0tilføjet af

Hvorfor Gud tilgiver

Gud kender vore begrænsninger. "Han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv", siges der i Salme 103:14. Han ved altså at vi er støv. Vi har vore svagheder og skrøbeligheder på grund af vores ufuldkommenhed. Udtrykket "han ved hvordan vi er dannet", minder os om at Jehova i Bibelen sammenlignes med en pottemager, og vi med de lerkar han danner. (Jeremias 18:2-6) Den store Pottemager afpasser den måde han behandler os på, efter vores skrøbelighed og syndige natur, og efter om vi vil følge hans ledelse eller ej.
Jehova ved at synden har stor magt. I hans ord beskrives den som en magt der fastholder mennesket i et dødeligt greb. Hvordan beskrives dette greb ellers? I Romerbrevet forklarer Paulus at vi er "under synd", ligesom soldater står under en befalingsmand (Romerne 3:19); synden har "hersket som en konge" over menneskene (Romerne 5:21); den "bor" i os (Romerne 7:17, 20); dens "lov" virker til stadighed i os, ja, søger at styre hele vores liv (Romerne 7:23, 25). Den har altså et mægtigt greb om os og vores ufuldkomne kød. (Romerne 7:21, 24)
Jehova ved derfor at det ikke er muligt for os at være lydige til fuldkommenhed, hvor stærkt vi end ønsker det, eller hvor oprigtigt vi end bestræber os for det. I sin kærlighed forsikrer han os om at han vil tilgive os når vi søger hans barmhjertighed med et sønderbrudt hjerte. Der siges i Salme 51:17: "Ofre til Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt og knust hjerte ringeagter du ikke, Gud." Han vil derfor aldrig afvise et hjerte der er "synderbrudt og knust" af skyldfølelse.
Vil det sige at vi kan bruge vores syndige natur som en undskyldning for synd og på den måde udnytte Guds barmhjertighed? Selvfølgelig ikke! Gud lader sig ikke kun lede af følelser, og der er grænser for hans barmhjertighed. Bibelen viser at han ikke tilgiver dem der med vilje fremturer i synd og ikke viser en angrende indstilling. (Hebræerne 10:26) Han er på den anden side rede til at tilgive enhver der af hjertet angrer. Vi må derfor lære Guds ord at kende og handle i overensstemmelse med det vi lærer.
Hav en god dag!
_______________________
"Jeg finder altså denne lov i mit tilfælde: når jeg gerne vil gøre det rette, ligger det onde mig nær. Jeg glæder mig jo over Guds lov, ifølge det menneske jeg er i det indre, men i mine lemmer ser jeg en anden lov, der fører krig imod mit sinds lov og tager mig til fange under syndens lov som er i mine lemmer. Jeg elendige menneske! Hvem vil befri mig fra det legeme der lider denne død? Tak til Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre! Jeg selv, derfor, træller altså med sindet for Guds lov, men med kødet for syndens lov."
(Romerne 7:21-25) -------------------------------------> http://www.watchtower.org/e/bible/index.htm
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.