Hvad siger jeg til ham

Ok kære debattører. Jeg kan se at i mestrer lidt af hvert herinde, så måske kan i hjælpe mig lidt med denne småkomplicerede affære.
På mit arbejde er der en kollega, som jeg har haft det rigtig sjovt med. Altså bare rent humoristisk, forståes🙂 Der har aldrig været andet i det.
En dag da vi begge bliver tidligt færdige, smutter vi ned på den tilhørende café og tager et par øl og begynder at tale mere alvorligt sammen. Altså andet end bare arbejde.
Pludselig bliver jeg bare grebet af ham og de næste to dage finder jeg mig selv i at gå og flirte med ham. Jeg har en kæreste og jeg tager mig selv i at, være igang med noget som ikke hører nogen steder hjemme. Vi har aldrig været sammen og over næste øl på cafeen, beklager jeg min opførsel, fordi jeg godt ved at jeg var langt ude og at jeg var igang med at træde for mange mennesker over tæerne. Jeg ved godt det "bare" var flirt, som mange vil sige, men det er bare noget rod, når det er kærester og kollegaer der er indblandet. Han havde på forunderlig vis ikke opdaget noget fra min side, men var meget smigret.
Vi aftaler bare at lade det ligge og min trang til ham forsvandt også gradvist og er nede på et helt acceptabelt niveau nu.
MEN MEN MEN....nu er HAN blevet forelsket i mig åbenbart. Vi ses ikke det næste lange stykke tid på arbejdet, men talte om at mødes, for at få lagt låg på og for enten at finde en holdbar løsning eller acceptere at vi skal lade det være. Selvom jeg har fortalt at jeg ikke er interesseret og at jeg beklager meget, tror jeg ikke længere at han hører det. Han er en virkelig god kollega, som jeg vil gøre utrolig meget for, og hvis han har brug for at mødes og finde en løsning eller hvad det måtte være, så gør jeg det gerne. Jeg har fortalt ham mit standpunkt. Men nu bliver han ved med at skrive at han glæder sig meget til at se mig og spørger om han ikke skal hente mig, så vi kan køre et sted hen og så ellers tage den derfra??? Det er ganske vidst nogle meget stille og rolige steder han foreslår, men for mig virker det der pludselig meget dateagtigt. Eller er det mig der overfortolker????
Jeg har aldrig stået i den her situation før, så jeg ved faktisk ikke lige hvad jeg skal gøre. Før virkede han helt afklaret med at, vi mødtes for at lægge låg på og bevare det gode kollegaskab. Men lige pludselig er det som om han er vendt på en tallerken. Jeg fatter ikke hvad der skete....
Jeg føler det er meget forkert at tage med ham ud og køre et eller andet sted hen. Jeg vil gerne bare mødes til en øl stille og roligt et sted inde i byen og ikke mere.
Jeg ved han er meget mere erfaren med kvinder og forhold end jeg er med mænd og forhold, så jeg føler mig lidt naiv og bambi på glatis agtig. Meget faktisk😮 Har jeg fuldstændig i mine gode intensioner overset 700 mellemregninger??????
Hvad skriver jeg til ham? Jeg vil gerne holde det i et sobert og venligt sprog.
Jeg ved godt det her lyder langt ude, men når det ene tager det andet, kan alt hurtigt gå op i for mange dumme detaljer.

Anyway....HJÆLP MIG!!!!!!!!
Jeg er 31 og han er 35

forelsket i ham? og hvordan har du det i dit forhold til din kæreste?

Prøv at tænke dig til, hvad du ville føle hvis det var din kæreste, der gjorde det samme mod dig, - altså med hans kollega.. Savner du svar????🙂

Det var et lynhurtigt crash jeg havde på ham som stort set er væk. Hvis ikke det er væk. Men jeg vil ihvertfald ikke noget med ham, andet end at bevare det gode kollegaskab, som nok er lidt svært nu hvor han blev forelsket i mig i stedet.
Jeg har det vildt dårligt i forhold til min kæreste. Det er derfor jeg beklagede min opførsel overfor ham. Jeg ved godt man ikke kan styre sine følelser, men jeg forsøgte at stoppe det så hurtigt som jeg blev klar over at, jeg var på vildspor.

Men hvad siger jeg til ham? Hvad gør jeg?

Nu savner jeg ikke svar. Jeg afslår invitationen. Jeg har i forvejen været nok ude på skråplan, selvom der ikke skete mere end det.
Nu skal jeg bare lige have fundet ud af, hvordan jeg forklarer ham det på en ordentlig måde, således at han forstår at vi ikke skal mere.

Jeg takker for dit svar🙂

at din kollega er sejlivet, forstået på den måde, at når en er forelsket, så gør man meget for at fange den andens opmærksomhed og det kan godt stå på i nogen tid. men lad være med at mødes mere med ham, for så sender du de forkerte signaler til ham. Sig direkte med på en ordentlig måde, at du ikke er interesseret i ham...sådan

Vi har jo faktisk også allerede mødtes en gang og talt om det. Og det var fint nok. 2. gang er nok lidt misvisende, det kan du faktisk godt have ret i. Det havde jeg ikke lige tænkt på.
Jeg grubler stadig over hvad jeg skal skrive til ham, så han er helt med på den.

Hej Maja
Den er da ikke så svær...........spring den næste øl over søde!

Jeg har allerede mødtes med ham en gang hvor vi talte om det. Så han ved jo godt hvor jeg står henne.🙂

at han vil have dig.
Så ja du har overset 700 mellemregninger. Han lægger mærke til det du gør, ligesom alle andre mænd, og ikke det du siger, så han er helt klart hooked på dig.
Så du må gøre op med dig selv, om du vil have ham, nu mens du kan træffe en velovervejet og bevidst beslutning.
Hvis du vil det, så tag ham og drop din kæreste. Hvis ikke så cut kontakten til ham helt.

Det kan jeg svare på 100%🙂
Problemet er at, jeg ikke kan cutte kontakten med ham 100% da vi er på samme arbejde.
Så min løsning er, som de andre har foreslået, at jeg ikke mødes med ham, men simpelthen skriftlig gør det klart for ham (igen), hvor jeg står henne.
Pis også, hvis han kun har lagt mærke til det jeg har gjort og ikke til det jeg har sagt. Så kan jeg bedre forstå at det pludselig gik galt for ham.
TAK for dit svar🙂

hvor jeg også var lidt for sød mod ham der var forelsket i mig, for det var jo dejligt med den opmærksomhed, men opmærksomheden blev alt for meget til sidst, da jeg ikke vklle ham, men stadig elsker min kæreste. For mit vedkomne kom jeg lidt ud på et sidespor, da min kæreste og jeg havde storkrise og så var det jeg trængte til opmærksomhed. ik så heldigt, men jeg reddede den hjem igen og kyssede ikke med fyren eller nogen anden fysisk kontakt.

Jeg er glad for at høre at du har oplevet noget lignende 🙂 (hvis man kan tillade sig at være glad for det) Og at i kom godt fra det😉
Forskellen her er dog bare at jeg hverken har krise eller nyder den opmærksomhed. Normalt ville jeg nyde opmærksomheden i fulde drag, men ikke fra ham her. Det er for tæt på, kan du følge mig?
Hvordan reddede du den hjem igen, jeg er meget nysgerrig?🙂

ved at være fuldstændig ærlig overfor min kæreste, i første omgang ændrede han sig til at ville sove hos mig hver nat i 1 uges tid, dernæst kom der andre kriser, så gik han fra mig, men 14 dage efter var, er vi sammen igen og det går rigtig godt. Enten kommer man godt ud på den anden side af en krise, eller bliver det hele bare endnu værre.
Jeg sagde til kæresten at ham jeg skrev sammen med på facebook var en barndomsven igennem en veninde, jeg havde brug for at trække mig på det tidspunkt i forholdet, da det gik så dårligt....men jeg sagde til kæresten at jeg ikke ville ham fra facebook og han havde fundet ud af hvor jeg boede og hjælp, om jeg ikke kunne bo hos ham, hvis han opsøgte mig....
Man kan lige så godt være ærlig og det vil jeg foreslå at du også er overfor din kæreste, for der er altid en der har set dig sidde sammen med kollegaen og nogle får ondt i røven af det og så ved du godt, at fra en lille myg, kommer der en stor elefant ud af det....jeg kan foreslå dig, at du siger til din kæreste at du har drukket en fyraftens øl med en kollega, men han er blevet lun på dig og det irriterer dig, så nu vil du ikke drikke flere fyraftens øl eller noget som helst med den kollega mere og husk endelig at sige til din kæreste at du elsker ham helt vildt.😉[l]

har du så gjort?

og svaret på hans mails. Men jeg har faktisk ikke engang lagt noget i de mails fra min side. Jeg troede at jeg var ret tydelig. Men hvis han ikke har læst hvad jeg har skrevet og kun noteret sig at jeg svarer, hver gang han skriver....så er det måske derfor han misforstår det og tror det betyder at jeg alligevel er interesseret. Selvom jeg har skrevet at jeg ikke er.
Tjah, jeg ved det ikke. Men nu har jeg skrevet til ham at, jeg tror nok han havde forestillet sig noget andet med vores møde og at jeg egentlig bare havde lyst til at vi stoppede sagen, men at det nok er bedst vi dropper det hele. Vi må fremover bare få det til at fungere på bedst mulig vis på arbejdspladsen og så beklagede jeg at det var mig der indledte alt det rod til at starte med.
Nu må vi se hvordan han tager det🙂

🙂 Opsøgte han dig ligefrem?
Det tror jeg i det mindste ikke at ham her gør. Han er mere stille og rolig på det punkt. Håber jeg🙂
Ja, jeg må lige se hvordan jeg fremlægger den for min kæreste.
Jeg er meget glad for dine svar og glad for at du kom godt ud af det sammen med din kæreste🙂

som en meget hæderlig udgang på det hele :)

at han godt forstod at, jeg måtte have lidt afstand, da det hele jo var et hændeligt "uheld" og at følelser er man jo ikke selv herre over. Men desværre var han blevet vildt forelsket i mig, så hvis jeg ombestemte mig, vidste jeg hvor han var.
Hold da op, det var noget af et statement!
Hvor underligt at tænke på. For noget tid siden var vi bare kollegaer og der var ikke noget og lige pludselig er helvede løs. Først fra den ene og bagefter fra den anden.
Er glad for at jeg er kommet over ham😮🙂

Men han var ret fair og stille og rolig omkring det faktisk. Det var rart. Han lyder fornuftig nok🙂

det var jo dig selv der startede det. du kontakter ham efter jeres første aften og begynde at vade i det og fortælle ham du havde haft et crush på ham, men ikke mener det og i den dur. det er da mere end en invitation til at have noget kørende med den anden person. du burde bare have ladet det ligge og så skrue op for humøret i stedet. hvorfor tager du det så avorligt, det gør han sikkert ikke. slap dog af, det er dig der startede med at køre det op til noget, så er det klart han hopper med på den. det er også dig der afslutter det, hvis du ønsker det da......hmmm. du lyder selvhøjtidelig, tror bare han tog det som en invitation. grin lidt mere 😃

Jeg kan et stykke hen af vejen godt følge dig.
Men jeg antog at han godt vidste hvad der foregik og eftersom vi arbejder sammen og jeg har en kæreste, gad jeg ikke have at der kom nogle misforståelse og jeg ville egentlig bare have rene linjer. Det synes jeg er fair nok.
Han havde så ikke lagt mærke til noget og havde jeg vidst det, så havde jeg ikke sagt noget.
Men kort og godt, var det faktisk almindelig hensynstagen til de involverede parter. Jeg kan bedst lide at have rene linjer, når alternativet kan blive noget rigtig rod. Jeg har ikke vadet rundt i det overfor ham, det er faktisk ham der har fuldt op på den og kørt den videre.
Mht at grine noget mere, så kender du mig jo ikke, så jeg kan omvendt sige til dig, lad være med at være så fordomsfuld overfor andre🙂

Hvis der nu ikke havde været en kæreste på sidelinjen kan det jo være ligemeget, men man ved jo meget folk sladrer, så hellere bare være ærlig, få rene linjer og sagen lukket.

Godt svaret🙂 Elsker når nogen kan svare de bedrevidende igen😉 God weekend!

Jeg har også en af slagsen. Det var godt nok ham der var interesseret helt fra begyndelsen. Jeg blev det lidt hen af vejen, men det er min kollega, så besluttede at det var en dum idé, eftersom jeg ikke følte DET for ham.
Men han er gået FULDKOMMEN i selvsving og forstår simpelthen slet ikke, at jeg siger nej tak. Jeg har prøvet at forklare at, der ikke er nogen pointe i, at jeg begynder at gå ud med ham, når jeg tydeligvis slet, slet ikke kan gengælde hans følelser.
Men han hører ikke. Han drøner videre i sit eget gear. Det er ret underligt at være vidne til. Jeg håber han når at tage farten af, inden han kører galt...