hvor bliver kærligheden af?

Det budskab, som står klarest i bibelen er kærlighedsbudskabet. Du skal elske din næste, som du elsker dig selv. Det er et bud som er så uendeligt svært for os mennesker at efterleve. De andre bud er for de fleste uhyre enkle. Er det så nok at efterleve dem og overse kærlighedsbudskabet? Er det et spørgsmål om kvantitet fremfor kvalitet? For at elske min næste som mig selv er jeg jo nødt til at få bugt med alle de fordomme jeg besidder.
Er jeg ikke nødt til det alligevel? I mit Fadervor beder jeg jo Herren forlade mig min skyld, som jeg forlader mine skyldnere! Hvis Herren tilgiver mig på samme måde som jeg tilgiver dem som gør mig ondt, så frygter jeg i sandhed dommens dag! For det er jo så svært at tilgive. En tilgivelse indebærer jo at man har renset sit indre for al fordømmelse. Ellers er tilgivelsen jo intet værd. Og jeg har ingen ret til at dømme. "Dømmer ikke, at I ikke selv skal dømmes" siger Herren.
vis jeg kan lære at lade være med at dømme mine medmennesker vil det være let at tilgive dem med samme tilgivelse som jeg håber at få fra Herren. Og hvis jeg kan tilgive mine medmennesker af hjertet vil det være meget lettere at elske dem som jeg elsker mig selv! Hvis vi alle havde evnen til at elske ubetinget ville verden være paradis.
Jeg ved godt det er utopi, men det er alligevel tanker, jeg ofte går med. Jeg er ganske alm. kristent medlem af folkekirken. Ikke vokset op i et religiøst hjem, men har haft et par søde gamle damer til at fortælle lidt om bibelen da jeg var barn. Det lærte mig at vi skal forsøge at bruge de evner vi har på bedst mulig måde, til mindst mulig skade for andre. Og det er vist ikke så ringe lærdom endda!

den blev træt af at se på hvor dårligt vi mennekser behandler hinanden og naturen, så nu er den taget ud i rummet. Evt til månen

til helvede med det

jeg respekterer dem der ikke fordømmer, men de andre render jeg fra!langt væk, for det er ikke mig der skaber omtalte problemer, men det føles nogengange sådan!FUCK!

Kærligheden gror hvor kærligheden bor.
http://www.ugle.dk/det_var_en_loerdag_aften.html
Det var en lørdag aften
Tekst: Folkevise
Melodi: Folkemelodi
+
Det var en lørdag aften,
jeg sad og vented dig,
det var en lørdag aften,
jeg sad og vented dig,
du loved mig at komme vist,
men du kom ej til mig!
du loved mig at komme vist,
men du kom ej til mig!
Jeg lagde mig på sengen
og græd så bitterlig,
jeg lagde mig på sengen
og græd så bitterlig,
og hver en gang, at døren gik,
jeg troede, det var dig,
og hver en gang, at døren gik,
jeg troede, det var dig!
Jeg stod op søndag morgen
og flettede mit hår,
jeg stod op søndag morgen
og flettede mit hår,
så gik jeg mig til kirken hen
og om den kirkegård,
så gik jeg mig til kirken hen
og om den kirkegård.
Men du kom ej til kirke
og ej i kirken ind,
men du kom ej til kirke
og ej i kirken ind,
for du har fået en anden kær
og slaget mig af sind,
for du har fået en anden kær
og slaget mig af sind.
Jeg gik mig hjem så ene
henad den kirkesti,
jeg gik mig hjem så ene
henad den kirkesti,
og hvert et spor, på stien var,
der faldt min tåre i,
og hvert et spor, på stien var,
der faldt min tåre i.
De røde bånd og skønne,
som du engang mig gav,
de røde bånd og skønne,
som du engang mig gav,
dem bærer jeg ret aldrig mer,
jeg stunder mod min grav,
dem bærer jeg ret aldrig mer,
jeg stunder mod min grav.
Hvor kan man plukke roser,
hvor ingen roser gror,
hvor kan man plukke roser,
hvor ingen roser gror?
Hvor kan man finde kærlighed,
hvor kærlighed ej bor,
hvor kan man finde kærlighed,
hvor kærlighed ej bor?
Jeg ville roser plukke,
jeg plukker ingen fler,
jeg ville roser plukke,
jeg plukker ingen fler.
Jeg elsked dig så inderlig,
jeg elsker ingen mer,
jeg elsked dig så inderlig,
jeg elsker ingen mer.

Enoch

- Det er sjovt nok at kærligheden er så svær at efterleve, når det jo er det vi allerhelst vil inderst inde. Du skal elske din næste som dig selv. Kærlighedsbuddet indeholder alle andre bud, så vi behøver slet ikke at efterleve andre bud, når vi har kærlighed. For at opnå den kristne kærlighed, må man komme i den kristne menighed. I menigheden finder der en undervisning sted, man bliver undervist i at praktisere kærligheden. Sande kristne har ingen fordomme. De praktiserer den kærlighed som du snakker om. Prøv at gå hen i Jehovas vidners menighed og se hvordan kærligheden praktiseres der. Hvis du har nogle fordomme, så gå derhen alligevel. Dine fordomme vil forsvinde lige så snart du har været der. I den kristne menighed finder der en undervisning sted ud fra Bibelen, og det er denne undervisning der forandrer vort sind og hjerte. Prøv det, og: Bed til Gud. Guds kærlighed kender ingen grænser, og han kender os som vi er. Han kender også vores synder og svagheder, men fordi han er kærlighed kan vi trygt komme til ham. Han har ikke nogen fordomme fordi han selv praktiserer alt det, som kærligheden står for.
Vi lever nu i de sidste dage, og Kristus ER begyndt at regere. Det rige, som vi har bedt om i mønsterbønnen Fadervor, er blevet oprettet. Jehovas navn, Faderens navn, vil blive helliget, når Jesus Kristus overtager styret.
- Mattæus 24:14.
Med venlig hilsen, ftg.

jeg er nødt til at takke nej til din invitation til at besøge Jehovas Vidner. Jeg har haft nogle meget dybe samtaler med medlemmer af J.V. og de mundede ud i at vi skiltes i gensidig respekt for hinandens synspunkter, men også i erkendelse af at de ligger for langt fra hinanden. I bund og grund tror vi jo på den samme Gud, men måden at praktisere troen på er for langt fra min indstilling til bibelen. Alene det at J.V. mener at alle andre er udelukket fra at komme i Himmelen kan jeg ikke acceptere. Joh. 3.16. siger jo klart og tydeligt:"Thi således elskede Gud verden, at han gav sin søn, den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes men have et evigt liv". ENHVER som tror på ham... Det gælder både dig og mig. Som jeg tolker det, er det ikke væsentligt i hvilken kreds, man praktiserer sin tro, men hvordan! Hvis man lever sit liv så godt man kan, i erkendelse af at ingen er fri for synd ( og derfor heller ikke berettiget til at kaste den første sten) så kan alle komme hinanden i møde med åbent sind og hjerte.
Det der gør det hele så trist er jo at alle mener, at deres måde at tolke Herrens ord på, er den eneste rigtige. Hvis alle kunne acceptere at det, der er det væsentlige er TROEN på Faderen, Sønnen og Helligånden - ikke kirkens NAVN så tror jeg megen ufred kunne undgås. Jeg er ikke sat på jorden til at gøre mig til dommer over andres trosretning. Dommen er Herrens og Herrens alene.

også indebærer at man skal tro på det han siger.
Venlig hilsen, ftg.

.....Menneskelige vædier, er langt vigtigere end at følge noget som helst andet.
Hvis du slår op på min profil, vil du se at jeg har disse menneskelige vædier inde som højeste prioritet.
Lige buddet, "du skal være mod andre, som du ønsker de skal være mod dig!"
Har jeg ikke med, af den simple årsag, at efterlevelse af det kun beredder en h......s masse skuffelser, fordi man så tit og ofte bliver udnyttet, også desværre af stærkt troende mennesker.
Mine bud er:
"Smil til verden og den smiler til dig!"
"En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt!"
"Alle mennesker er søde og rare, indtil de selv ved deres gøren og laden beviser det modsatte!"
Og så måske det allervigtigste som menneske!
--> Lad Ikke udefra kommende Mennesker forme dig -
-->> Du er og Bliver EN UNIC PERSON!<<--
Nemlig Dig!
Må Din Gud være med Dig!

Med venlig hilsen
jalmar
Ateist

Her er et lille vers som jeg fik som barn og som jeg siden har forsøgt at leve efter:
" Da jeg ville lykken eje - den flygted' bort fra mine veje.
Da jeg ville lykken bringe - den kom til mig på englevinge."

.......ynglingsvers (Et såkaldt gruk), eller rettere et af dem:
Husk at leve mens du gør det!
Husk at elske mens du tør det!

Mvh.
jalmar