristes til at sige) kan man ikke se det på mig, da jeg ligner et frisk ungt menneske. Derfor må jeg hver dag leve med sure blikke fra medpassagerer. Der var endda engang en dame, som valgte at placere hendes tunge taske lige på mit knæ - som en slags demonstration mod at et "frisk ungt menneske som mig, da sagtens kunne gøre plads". Og så skulle jeg ellers gå resten af dagen og have ondt. [:*(]
Og så vil jeg bare lige sige, hvis I nu er sunde, unge og velgående, kan i så ikke rejse jer for os andre? Hvis nej, så ingen brok herfra - det kunne bare gøre tingene så meget lettere. 😉

Og til jer der ikke forstår, hvorfor jeg vælger andre transportmidler i så fald? Jeg kan ikke cykle på grund af mit knæ, jeg kan ikke køre fordi min knæskade sidder i ”koblingsbenet”, desuden har jeg heller ikke råd til en bil. Og en knallert/scooter har jeg heller ikke råd til. Grunden til jeg har råd til bus er udelukkende på grund af den rabat jeg får.
Indlægget er skrevet for at starte lidt hyggeligt diskussion, så jeg håber ikke der kommer mudderkasteri i de efterfølgende indlæg. Mange tak. 😉

Jeg har også usynlige skavanker som gør at jeg ikke kan stå op så langt tid ad gangen.

Det bliver aldrig nemt, når ens skavanker er usynlige. Nogle gange tager jeg mine krykker med i bussen, bare for at jeg kan gøre opmærksom på, at jeg har brug for at sidde ned.
Når folk endelig ved der er noget galt er de oftest venligere.
Engang havde jeg snakket i telefon i bussen med et familiemedlem om, at mit knæ den dag havde det ekstra skidt (pga. taskeepisoden på mit knæ), hvorefter min sidemand (som sad inderst) gjorde de vildeste krumspring for at komme ud, uden jeg skulle til at rejse mig. Rigtig dejligt med sådan nogle mennesker. 🙂
Ellers har jeg fået kommentarer, når jeg tager elevatoren en sal op, af de folk, som skal helt op i toppen. Man får næsten lyst til at råbe, at man hellere vil have et rask knæ og gå seks etager end at have et dårligt og tage elevatoren en etage op. Men på den anden side er jeg lidt af den holdning, at det rager ikke fremmede, hvad der er galt med mig - de skal bare ikke være ubehagelige og flabede. [:|]

Grunden til at jeg har det, som jeg har det, er at jeg har været spastisk lammet - hvad med dig?

London her hjælper alle, så man faktisk bliver totalt overrasket- og lidt forvirret. Vi hjælper desværre ikke hinanden i DK, så ville det være nemmere for alle!

Har selv været i London, og det er helt rigtigt, hvad du siger - hvis de da er englændere.
Gik med krykker da jeg var der ovre, og det var en helt speciel oplevelse at opleve deres venlighed.

Som sagt er det fordi jeg har dårlig ryg og knæ - mere vil jeg helst ikke komme ind på det.
Men jeg vil da umiddelbart tro, at spastisk lammelse er noget man kan se fysisk på en person, eller tager jeg fejl?

Jeg fejler godt nok ikke noget med mine ben, men jeg kan virkelig godt forstå det er belastende for jer at i altid skal forsvare jer selv. Der findes mange lade unge mennesker der ikke tager hensyn til de ældre. Og så er der dem som godt vil tage hensyn og tilbyder vedkommen en plads i bussen.
Men jeg kan også se det er svært for de raske at gennemskue en belastet person der ser ung og stærk ud.
Men det er rigtig godt du bringer det på banen så vi andre kan blive bedre til at læse andres signaler i bussen.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på om handikappede ikke kan få hjælp af kommunen til bedre transportmiddel. De må da kunne diske op med en lille bil så det ikke skal blive en kæmpe kamp for handikappede at komme fra A til B.
Det troede jeg sgu de gjorde. Og så kalder vi os for velfærdssamfund.
Jeg troede der var bedre forhold for folk med fysiske skavanker her i lille dk.
Men har du også undersøgt om ikke der er noget hjælp at få?

Helt ok, men jeg føler med dig.

Normalt kan man se det - men jeg er "desværre" en af dem, som man ikke kan se det på.

Jeg forstår hvad du mener, når du siger "desværre". Det er også derfor jeg nogle gange tager mine krykker med. På en måde tror jeg ville have det lettere, hvis folk kunne se, at der var noget galt med mig. Så skulle jeg ikke forsvare mig selv, som jeg har gjort siden folkeskole, hvor idræts lærer og medstuderende har set mig som en pjækker.

2100 kr hvar det noget, så slipper du for at forklare dine medpassagerer dit problem

Desværre er det ikke altid så let at fastslå en diagnose - jeg har selv flere, men er endnu ikke "udredet". Derfor kan jeg endnu ikke få handicap SU eller andre hjælpemidler.
Det er også en langsommelig proces da systemet ikke er effektivt og da det er uforstående om ens problemer. Jeg får altid af vide, at jeg har det bedre end så mange andre i verden (”tænk på de små syge børn i Afrika”) at jeg føler mine problemer er blevet negligeret.

Kære KHM. Du må aldrig lytte til de mennesker der siger du ikke har det dårligere end folk i afrika. Det kan godt være du ikke lider ligeså meget som dem i somalia, men du lider under daglige smerter. Og det er der ingen der er tjent med.
Dem der siger du jamre dig for meget og kræver for meget, har ingen idé om hvad det vil sige at have det som dig. Derfor kan du ikke bruge deres overfladiske meninger til noget.
Du har din fulde ret til at kæmpe for din sag og stå inde og holde ved at du ikke har det lige så nemt som de fleste danskere.
Når du ikke kan stå op på dine ben i mere end to minutter i en bus, har du ret til særbehandling. Der er ingen andre der skal prøve at bilde dig andet ind.
Hvis du virkelig holder op med at undertrykke dine behov og insistere på en diagnose fra din læge, vil du få de hjælpemidler der kan give dig et værdigt liv.
Hvis din læge ikke er medgørelig, får du en ny. Og sådan holder du den kørende ind til du får hvad du fortjener.
Jeg har set det lykkedes for andre. Du skal have den særlige SU og støtte du har krav på. Det er en hård kamp, men jeg tror det er det hele værd. Hold fast ved dig selv.
Den dag tingene lykkedes for dig, kan du skænke et bidrag til afrika. Men nu skal du tænke og kun tænke på dig selv.

Er den ikke snart veteran??? 😉

med en provokerende overskrift. Du lægger mest mærke til de få der sender dig de onde blik, de fleste viser hensyn til ældre og handikappede. Men som du selv siger, der skal være synlige tegn, krykkestokke og spadserstok er en god begyndelse.

De får samme behandling som alle andre og jeg tager ikke særlige hensyn til ældre hvis jeg har mistanke om at de er DF'ere. Hvis de er DF'ere, eller jeg tror de er DF'ere så kikker jeg på hvad loven siger - og der tages ikke hensyn ud over det.
Hvad ang. tasker som placeres demonstrativt - tja... tak som byder :-)

-stjæl hendes pung 😃😃