1tilføjet af

Hunde og frikadeller

Hunde og frikadeller
Af Medhat Khattab speciallæge, Bågøes alle 8 D, Svendborg
INTEGRATION: For nylig har vi hørt, at nogle kommuner har givet grønt lys for, at deres ældre medborgere kan fravælge en farvet hjemmehjælp. Det er ulovligt at diskriminere, siger socialminister Eva Kjer Hansen til dem.
Disse forskelsbehandlinger skader integrationen samt forstærker ghettodannelse og radikalismen. Det er umotiverende samt et stort nederlag for nydanskere, hvis de udelukkende bliver fravalgt pga. navn, farve eller etnisk baggrund. Når disse grupper af befolkningen kæmper for at dygtiggøre sig, skal man være retfærdig og belønne dem med ligebehandling i jobsituationer på arbejdsmarkedet. Det er sundt at stille krav og opfordre folk til at yde en indsats - det gælder også flygtninge og indvandrere. De er blevet opfordret til at lære dansk, tage en uddannelse og integrere sig. Samfundet har tilmed investeret en del penge i det. Hvis de så til sidst alligevel bliver frasorteret på arbejdsmarkedet pga. hudfarven, hvad er så hele pointen?
Det gør ondt at høre om det taxafirma, som ikke vil ansatte chauffører med en etnisk baggrund.
Et andet taxaselskab accepterer, at deres kunder kan bestille en hvid taxachauffør. De kalder det en "hund" (kodeord for hvid chauffør). Gad vide, hvad det hemmelige navn for de hvide hjemmehjælpere bliver - frikadeller måske?
Vi ved, at der i fremtiden bliver behov for flere hænder på arbejdsmarkedet. Vores land og arbejdsmarked har behov for disse mennesker og deres uddannelser. Det er enormt stærke ressourcer, vi kommer til at gå glip af, hvis vi ikke bruger dem nu.
På den anden side synes jeg, at det er interessant at høre, at indvandrere i stor stil melder sig til Røde Kors for at blive besøgsvenner for ældre og ensomme danskere. Det fremmer integrationen og er med til at aflive fordomme.
Danskere er grundlæggende et dejligt folkefærd, som med gæstfrihed og tolerance sagtens kan være et forbillede for os flygtninge og indvandrere.
Hjertelig velkommen til tolerance og næstekærlighed i det nye år og et stort NEJ til hunde- og frikadelleordningen.
tilføjet af

Røde Kors

Hørt!
Men hvorfra ved du, at indvandrere melder sig som besøgsvenner. Jeg laver selv en del arbejde for Røde Kors; og jeg møder "kun" indvandrere som kunder og det er fint, og også hjælp.Men hvis de også hjælper, som besøgsvenner, er jeg meget glad, og takker.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.