hvor jeg er jeg?

Er omgivet af sne
en ørken af sne, helt alene og forladt
vælter rundt, jeg fryser og sveder på samme tid.
ved ikke hvor jeg skal gå hen,
føler ikke jeg kommer nogle vejne.
kan kun se mine fodspor, bag mig.
Den kolde tid er, som gået i stå,
fastslået i denne tid, en ubehagelig fornemmele er kommet.
en følelse af gåsehud, koldsved og en underlig kilden af angst.
hvad er jeg bange for? tankerne flyver rundt,
ind og ud af mit hoved.
ser irendringer af min fordtid foran mig,
prøver at nå frem til dem, men jo mere jeg prøver, at nå frem.
jo mere fjen de mig bliver,
hvor er jeg? jeg er forvirret!
føler mig nøgen og alene,
jeg orker ikke mere, ligger mig ned.
gør et sidste forsøg, og rækker hånden svagt frem,
råber efter hjælp, men nu er det færfigt.
Nu ligger jeg her helt alene og forladt, jeg orker ikke mere, farvel.

hvid sommer i øjeblikket, ikke?

præncipielt har det ikke noget med sneen at gøre jeg skrev dette digt, mere en indirekte måde at skrive jeg er kold invændigt og føler mig alene i en ørken😮men ellers er jeg ret godt træt af alt dette sne..

hvis du er træt af den mørke tid med sne.

det er så rigtigt nok men har ikke mange kræfter tilbage... skal lige samle tankerne og ligge mig til ro et øjeblik for at komme videre

Er omgivet af sne
en ørken af sne, helt alene og forladt
vælter rundt, jeg fryser og sveder på samme tid.
ved ikke hvor jeg skal gå hen,
føler ikke jeg kommer nogle vejne.
kan kun se mine fodspor, bag mig.
Den kolde tid er, som gået i stå,
fastslået i denne tid, en ubehagelig fornemmele er kommet.
en følelse af gåsehud, koldsved og en underlig kilden af angst.
hvad er jeg bange for? tankerne flyver rundt,
ind og ud af mit hoved.
ser erendringer af min fordtid foran mig,
prøver at nå frem til dem, men jo mere jeg prøver, at nå frem.
jo mere fjen de mig bliver,
hvor er jeg? jeg er forvirret!
føler mig nøgen og alene,
jeg orker ikke mere, ligger mig ned.
gør et sidste forsøg, og rækker hånden frem,
råber svagt efter hjælp, men nu er det færdigt.
Nu ligger jeg her helt alene og forladt, jeg orker ikke mere, først nu opdager hvor dybt i mit tomme indre, fanget af mine minder. har prøvet at få det tilbage, som er mistet, farvel. nu ligger jeg mig til ro, for jeg orker ikke mere.

jeg synes det er rigtig godt!
første udgave var også god!
synes virkelig man kan relatere til det, og sneen er et godt virkemiddel!!
kan se mig selv i digtet, hehe 🙂
symbolsk, smukt, godt.
men man må ikke give op. 🙂
keep on fighting 😉

Tak for komplimenterne hyttesko, det er altid rart at blive værtsat af og til^^