Hvor er kvinders hjerne?

Kvinder omtaler ofte mandens som placeret mellem benene. Men hvor er kvindernes så?
Har i snart lang tid været igennem en længere proces mht til kvinder.
Først ønskede hun sig brændende et barn trods den unge alder på blot 22, selv var jeg 23 og mente at hvis det gjorde hende glad og vores familie "hel" ja hvorfor så ikke? De fleste mennesker får jo børn på et eller andet tidspunkt...
Det kollosale ansvar og "tids-krav" der følger med havde hverken hende eller jeg nok fattet til fulde.
Det begyndte som hun voksede stille og roligt med at blive en hverdag som udelukkende handlede om vores datter, og i de få timer hun var enten i dagpleje og senere børnehave, var hun enten ikke hjemme (typisk ude at handle ind) eller sov.
Aftenerne blev ikke længere brugt til hjemlig hygge, eller måske en gåtur, eller blot en køretur på stranden eller lign, nej de blev brugt på at passe barn, og når endelig hun sov var man selv så udmattet at man selv også blot ville sove - blot for at blive vækket igen efter fx 2 timer.
Jeg har på ingen måder noget imod mit barn, fejlen er nok dels min og dels morens, vi var ganske enkelt ikke gamle nok til at forstå hvor stor en omvæltning et barn er. Det er ikke bare som at få en kattekilling...
Langsomt - men sikkert - blev vi begge mere og mere utilfredse med livet, og det "fængsel" man kan føle man er i når man har det direkte ansvar for børn - man kan ikke bare lige smutte hent til købmanden eller andet spontant.
Til sidst var det faktisk sådan at vi stort set slet ikke talt sammen. Vi sov end ikke i samme rum. Forholdet var dødt. Ikke af nogen speciel grund, men der var bare ikke gnist mere, eller "gassen var gået af ballonen".
Så det endte jo som så mange andre forhold med småbørn gør: man går fra hinanden.
Og der tog problemerne for alvor fart. Hun tog jo "bare" hjem til sin mor. Jeg stod tilbage med et 140 m2 hus, en husleje langt over hvad jeg kunne/kan betale alene, men også uden andre steder at tage hen.
Dertil et hus næsten tømt for alm fornødenheder som tallerkener og andre basale ting. Heldigvis er mine forældre ejere af huset så jeg kunne få nogen udsættelse med husleje og betale mindre i en periode.
Om det var en bjørnetjeneste ved jeg ikke, for det har blot opbygget mere gæld jo, men dog gjort at jeg har haft et sted at være vinteren over.
Nu har jeg så været nødsaget til at flytte 30 km væk, for at forsøge at skabe et nyt liv. Jeg kender absolut ingen i byen, og må skifte 140m2 ud med 25 m2. Dermed må jeg også luge grundigt ud i de ting og sager jeg ellers har. Jeg har jo fx intet at bruge en plæneklipper eller en motorsav til i et bette klubværelse...
Dernæst må jeg så forsøge på at at finde et job, hvilket forhåbenligt kan lykkes.
Dernæst står jeg kun tilbage med EN smag i munden: hvordan hulen gik det til at blot 1 kvinde fik mit liv så meget i smadder?
Selvom vi havde det forholdsvist godt i 10 år, så endte det alligevel med økonomisk ruin, "skilsmisse-familie", og 100-vis af dikussioner om alt mellem himmel og jord. Fra at være "det perfekte par" blev vi til "nat og dag". Uden nogen særlig grund.
Hun klarer sig nogenlunde pga de rettigheder enlige mødre har, mens jeg må leve fra hånden til munden.
Kun mine forældre gør det muligt for mig at leje de 25 m2, alternativet var et telt slået op et tilfældigt sted i en skov eller lign...
Vi havde i en del år følt os "fattige", der var aldrig penge til "lidt ekstra". Dog havde vi da mad på bordet, en gammel bil, og penge til huslejen. Så vi klarede os da. I flere år forsøgte jeg at få kvinden til at tænke mere over sine indkøb, og undgå dyre forbrugslån, og at man ikke nødvendigvis skal bruge 1000-1500 på tøj hver måned.
Men de år var til ingen nytte. Nu står vi begge i lort til halsen. Hun er teknisk set hjemløs (men sover hos sin mor og vil gerne væk) Det kan hun ikke komme dels pga mangel på ledige boliger og dels pga mangel på pengene til indskud, og fordi alle de penge hun kan opdrive går til hendes tidligere lejlighed.
Hun kunne heller ikke blive boende i den gamle lejlighed da det eneste der gjorde det muligt var at hendes mor også boede der så de kunne dele de faste udgifter, men hun flyttede så. Hun er dermed tvunget til også at flytte ud.
Det skaber naturligvis en temmelig vanskelig økonomisk situation for os alle, og især mig... men det stopper ikke der...
I tidernes morgen havde jeg været så naiv blot at have ting som el og vand-regninger stående i mit navn og når de så kom gav jeg blot hende halvdelen af pengene, så kunne hun betale dem når hun alligevel var ude på at købe ind.
DET var dumt gjort. for det sidste halve år havde jeg travlt - og hun "styrede" derfor posten. Herunder at få rykkere til at "forsvinde" uden min viden og nappe pengene til eget forbrug.
Det fandt jeg så ikke ud af før hun VAR smuttet og der begyndte at dukke inkasso-varsler op.
8 Måneder senere fik jeg så 8 breve, alle med krav om knapt 1200 kr i børnepenge. Dertil havde hun en temmelig dum uvane med at tørretumble tøj i stedet for at blot hænge det på et tørrestativ. Det resulterede i en temmelig heftig el-regning.
Med andre ord har dette forhold kostet mig alt. Lige fra familie, til at kunne leve et nogenlunde normalt liv. Nu står den på postevand, og dåsemad eller pasta, og ture på pizzaria er absolut IKKE en del af min fremtid. Selv en togbillet skal overvejes nøje, og er der tid tilovers på noget tidspunkt af dagen så må den bruges på at lave så lidt som muligt, for at spare på de smule kalorier man har.
Der er ikke mere lørdags-leje-dvd, chips, slik, cola, is, ferier, bil, alt er sparet væk.
Alt sammen pga en kvinde som nu har mit barn 24/7 og bestemt ikke er interesseret i nogen form for rimelig løsning, snarere tværtimod.
Så først "dolker" hun min økonomi, derefter sin egen, og dermed vores datters fremtid. Gad vide hvornår hun indser "fejlen" og fatter at den betyder at både hun og min datter må leve af pasta med ketchup i lang tid, og slet ikke har råd til fx at have bil eller gå til banko hver lørdag, og at morgenmad fra bageren er noget man gør undtagelsesvist, eller at man muligvis ikke behøver at rende til frisør og få farvet hår hver måned?
Jeg har sgu ikke brugt 1 eneste krone på frisører i mange år - jeg klarer det selv.
Men jeg er klar på et nyt liv, og håber at finde det i mine nye omgivelser. Sorry hvis det blev lidt langt ;)

hvor er din hjerne kammerat..
Ingen uddannelse..? ingen A-kasse..? Intet job..? ingen delt forældre myndighed..? ingenting nada, den billet har du selv købt og taddaaarh jeg har selv været den tur igennem, det er en bitter erfaring, få en uddannelse og kom i A kasse og se fremad.. meld dig ind i foreningen far. ignorer hende der fuldstændig, behøver vel ikke at sige du ikke skal lade hende have mere magt over dig, hun har kun det du giver hende, nu er det jo ikke hende der har smadret dit liv, du/os fyre er yderst meddelagtige...

- men det kunne have været meget værre. Du kunne have været MIN søn og jeg siger dig, så fik du først noget at pive over....

er perfekt eller hvordan...?

Jeres indlæg...
Nej perfekt er jeg absolut ikke, men for 6 år siden var jeg af den opfattelse at jeg sikkert sagtens kunne opfostre et barn ligesom så mange andre gør det.
Desværre var virkeligheden anderledes, men man kan jo lissom ikke fortryde at få et barn når først det er der.
Og jo det var nok dumt at få børn før færdig uddannelse og iøvrigt stabil tilværelse/indkomst, men vi var ganske enkelt for umodne og indså det ikke selv.
JEG fik dog uddannelse - moren gjorde ikke og har stadig ingen. Heller ikke et job...
Det er altså ikke helt løgn når nogle påstår at ens liv "ender" når man får børn.
Man KAN "stikke af" Men ender alligevel med en pænt stor regning i postkassen, og et "skilsmissebarn", hvilket heller ikke er sjovt.
Man kan "kæmpe" så meget man lyster, men sandheden er at uden et velbetalt job, altså mindst 20000 udbetalt, så er chancerne for at det holder i længden, ringe.

var ikke møntet på dig, jeg står / på vej ud af det samme som dig... nogen tænker jeg bare at finde en cykel og cykelanhænger og et telt og køre ad helvede til.. det kan sgu da kun være nemmere og bedre andre steder...

må du holde op med at have ondt af dig selv hele tiden. Det går man bare mere ned på.
Du kommer heller ikke videre får du begynder at blive lidt selverkendende, og ikke konstant placerer dig i offer rollen.
Ud fra dit indlæg, er der ingen tvivl om at din ex, er en egoistisk små psykopatisk lille møgsæk.
Men få det nu ikke til at lyde som om du er helt fejlfri.
Jeg er sikker på du også har svigtet. Og det lyder som om i begge har haft nogle luxusproblemer da i var sammen.
I ville bare lege far mor og børn, uden at tænke en smule på hvad det indebære. Og det er ikke alene din ex's skyld.
Du har fundet dig i meget, og ladet din små psykopatiske ex styre det hele.
Det må du gøre noget ved nu. I hænger på hinanden til jeres datter er 18.
Så du skal have en rolig snak med din ex, uden at virke vred på hende. For hvis du taler til hende som om hun har ødelagt dit liv, vil du aldrig få hende til at lytte til dig.
Hun har ikke alene ødelagt dit liv. I har ødelagt dit liv. Men forhåbentligt rejser du dig op på dine ben igen, og begynder at samle dig.
Mal nu ikke fanden på væggen. Dit liv er ikke slut, og du har mange år endnu til at få et værdigt liv.

Du skriver at uden et velbetalt job med 20.000 kr. ud hver måned så holder forholdet ikke.
Det er jeg ikke enig med dig i. Mange ting er lettere hvis økonomi ikke er et problem, men helt ærligt...
Fik mit første barn hvor vi begge var på SU - ikke en dans på roser, men et valg taget med åbne øjne.
Jeg kan se i dit første indlæg, at din kæreste handlede ind de få timer jeres datter var i dagpasning. Hvorfor var hun ikke i job / under uddannelse?
Hvem kan tilføre et forhold spændende input efter at have været ude og handle? Hvis man ikke får fyldt på ude, er det svært at have noget at byde på hjemme.
Nu har du droppet alle indkøb på tanken - kun discount. Sådan har det altid været for os. Som nævnt startede vi på en meget lille økonomi. Har i dag en husstandsindkomst på 1,3 mio. - og handler stadigvæk discount. Det er et valg - og behøver ikke at være et valg af nød. Men da for dumt at betale mere end nødvendigt.
Jeg ønsker alt det bedste for dig og din datter. Lige nu er din hverdag svær. Tænk fremad. Undgå at være bitter / vred på din ex. Det ændrer intet - men du risikerer at det går direkte eller indirekte ud over din datter.
God vind!

- men det behøver man vist langt fra være for at se, hvad problemet er, eller hur?

hvad arbejder du som nu?

Hun har røget pot.

Som så mange andre mænd, så har du netop opdaget kvinders allerværste side, en kynisk og ondskabsfuld side, som de allesammen har (uden undtagelse) og en side, hvor selveste Djævelen og de værste dæmoner fra underverdenen til sammenligning er en flok engle. Det er en dyr lektie, men en meget vigtig lektie for din fremtid. Fra nu af vil du ikke lade dig manipulere og forføre af disse hekse. I den sammenhæng kom jeg lige til at tænke en af mine venner, som også har været ude i en skilsmisse, hvor han under forløbet blev beskyldt for incest af sin kone. Forrygt ja, men sådan er kvinder. Hvad kan du så bruge det til? Jo, kig udover landets grænser og helst syd på, der findes nemlig noget meget bedre.

de sydpå er åbenbart ikke kvinder - er du bøsse da?

at nævne
- at du har (haft?) et alkoholproblem i et omfang, så du måtte på afvænning. Var det gratis? Omkostningsfrit? Uproblematisk?
- at du ikke har haft job i flere år
- at du umiddelbart efter jeres brud ikke magtede at være sammen med dit barn i mere end få timer af gangen grundet alkoholisme
Du har skrevet jeg ved ikke hvor mange indlæg herinde, hvor du får drejet hele ansvaret over på din eks, hendes mor, hendes søster osv. osv. Når man minder dig om din egen rolle, svarer du bare, at "ja ja, jeg ved godt, jeg også har begået fejl" - og så kommer næste selvmedlidende smøre 14 dage senere, hvor du IGEN glemmer din egen andel i det skete.
"Har i snart lang tid været igennem en længere proces mht til kvinder." - NETOP! Var det ikke snart på tide, at du påbegyndte en proces mht. dig selv - en proces, hvor du tager ansvar for dit eget liv, erkender dine egne fejl og flytter fokus fra alle de andre? Det er dig, du skal kunne holde ud at være sammen med resten af livet, ikke din eks. Hvad med at arbejde på at gøre dig selv til at holde ud for andre? - Du kommer IKKE videre i livet, så længe du sidder og har ondt af dig selv. Hvor er DIN hjerne - apropos overskriften?

så meget ret til at have ungen som hun har... derfor er det bare at kræve din ret hvis du vil... en uge hos hende og en uge hos dig eller hvordan det nu kan passe.
Hvorfor er du ruineret, det kan være dyrt med skilsmisse, ja, men find et job og sæt penge til faste udgifter på en budgetkonto...resten til at leve for.

Det er i bund og grund, fordi du ikke har lært at tage ansvar for noget som helst.
Mine forældre var hhv 23 og 21 da jeg blev født og 33 og 31 da min yngste lillesøster kom til. De var færdig udlærte, gifte og har levet, som folk gør flest. Hvad skulle problemet være andet end din egen mentalitet?

Der er da heldigvis noget, der hedder barnets tarv. Ham kan du da ikke overlade et barn.

Din stakkel.
Well, hverken mænd eller kvinder er det perfekte køn. Man møder idioter på begge sider.
Er da ked af din situation, og håber, du kommer ovenpå igen.
Med hensyn til det med pengene, så sker der nogle gange sære ting med folk, når de er langt ude. De holder op med at tænke rationelt i forhold til deres økonomi. Tror det er det, der er sket med moderen til din datter?
Jeg ved ikke, hvordan I gik fra hinanden, men fornemmer, at det ikke har været uden sure miner og onde opgør? Jeg tror, det ville være en god idé, hvis I begge satte jer ned og snakkede det stille og roligt igennem. Vis hende, hvordan din økonomi er, og hvad du må undvære i forhold til hende. Vær sammen om at skabe en fremtid for jeres datter.
Jeg ved ikke, hvordan I finder ud af det, men det er jo heller ikke en fordel at flytte sammen igen bare for at spare udgifter? Det kan også ødelægge meget. Og børnepenge kræves jo, fordi det rent faktisk koster at brødføde et barn. Med hensyn til frisør, så er det lidt nemmere for mænd at sørge for frisyren selv. Der kræves mere af kvinders udseende generelt. Hvis en kvinde ikke har et nogenlunde udseende, hører hun for det, hvor mænd til gengæld kan være mere ligeglade. Jeg selv går dog sjældent til frisør, da jeg har lært at klippe det nogenlunde pænt, men grundet folks generelle reaktion over for knap så pæne kvinder, er de fleste kvinder rædselsslagne for at forsøge sig med hjemmeklip.

Ja det er godt med indsigt. 🙂

hvor du aldrig vil være i stand til at finde den😮