Nu er jeg generelt ikke bange for edderkopper, med mindre jeg ikke kender arten på den pågældende edderkop.
Men mange udtrykker stor angts for disse dyr. Og mange siger det er pga. de 8 ben, eller de mange hår nogle arter har.
Men jeg kan bare ikke se hvorfor det lige netop er disse grunde der kan være angst provokerende.
En hund og kat har også meget pels. Ja selv vi mennesker er udstyret med en del behåring.
Derudover siges det at de store fugleedderkopper skulle være meget bløde at røre ved.
Jeg syntes personligt at pelsen på edderkopper får dem til at se flotte ud. Og de kan have mange smukke farver.
Syntes bare det ville give mere mening at man blev skræmt af de store giftkroge de er udstyret med. Men jeg høre aldrig nogen sige at det bare er giftkrogende der er skræmmende.
Så hvorfor lade sig blive skræmt af noget pga. den måde det ser ud på?.
Dømmer vi mennsker bare på overfladen?.
Hvad er en seriøs grund til at være bange for noget man egentlig ikke ved noget om?.
Jeg har selv for år tilbage været bange for de otte benede. Men efter at have studeret dem grundigt og læst mig selv til bedre viden, kan jeg nu se at min begrundelse for min angst var ligegyldig. Men til gengæld var der nogle andre ting der gjorde at der er få arter i danmark jeg ikke vil røre ved.
tilføjet af fruppe
Jeg har også araknofobi
Generelt bryder jeg mig ikke om større dyr med ben strittende til siderne, det gælder også krabber og hummere.........men de smager sgu godt 😃
Små haveedderkopper og stankelben som det vrimler af er jeg ligeglad med.
Man bliver skræmt af udseendet og kigger bort før man begynder at lede efter giftkrogene der f.eks hos fugleedderkopper er bukket ind mod munden og først stritter når de skal bruges.
tilføjet af Tosset tøs
Det er en fobi
så vel som så mange andrre. Fobier er forholdsvis irationelle og langt de fleste mennesker som lider af fobier, kan sagtens selv se, at der ikke er nogen reel grund til at være bange.
Jeg lider alvorligt af araknofobi. Jeg ved godt at jeg ikke har nogen grund til at frygte de små dyr og at de, som mange siger, er mere bange for mig end jeg er for dem, men det bliver min frygt altså ikke mindre af. Det er frygter, er at røre dem, at de skal kravle på mig. Jeg kan jo sagtens se at det er tåbeligt, men ikke destomindre, utroligt svært at lukke ude. Hvis jeg ser en edderkop som jeg ikke kan få fat i med hverken støvsuger eller andet, kan jeg undlade at opholde mig i den del af rummet i dagevis. Min mand forstår selvfølgelig ikke rigtig min frygt, men kan jo sagtens se at jeg virkelig er bange og er god til at flytte krybene udenfor, for mig. Jeg har ogsá fobi for fugle (ja, faktisk) men dog ikke på samme niveau som for edderkopper. Måske fordi de sjældent er lige så tæt på som edderkopperne og ikke kommer indenfor i ens hjem.
Der findes så mange fobier og hvis man ikke selv har oplevet dem, kan de være svære at forstå, men jeg tror de fleste mennesker har en eller anden form for fobi. Hvis det ikke er angst for højder, hunde eller åbne pladser, så for eksempel for tandlæger.
tilføjet af john-malmer
Frygten er ikke rationel.
Det forhindrer nu ikke mig i at være hunderæd for de små krybende bæster, jeg går hellere ind i et løvebur med et par voksne løver, end at dele værelse med en edderkop.
tilføjet af chinc
Bevægelse
En del af det skulle have noget med bevægelsen at gøre.
De bevæger sig på en meget speciel måde. Hvis de ikke bevæger sig i ryk, har de en underlig, nærmest krybende gang, hvor der konstant stritter nogle ben frem.
Så er der jo det særlige ved mennesker, at alt de ikke kender/kan relatere til, er de bange for (som udgangspunkt).
Men små børn kan jo også blive bange, hvis mor eller far er panisk angste. De lærer simpelthen at edderkopper er farlige, og det er noget man skal være bange for. Det behøver på ingen måde at være rationelt, men det ligger så dybt i det voksne individ, at det kan være svært at få ud igen.
Personligt bryder jeg mig ikke om at røre ved dem, især på grund af gangen, men jeg synes de er facinerende at kigge på.
Jeg ved også hvor min "angst" kommer fra.... Tintin.
I en film med Tintin er han og Terri ude på en underlig ø. De ser nogle svampe, en lille uskyldig edderkop og en uskyldig sommerfugle larve.
Der sker et eller andet, pludselige bliver svampene enorme, der kommer en enorm sommerfugl og en enorm edderkop.
Siden har jeg ikke kunnet lide edderkopper.
Jeg var ikke ret gammel da jeg så tegnefilmen første gang, og kan ikke lige huske den forbindelse. Men ifølge min mor var det der det startede.
Jeg kan da også huske at jeg før det ofte legede med edderkopper.
Selvom jeg ved hvor det stammer fra, kan jeg ikke rigtig komme ud over det. Så det får lov at blive ved at vi piller ved de små, og kigger på de store :)
Husedderkopperne bliver pænt fanget med et glas, og så bliver de smidt udenfor.
tilføjet af kagemanden
Godt spørgsmål
Jeg har tænkt rigtigt meget over det.
Hvis man spørge en gruppe mennesker, ( øhh, ja det er jo selvfølgelig ikke dyr)🙂
hvilket dyr de mest bange for, svare de fleste af dem altid slanger, edderkopper og frøer.
Men når man tænker over det har vi slet ingen giftige edderkopper her i Danmark,
( måske i zoo)🙂
Og vi har tog slange arter, snogen og hugormen Ja det kan godt være at hugormen er farlig men det er jo ikke det dyr der er mest af i Danmark.
Så hvorfor er det aldrig bier, hvepse, flåter, myre osv. folk er bange for.
Ja fugleedderkopper er faktisk meget bløde at røre hved.🙂