3tilføjet af

Hvad betyder det? Hvis det overhovedet betyder noget....

Hej alle Jer derude på solen. Jeg skriver til Jer, fordi jeg nyder meget godt af alle Jeres gode indlæg og svar og denne gang ønsker Jeres syn på sagen - hvis der er nogen.
Jeg vil forsøge at gøre en lang historie kort. Jeg mødte den her fyr for et halvt år siden. Vi mødtes i byen til en fest, var sammen og udvekslede numre. De efterfølgende dage var telefonen rødglødende, da han bare ville se mig igen, og jeg havde det på samme måde. Vi mødtes og havde det fantastisk sammen i en god måneds tid. Da vi mødte hinanden var vi ikke sikre på hvad vi egentlig ville, da det sidste forhold jeg havde været i havde varet 5 år (jeg er 21) og derfor ikke helt var sikker på om det var det jeg ville igen. Og han (som er 27) havde aldrig rigtig haft en kæreste, men han var bestemt søgende.
Igennem den måned vi tilbringer sammen falder jeg mere og mere for ham. Begynder at appelere lidt til hvad det egentlig er, vi vil med det her. Han bakker totalt ud og ønsker ikke at binde sig. Jeg slutter forholdet, da jeg ikke kan bære bare at være hyggetøsen han kunne være sammen med når han havde lyst.
Efter "bruddet" går der ca en måned og han begynder at kontakte mig igen. Skriver til mig hele tiden på msn og begynder dernæst at skrive på mobilen. Jeg havde gjort det klart for ham, at jeg ikke ønskede at vi skulle ses igen, af frygt for at blive såret. Men dette holdte ham tilsyneladende ikke tilbage. Beskeder blev mere og mere intense og bløde og jeg faldt endnu engang og vi så hinanden igen. Efter besøget hørte jeg intet fra ham i 3 dage. Jeg fandt dernæst ud af, at han stadigvæk havde det på samme måde, på trods af, at han havde skrevet til mig, på måder som han tidligere ikke havde gjort.
Mit problem er nu, at han skriver til mig igen. Hele tiden. Sommetider snakker vi i ufattelig mange timer om alt og intet. Ingen snak om at mødes, dog kommer samtalen ofte ind på de gode ting vi har haft sammen.
Jeg forstår simpelthen intet af situationen. Hvorfor bliver han ved med at skrive til mig? Hvis han bare vil have en hyggedukke kan han da bare tage i byen og finde en? Jeg kan slet ikke blive klog på ham, og ved ikke hvordan jeg skal tolke al hans interesse. Er han gået på et vennestadie eller hva pokker betyder alt det her?
Jeg ved det lyder som noget overfortolket snak, det er det muligvis også, det er derfor jeg beder Jer om Jeres syn på sagen - Hvad er det han vil med det her?
Med venlig hilsen den spekulative..
tilføjet af

De kære mænd ;)

Måske var det at han havde fået dig på krogen i første omgang nok, så var det ikke sjov mer. Han havde "nedlagt" dig.
Så går du sq hen og bliver interesant igen. Da du faktisk mener hvad du siger, når du gør det forbi. Du er pludselig interesant at nedlægge igen. Måske har han så oven i købet ind-set at du er værd at gøre en indsats for.
Mænd er lidt sjove i den retning. Men jeg ser lidt kynisk på det da jeg ikke kender nogen af jer. Så kan jeg godt tillade mig at se lidt sort/hvidt på det.
Men jeg håber at han har ind-set at du er en ekstra indsats værd og i rider ind i solnedgangen sammen. Held og lykke hvis det er det du vil og vil satse på.
tilføjet af

det betyder alt

Hvis han som 27 årig ikke har haft et længerevarende forhold, så er det fordi han har svært ved at binde sig. Hver gang han møder en pige vil han blive interesseret, men når hun viser interesse, så bakker han, for der måske er noget mere spændende omkring næste hjørne.
Jeg tror det hænger sammen som ovenfor beskrevet. Lad være med at begynde på den leg der hedder, ikke at vise følelser, for den du er glad for. Det er nemlig ham der er forkert på den. Du skal selvfølgelig kunne vise følelser for, den du har følelser for. Begynde at indrette sig anderledes vil være for dumt.
Hvis jeg var dig vil jeg meddele ham, at han har haft sin chance og bede ham om at lade være med at kontakte dig. Jeg ved godt du ikke føler dig truet på nuværende tidspunkt, men du må undlade at svare, ligge på når han ringer osv. Hjælper det ikke, så er det polititilhold. Han skal lære , at et nej er et nej. Forhåbentlig vil det åbne hans øjne for den næste pige, han møder, men det bliver ikke dig. Jeres spil indbyrdes har allerede ødelagt for meget.
Selv om han ike vil dig, som person, vil han gerne have den tryghed, det giver, at være sammen med den samme hele tiden. Det er dit liv for kort til.
tilføjet af

Den spekulative Q

Lige et svar til Jer allesammen.
Jeg er meget glad for Jeres svar og kan godt se, at I til dels er noget forvirrede over min holdning til det hele. Mit store problem er, at på afstand kan jeg sagtens være afvisende overfor ham, og det er jeg kun fordi jeg ikke vil såres igen. Men ser jeg ham falder jeg bare pladask. Jeg er vild med ham, og det er det der gør det så svært.
Jeg har sagt til ham adskillelige gange at jeg ikke vil den her leg mere, fordi jeg vil mere end han vil. Ihvertfald mere end han har givet udtryk for.
Jeg forstår bare ikke hvorfor han bliver ved med at kontakte mig. Jeg holder meget af vores samtaler, derfor jeg stadigvæk svarer ham, men ved at det rigtige sikkert ville være at stoppe. Tror bare desværre der ligger noget af en optimist i mig...
Jeg ved bare, at jeg gerne vil ham, og som en af skribenterne har skrevet, så fungerer det ikke for mig, at jeg ikke kan sige hvordan jeg har det uden at han går helt i koma. Så ja, kender dybest set svaret på hvilken handling der skal komme ud af dette.
Ville bare gerne høre hvad I tænkte var årsagen til hans konstante tilbagevenden til mig.
Mvh den spekulative Q
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.