Hvordan får det jeg afsluttet?

Hej Gitte,
Jeg håber sådan du kan hjælpe mig, for jeg er ved at blive fuldstændig vanvittig af tanker.
Jeg mødte for 3½ år siden min drømmemand. Han havde dog en kæreste, så vi talte bare sammen (vi læste sammen), og skrev meget sammen. En dag måtte vi bukke under for tiltrækningen, og vi var sammen. Det var selvfølgelig forkert af os, da jeg ikke er ude på at såre nogle. Jeg gav ham valget om at vælge - hende eller mig. Der gik et helt år, hvor vi stadig sås og var sammen, men tilsidst valgte han hende.
Han ville gerne være venner, da han ikke ville miste mig, men det kunne jeg ikke se nogen grund til, da jeg ikke vil kunne være ven med en som jeg havde følelser for. Der gik et års tid, og nu har jeg fået en ny dejlig kæreste. Dog savner jeg den anden hver dag. Men en dag poppede der en sms ind fra ham, hvor der stod, at han savnede mig. Det er nu et år siden han skrev den besked, og vi taler sammen næsten dagligt via sms. Jeg har dog ikke set ham, da jeg ikke helt ved om jeg ville kunne overskue det. Han presser lidt på for, at vi skal ses.
Der er dog lige det i det, at de nu venter barn. Han siger det var et uheld, men jeg ved jo godt, at når man har været kærester så længe som de har, så er det formentlig nok planlagt. Tror han siger det for ikke at såre mig. Men normalt er han meget lukket mht. følelser, men nu er han virkelig åben. Han siger bla at han savner mig hver dag, at han på et tidspunkt gerne så det være os to, at han kun tænder på mig, at jeg er hans soulmate. Han taler også tit om alle de ting vi på et tidspunkt skal sammen. Han skriver også, at han begik en fejl dengang ved at vælge at blive.
Nu er det så min fornuft møder modstand af mit hjerte. Jeg vil gerne vælge at tro på ham, men for at være helt ærlig, så tror jeg han skriver alle de ting for at holde mig på. Han ved formentlig godt at det aldrig bliver os to, nu hvor de er gravide, men han vil heller ikke miste mig.
Men jeg har slet ikke lyst til at være en del af det der kommer til at ske. Det har jeg fortalt ham, men han gik fuldstændig i panik og sagde at han slet ikke kunne holde tanke ud om at miste mig. Her tænker jeg så også lidt, hvordan han tror han mister mig når han aldrig har haft mig.
Men sagens kerne står i, at jeg ikke ved om jeg kan/skal blive ved med at tale med ham og se ham - for jeg ved vi ender op med at være sammen også sexuelt - og vil jeg byde nogen det? Et eller andet sted håber jeg jo på at det kunne blive os en dag, men lige nu kan det jo ikke lade sig gøre.
Jeg har bare så mange følelser for ham, at det er svært at give helt slip. Men det er også svært at blive i det.
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre? Jeg håber sådan du kan give mig lidt råd til om jeg skal fortsætte med at se/tale med ham eller om jeg skal droppe al kontakt og bede ham om, at hvis han en dag vil have mig helt, så skal han kontakte mig?
Det skal lige siges, at min nye kæreste er utrolig dejlig MEN han er bare ikke ham....
Kærlig hilsen,
Katrine

Kære Katrine,
uha...sikke en situation du er kommet i.
Kan ikke svare dig på om du skal blive i kontakten med ham, men kan spørge ind og forhåbentlig bliver det så klarer for dig hvad du skal.
Håber at det er ok.
Hvordan ser dit "drømme"-forhold ud, hvilke værdier er vigtigt for dig, hvilke menneske vil du gerne være sammen med din partner, hvad gør dig tryg ved et andet menneske, etc?
Du skriver en del om hvad han gerne vil, drømmemanden, men hvad vil du?
Hvordan ved du at han plejer at være lukket følelsesmæssig?
Hvordan tænker han at I skal være sammen indtil han forlader sin nuværende kæreste og hans barn?
Hvad kan du godt lide ved din nye kæreste, og hvorfor blev i kærester?
Jeg kan godt forstå at du gerne vil tro ham, men det er ofte godt at tage sin fornuft med ind over ind du slipper tøjlerne helt. Det han kan tilbyde, er det det du ser som det ideelle forhold, og er det nok?
Håber at det hjælper dig nærmere din beslutning.
Ser frem til at læse dit svar.
Venlig hilsen Gitte.

Kære Gitte,
Tak for dit hurtige svar. Jeg regnede heller ikke med, at du kunne træffe valget for mig, så det er nok meget godt at jeg selv finder svaret via dine spørgsmål.
Mit drømme-forhold: Jeg ønsker, at der skal være tillid, at vi kan grine sammen, lave sjove ting sammen, at den jeg er sammen med støtter mig i det jeg vil, at den jeg er sammen med er sammen med mig fordi han elsker mig og vil mig, at der kommer overraskelser via oplevelser, at jeg bliver en del af hans vennekreds, ønsker også et forhold hvor der ikke er så meget dramatik, selvfølgelig skal der være diskussioner, men jeg er ikke til dramatik. En som kan hygge med mig på sofaen om søndagen, og gå ture med. Der må gerne være romantik i også. Det der er vigtigst for mig, er nok at jeg skal være glad og tænke, her vil jeg altid være. Og jeg vil gerne være et lykkeligt menneske, når jeg er sammen med min partner, at jeg får lov til at nusse og give ham omsorg og vise ham, at jeg er hans. Men tillid og at jeg ved at jeg er værdsat og der gives respekt, det gør mig tryg ved et andet menneske.
Hvad jeg vil: Jeg vil rigtig gerne ud af denne her nr. 2 situation. Og så vil jeg gerne snart til at være glad, uden hele tiden at have en knude i maven og være ved at græde hver andet øjeblik. Har faktisk været ked af meget længe pga. hele situationen, og det påvirker mig hver eneste dag. Men tilgengæld vil jeg jo gerne have ham - og samtidig ikke. For stoler jeg på ham? Og hvis han gik fra hans kæreste og barn, ville han så ikke bare ændre mening igen på et tidspunkt - eller finde en helt ny måske?
I de år jeg har kendt ham, er det kun når jeg har stillet stolen for døren, at han har åbnet op. Ellers er han typen der lukker af, og ikke udviser hvordan han virkelig har det. Jeg tænerk måske, at han heller ikke har det godt på et eller andet punkt.
Han lægger jo op til, at vi skal ses et par gange om ugen, ud og spise, biografture, og selvfølelig også være intim. Jeg er dog i tvivl om jeg kan dette, for hver gang jeg tænker på ham, kan jeg bare se hans kæreste for mig, som bære hans barn. Og så bliver jeg SÅ ked af det. Han skriver han gerne vil have mig for mig selv på et tidspunkt, men indtil da skal det bare være skjult vi ses.
Min nye kæreste, han er den mest trofaste jeg nogensinde har mødt. For ham er jeg den eneste ene. Og han tiltrak mig da også meget til at starte med. Der er bare ikke så meget romatik i det, og han kunne aldrig finde på at komme med små overraskelser. Og han har heller ikke så mange venner, så han vil tit være sammen, og det dræner mig også lidt.
Og det han kan tilbyde...lige nu kan han jo ikke tilbyde mig noget som helst. Andet end en masse bekræftelse og hjertesorg - en mærkelig blanding. Men jeg føler bare, jeg er revet midt over. Jeg vil ikke miste ham, men derimod tror jeg heller aldrig han går fra sin kæreste og barn. Når han ikke engang kunne gå fra sin kæreste dengang, så ville han da slet ikke kunne det nu, vel?
Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor han ikke bare giver slip, når han ved at jeg bliver ked af det over hans nuværende situation. Et eller andet sted kan jeg jo heller ikke lade være med at tænke på, at det skulle jo være mig, der skulle være gravid med hans barn, mig der skulle gøre ham glad. Men jeg føler mig faktisk ikke god nok til ham, fordi han afviste mig dengang. Og det er også derfor jeg ikke kan forstå ham nu.
Jeg kan jo godt allerede mærke, hvor det bærer hen. Jeg må jo afslutte det, både for hans og hans kommende familiesskyld, men faktisk allermest for min egen.
Hilsen Katrine

Jeg synes, du skulle se lidt mere realistisk på din "drømmemand." Han kommer nok ikke til at give dig det forhold med tillid som du ønsker dig - vel. Du gav ham et helt år til at vælge, og han valgte dig fra. Nu er hans kæreste gravid - og han er stadig ikke klar til at vælge dig. Samtidig synes jeg, du skylder din nye kæreste at vise engagement eller gå. Jeg tror, du snyder dig selv for oplevelser i dit nye forhold, fordi du er mere engageret andetsteds.Du skylder også ham et forhold,hvor der er tillid, sådan som du selv ønsker dig.
Din drømmemand er sikkert ikke så enestående, som du tror, men han virker enestående dejlig, fordi du aldrig har haft chance for at lære ham rigtigt at kende på godt og ondt.
Jeg tror da, at han holder af dig, men synes, du skulle vælge, om du kan se ham som ven - og fortælle ham,hvad du har besluttet. Men gør dig selv og ham klart, at du ikke venter på ham, at det ikke skal være jer to. Så vil hans romantiske interesse hurtigt kølnes - og hvis den bliver til venskab, er det jo bare fint. Det kan godt være, at han savner spænding i sit liv, at han er stresset over, at han skal være far, at han føler sig bundet for tidligt osv., men jeg synes ikke, at du skal betale prisen for det 🙂

VIP HAM AF!!!
Det er så klassisk det der,og dine følelser guider dig i uheldig retning her tror jeg desværre
du risikerer jo,at ødelægge dit liv...
du behøver ikke,at beslutte noget,som helst ligenu..
det er ikke dig,der har jokket i spinaten her
HAN FORTJENER EN LÆRESTREG HAM DER!
tvivler bare på,at det bliver dig,der giver ham den..

Kæreste Karine..
Ingen kan råde dig i en sådan [l] hjertesag.
Jeg VED det for jeg har oplevet et 99% identisk forløb.
OG - jeg ved i dag, at hvis jeg fik en sms, som den du fik,
så ville jeg - igen - følge mit hjerte, og lade fornuften være "på sidelinien".
Måske ikke den smarteste tilgang, og "nogen" ville givetvis også kunne finde på,
at udnytte en sådan svaghed. Men jeg vil ikke sidde tilbage på plejehjemmet
(når den tid engagn kommer) og kunne ærge mig over DET som jeg ikke turde afprøve.
Så hellere tude over det som jeg i stedet brændte fingerne på.
SÅDAN er jeg skruet sammen 😃 - men det skal ikke være en rettesnor for andre.
HELD med udfordringen [sun]
så jeg ville

Men det er jo ikke mærkeligt, at man føler sig snydt, når man vælger at se sin kæreste som kedelig - og en anden mand som den eneste ene, bare fordi man ikke kan få fat i ham. Han er sikkert en dejlig mand, og jeg tror også på, at han er glad for hende. Men ud over det er han ubeslutsom, umoden og upålidelig. Desværre. 😉

med to koner. Slap af.

Kære Katrine,
så svært det er for dig.
Har du tillid til ham og vil du have ham på de primisser der er?
Vil du være hemmelig fordi at han ikke har afklaret sit liv før han kontakter dig igen?
Har du lyst til at stille ham stolen for døren hver gang du har brug for at høre hvad han føler for dig?
Jeg tænker at du skal tænke på hvad du gerne vil have, er dette godt nok og vil du nøjes? Tænk mindre på hvorfor han ikke går når han ikke har det godt, for hvad får han ellers ikke gjort, og står du måske selv en dag i den situation med ham, at han ikke kan honorere forventningerne og derfor går i byen?
Mht. din nye kæreste, så er der noget der hedder kærlighedssprog.
Måske er din nye kæreste ikke en der planlægger overraskelser, men så gør han noget andet. Så hvordan viser han dig at du er den eneste ene?
Vi vil helst modtage kærlighed som vi selv giver det, men løber vi ind i én der har et andet kærlighedssprog, bliver vi nød til at lære at aflæse det for at vi føler os elsket.
Hvad tænker du og hvor er du mon henne i forhold til da du skrev sidst?
Venlig hilsen Gitte.