hvorfor påvirker det mig

nogle gange er der nogle ting der bliver svært.
Sådan som når min bedsteforældre, inviterer til fødselsdag eller noget familiekomsamen. Personligt elsker jeg familiekomsamen, men min ene onkel og hans kone nyder det vidst ikke lige som jeg gøre, for de kommer aldrig.
Det er noget der påvirker mine bedsteforældre meget og så kommer det også til at påvirke os andre. For vi holder jo alle sammen af dem og det gøre ondt at se dem blive ked af det.
Der er efterhånden gået så lang tid at mine bedsteforældre er holdt op med at inviterer dem og de har opgivet at have noget at gøre med dem, men derfor er de stadige kede af det, og det gøre jo ondt at se. Hele familien har prøvet at tale med min onket og hans kone om det men der er ingen af os der kan finde ud af hvad der er i vejen, de bruger undskyldninger om noget der er sket for ti år siden, hvor det var at de havde spurgt mine bedsteforældre om de vil med til polen, hvor de havde sagt nej fordi det ikke lød som noget for dem, året efter tager de så med en af mine andre onkler til polen. Mine bedsteforældre har sagt undskyld til dem over at de gjorde det dengang for ti år siden, alle forandre sig jo og når der er gået et år har man jo forandret sig meget hvad angår holdninger.
Er der nogen der ved hvordan man får fred i familien igen?
mine bedsteforældre er også oldeforældre så de er jo ved at trække op af i alderen. Selvom at de er meget friske. Men hvordan får man løst problemet?

Det er meget underligt at dine onkel og tante gider hænge sig i noget for 10 år siden. Herregud. Altså hvad folk ikke kan blive sure over og spilde tid på, det begriber jeg simpelthen ikke. Måske skulle hele familien samle sig og skrive et brev til den her tante og onkel ????? Konstruktivt og ikke med en negativ tone selvfølgelig :-)

Familie problemer er svære at forholde sig til, da problemet ofte ikke er det som umiddelbart er synligt. Der kan ligge gammelt nag, følelser af svigt og meget mere bag. Når sådan følelser har fået lov til at slå rod, så er de som bambusrødder, hårde at få op, du kan klippe dem ned, det hjælper for en stund, men de vender tilbage. Der skal dynamit eller meget, meget hårdt arbejde for at få roden op.

Jeg tror du skal koncentrer dig om dine bedsteforældre, så du kan få det bedste ud af dem. Selvfølgelig er det svært at se folk lide, men fordi man er i familie er det ikke ensbetydende med at man kan sammen. Vær du glad for at du har dem og nyd tiden med dem, fokuser på det positive i familien, og lad onkel være onkel, hvis han og hans kone ikke vil godtage en undskyldning, så er de ikke være at spilde tid på anyway, det er mit syn.
Det kan også være at onkelens kone har en finger med spillet her, kvinder har det med at være meget domminerende i familie sager, om nogle så kan de stikke blår i øjet, knive i ryggen, gerne på hinanden og især på mandens familie og gamle venner, hvis de synes at de har for meget indflydelse på ham, har for meget fælles fortid sammen, og hvis han elsker hende højt, så er det hende der bestemmer, hvad han må og ikke må mht. familie, venner etc. Så lad dem sejle i deres egen sø, der har de det nok bedst.
Hvorfor spilde tid på negative tanker om hvad kunne havde være, når du kan bruge dem positivt på hvad du har og hvad der er reelt. Brug din energi på at forsøde livet for dine bedsteforældre istede.
Et lille dask med en luffe fra en sæl ;-)

Mange tak for de opmundrene ord. og du har nok ret i det med kvinder, de kan være nogle stædige kameler mange af dem.
men der er vel ikke noget jeg jo kan gøre ved det, det bliver jeg nok også bare nød til at akseptere

Der findes ingen endegyldige svar, tingene kan ændre sig, mennesker kan ændre sig, livet kan ændre sig, et er sikkert livet er en lang dynamisk proces fremad, det går ikke tilbage, vi kan lærer af fortiden, men at leve i den er, hæmmende og ikke konstruktivt for fremskridtet og fremad det går, hele tiden, nogen gange hurtigt andre gange langsomt. Du må tage det op med dig selv ,hvad du synes er vigtigt for dig, hvad du synes du skal gøre, jeg kan komme med råd, men derfor behøves de ikke, at være de rigtige for dig og din familie. Du kender din familie bedst. Men hvis de i ti år ikke er kommet videre så, sker der næppe mere, det er min mening. Hvis din onkel og hans kone ikke kan tilgive din bedsteforælder, hvad end der er sket for ti år siden, så sker der nok ikke mere i den sag. Tilgivelse er essentiel for at kunne komme videre.
Livet går ikke som vi vil have det, men det drejer sig om at få det bedste ud af det.
Håber dig det bedste.