Homoseksualitet - Hvorfor ikke?
Flere og flere accepterer homoseksualitet som en alternativ livsform. Men hvordan ser Gud på det?
Skønt mange har ændret holdning og andre ikke rigtig ved hvad de skal mene, er Bibelens svar ikke til at tage fejl af: „Du må ikke have kønslig omgang med en mand som du har med en kvinde. Dette er noget afskyeligt,“ siger Bibelen. (3 Mosebog 18:22, The New Jerusalem Bible) Ingen undskyldninger, ingen indrømmelser, ingen tvetydighed — homoseksualitet er afskyeligt i Guds øjne. Blandt fortidens israelitter, der var underlagt Moseloven, var homoseksualitet forbundet med dødsstraf. (3 Mosebog 20:13) Og da kristendommen blev indført fordømte Gud fortsat homoseksualitet. — 1 Korinther 6:9, 10.
Men hvorfor er Gud så klart imod homoseksualitet? En af grundene nævnes i Esajas 48:17: „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.“ Disse ord stammer fra ophavet til de universelle naturlove. Han kender vor fysiske, mentale, følelsesmæssige og åndelige sammensætning. Han er blandt andet imod homoseksualitet fordi det ikke gavner den enkelte. Det bliver bekræftet i apostelen Paulus’ brev til de kristne der boede i Rom. Han skrev:
„Det er grunden til at Gud overgav dem til vanærende seksuelle lidenskaber, for både ombyttede deres kvinder den naturlige omgang med den unaturlige, og ligeledes forlod også mændene den naturlige omgang med kvinden og blev optændt i deres begær efter hinanden, idet mænd med mænd øvede hvad der er uanstændigt og pådrog sig den fulde løn som deres vildfarelse fortjente. Og ligesom de ikke syntes om at holde fast ved Gud i nøjagtig kundskab, sådan overgav Gud dem til en sindstilstand han ikke synes om, til at gøre hvad der ikke sømmer sig.“ — Romerne 1:26-28.
Læg mærke til at homoseksualitet ikke alene betegnes som „vanærende“, „uanstændigt“ og ’usømmeligt’, men også som ’unaturligt’. En rapport fra Den Anglikanske Kirke siger om disse skriftsteder: „Hvad Paulus mener med ’unaturligt’ er ’unaturligt’ for menneskeheden i betragtning af hele mønsteret for Guds skaberværk. Enhver homoseksuel adfærd er en afvigelse fra formålet med Guds skaberværk.“ Antropologen Weston LaBarre har omtalt det som „at gå imod ens egen og andres grundlæggende biologiske natur“. Dette stemmer med betydningen af det græske ord Bibelen bruger, og som oversættes med „naturlig“ eller „ifølge naturen“.
Det skulle ikke overraske nogen at „en afvigelse fra formålet med Guds skaberværk“ medfører noget dårligt (hvilket menneskehedens sørgelige behandling af miljøet for eksempel har vist). Homoseksuelle ’pådrager sig den fulde løn som deres vildfarelse fortjener’. De kommer med andre ord til at leve en unaturlig tilværelse i seksuel vildfarelse; et liv uden Guds godkendelse. Desuden kan de lide fysisk skade som følge af deres unaturlige levevis.
Paulus nævner desuden at homoseksuelle ville blive „optændt [bogstaveligt: fortæret] i deres begær efter hinanden“. En forkert tankegang kan også vække forkerte ønsker hos heteroseksuelle, men det lader til at begæret bliver endnu stærkere når det drejer sig om depraverede seksuelle forhold. I en artikel i bladet Newsweek med titlen „Kærlighedslivets farlige dobbeltspil“, hed det: „Biseksuelle mænd og kvinder taler ofte om den ’intense’ lystfølelse, den ’anderledes kraft’ de oplever i seksuelle forhold til personer af deres eget køn. James sammenligner det med ’faldskærmsudspring. Det var berusende, som at være høj’.“ Dette stærke begær er årsagen til at mange homoseksuelle har adskillige partnere (nogle har flere hundrede), og for nogles vedkommende tvinger deres drifter dem til at dyrke sex mange gange om dagen, selv med helt fremmede. En sådan promiskuitet resulterer ikke blot i smitsomme sygdomme, som for eksempel hepatitis, men skaber også jalousi, utryghed og sorg, nøjagtig som det er tilfældet med heteroseksuel promiskuitet.
Når først et menneske har givet efter for „begærlig seksuel lidenskab“ kan den trælbinde vedkommende. (1 Thessaloniker 4:5) I hvor vid udstrækning? Med tanke på sygdommen AIDS har en homoseksuel indrømmet: „Kønsdriften er stærk, selv om man risikerer at lide en frygtelig og ussel død.“ Dette leder tanken hen på den bibelske advarsel: „Lad derfor ikke synden fortsat herske som konge i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster.“ — Romerne 6:12.
Eftersom kønslig umoralitet stort set skyldes et ønske om at behage selvet, fører det ofte endnu mere nedværdigende handlinger med sig. Den faldne menneskelige natur bevirker ofte at når noget bliver almindeligt, er det ikke længere spændende. Det er grunden til at nogle homoseksuelle begynder at give sig af med sadomasochisme og andre skændige handlinger. En bibelkommentar siger at „sådanne lave og unaturlige lidenskaber . . . var tilbøjelige til at forrå sindet; at gøre mennesket værre end dyr; at gøre det ufølsomt“. En bibelforsker har sat homoseksualitet i bås med „kriminelle handlinger, som stred mod fornuften, naturen og deres egen og andres velfærd“.
Vi kan være taknemmelige for at Gud ikke ændrer sine normer blot for at tilpasse sig menneskers flygtige luner eller fordærvede ønsker. Ligesom han ikke godkender løgn eller forurening af jorden blot fordi det er blevet almindeligt, sådan ser han heller ikke gennem fingre med homoseksualitet, selv om den har vundet mange ivrige tilhængere. Uanset hvilken livsstil mennesker gør sig til talsmænd for, ønsker Jehova at vi skal ære ham og derved gavne os selv.
Lykkeligvis er nogle ophørt med sådanne handlinger og har sluttet op om Guds ords „sunde lære“. (1 Timoteus 1:10; 1 Korinther 6:9-11) En forhenværende homoseksuel har sagt: „Mest af alt glæder jeg mig over at jeg nu har en ren samvittighed, og jeg ved at jeg lever et liv der behager den almægtige Gud.“
Skønt mange har ændret holdning og andre ikke rigtig ved hvad de skal mene, er Bibelens svar ikke til at tage fejl af: „Du må ikke have kønslig omgang med en mand som du har med en kvinde. Dette er noget afskyeligt,“ siger Bibelen. (3 Mosebog 18:22, The New Jerusalem Bible) Ingen undskyldninger, ingen indrømmelser, ingen tvetydighed — homoseksualitet er afskyeligt i Guds øjne. Blandt fortidens israelitter, der var underlagt Moseloven, var homoseksualitet forbundet med dødsstraf. (3 Mosebog 20:13) Og da kristendommen blev indført fordømte Gud fortsat homoseksualitet. — 1 Korinther 6:9, 10.
Men hvorfor er Gud så klart imod homoseksualitet? En af grundene nævnes i Esajas 48:17: „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.“ Disse ord stammer fra ophavet til de universelle naturlove. Han kender vor fysiske, mentale, følelsesmæssige og åndelige sammensætning. Han er blandt andet imod homoseksualitet fordi det ikke gavner den enkelte. Det bliver bekræftet i apostelen Paulus’ brev til de kristne der boede i Rom. Han skrev:
„Det er grunden til at Gud overgav dem til vanærende seksuelle lidenskaber, for både ombyttede deres kvinder den naturlige omgang med den unaturlige, og ligeledes forlod også mændene den naturlige omgang med kvinden og blev optændt i deres begær efter hinanden, idet mænd med mænd øvede hvad der er uanstændigt og pådrog sig den fulde løn som deres vildfarelse fortjente. Og ligesom de ikke syntes om at holde fast ved Gud i nøjagtig kundskab, sådan overgav Gud dem til en sindstilstand han ikke synes om, til at gøre hvad der ikke sømmer sig.“ — Romerne 1:26-28.
Læg mærke til at homoseksualitet ikke alene betegnes som „vanærende“, „uanstændigt“ og ’usømmeligt’, men også som ’unaturligt’. En rapport fra Den Anglikanske Kirke siger om disse skriftsteder: „Hvad Paulus mener med ’unaturligt’ er ’unaturligt’ for menneskeheden i betragtning af hele mønsteret for Guds skaberværk. Enhver homoseksuel adfærd er en afvigelse fra formålet med Guds skaberværk.“ Antropologen Weston LaBarre har omtalt det som „at gå imod ens egen og andres grundlæggende biologiske natur“. Dette stemmer med betydningen af det græske ord Bibelen bruger, og som oversættes med „naturlig“ eller „ifølge naturen“.
Det skulle ikke overraske nogen at „en afvigelse fra formålet med Guds skaberværk“ medfører noget dårligt (hvilket menneskehedens sørgelige behandling af miljøet for eksempel har vist). Homoseksuelle ’pådrager sig den fulde løn som deres vildfarelse fortjener’. De kommer med andre ord til at leve en unaturlig tilværelse i seksuel vildfarelse; et liv uden Guds godkendelse. Desuden kan de lide fysisk skade som følge af deres unaturlige levevis.
Paulus nævner desuden at homoseksuelle ville blive „optændt [bogstaveligt: fortæret] i deres begær efter hinanden“. En forkert tankegang kan også vække forkerte ønsker hos heteroseksuelle, men det lader til at begæret bliver endnu stærkere når det drejer sig om depraverede seksuelle forhold. I en artikel i bladet Newsweek med titlen „Kærlighedslivets farlige dobbeltspil“, hed det: „Biseksuelle mænd og kvinder taler ofte om den ’intense’ lystfølelse, den ’anderledes kraft’ de oplever i seksuelle forhold til personer af deres eget køn. James sammenligner det med ’faldskærmsudspring. Det var berusende, som at være høj’.“ Dette stærke begær er årsagen til at mange homoseksuelle har adskillige partnere (nogle har flere hundrede), og for nogles vedkommende tvinger deres drifter dem til at dyrke sex mange gange om dagen, selv med helt fremmede. En sådan promiskuitet resulterer ikke blot i smitsomme sygdomme, som for eksempel hepatitis, men skaber også jalousi, utryghed og sorg, nøjagtig som det er tilfældet med heteroseksuel promiskuitet.
Når først et menneske har givet efter for „begærlig seksuel lidenskab“ kan den trælbinde vedkommende. (1 Thessaloniker 4:5) I hvor vid udstrækning? Med tanke på sygdommen AIDS har en homoseksuel indrømmet: „Kønsdriften er stærk, selv om man risikerer at lide en frygtelig og ussel død.“ Dette leder tanken hen på den bibelske advarsel: „Lad derfor ikke synden fortsat herske som konge i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster.“ — Romerne 6:12.
Eftersom kønslig umoralitet stort set skyldes et ønske om at behage selvet, fører det ofte endnu mere nedværdigende handlinger med sig. Den faldne menneskelige natur bevirker ofte at når noget bliver almindeligt, er det ikke længere spændende. Det er grunden til at nogle homoseksuelle begynder at give sig af med sadomasochisme og andre skændige handlinger. En bibelkommentar siger at „sådanne lave og unaturlige lidenskaber . . . var tilbøjelige til at forrå sindet; at gøre mennesket værre end dyr; at gøre det ufølsomt“. En bibelforsker har sat homoseksualitet i bås med „kriminelle handlinger, som stred mod fornuften, naturen og deres egen og andres velfærd“.
Vi kan være taknemmelige for at Gud ikke ændrer sine normer blot for at tilpasse sig menneskers flygtige luner eller fordærvede ønsker. Ligesom han ikke godkender løgn eller forurening af jorden blot fordi det er blevet almindeligt, sådan ser han heller ikke gennem fingre med homoseksualitet, selv om den har vundet mange ivrige tilhængere. Uanset hvilken livsstil mennesker gør sig til talsmænd for, ønsker Jehova at vi skal ære ham og derved gavne os selv.
Lykkeligvis er nogle ophørt med sådanne handlinger og har sluttet op om Guds ords „sunde lære“. (1 Timoteus 1:10; 1 Korinther 6:9-11) En forhenværende homoseksuel har sagt: „Mest af alt glæder jeg mig over at jeg nu har en ren samvittighed, og jeg ved at jeg lever et liv der behager den almægtige Gud.“