Hjæp mig videre (langt)
Jeg håber med mit indlæg at få inspiration eller nye idéer til at få mit parforhold til at fungrere.
Jeg har været sammen med min kæreste i 1½ år, for nylig flyttet sammen. I starten var han så sulten efter mig, at det virkede som om han aldrig kunne få nok af mig, og jeg nød det så meget. Aldrig har jeg afvist ham, sat grænser eller givet ham seksuelt kritik, for vi er så ens - begge nysgerrige, hæmningsløse og initiativrige. Men som tiden er gået, er hans lyst til mig dalet...for nu at være på et minimum, ca. 1 gang om måneden.
Jeg savner ham sådan...
Jeg har talt med ham om mine følelser, om mine tanker og om mine bekymringe omkring dette så mange gange, og selv om jeg prøver at styre mig, kommer det altid hulkende ud af mig, fordi det sårer mig at jeg ikke længere modtager hans begær efter mig, som jeg giver ham mit begær - og afvisningerne er så modbydelige i længden. Han bliver også ked af det, forsikrer mig om al hans kærlighed til mig (hvilket jeg ikke er i tvivl om) og han undskylder med alt hvad der findes af undskyldninger...stress, jeg har for travlt, han har for travlt, høfeber (forårets undskyldning), vintersyndrom (efterårets undskyldning), ømme muskler eller en af de mange andre årsager jeg hører til hans manglende lyst.
Jeg vil så gerne bare tro at han har mindre sex-drive end mig, men næsten hver eneste dag sidder han og ser pornofilm på nettet, eller gennemgår 100 billeder af smukke, nøgne modeller, som hverken han selv eller jeg kan leve op til, og så skærer det i selvtilliden. Jeg har aldrig haft et problem med hans interesse for andre kvinder på net eller tv, men når nu de får så meget mere opmærksomhed end jeg, har jeg bedt ham begrænse det...nu gør han det så bare i smug i stedet, hver eneste dag han får chancen, så det fik jeg jo ikke noget ud af, andet end hemmelighedskræmmeri.
Jeg har prøvet at zappe over på porno forleden da vi lå nøgne sammen under dynerne, og mens jeg lå og blev kåd, sov han som en baby efter 5 min -tja, så det er ikke noget han har lyst til at dele med mig, hverken om jeg spørger eller prøver.
Jeg har spurgt ham om jeg kan gøre noget, om han har fantasier jeg ikke opfylder, om jeg skal tabe mig, klæde mig anderledes eller bare om der er noget jeg kan hjælpe med, og negativ...
Jeg er en pæn pige, tager sol, hopper i bad inden jeg hopper nøgen i kanen, klæder mig frækt når vi skal ud, og har som sagt ingen grænser - så jeg aner bare ikke hvad jeg gør forkert, andet end at blive ved med at pille ved hans maskuline selvtillid ved at kritisere ham for ikke at "give" mig nok, men jeg er opmærksom på det, og siger det så skånsomt som muligt, men bliver jo også nødt til at fortælle ham at jeg mangler ham....
Jeg ved med mig selv at dette skal løses, for uanset om sex ikke er vigtigt for nogle, så er det vigtigt for mig, så derfor mit håb om nogle af jeres idéer kan bringe lys over en noget dunkel situation - jeg elsker ham virkelig, og ville så gerne at vi kunne skabe en familie sammen...dog skal sexliv fungere uden børn i livet, smiler, ellers går det jo helt i stå...
Vi er begge 30 år, fri af tidligere forhold, fast job med masser af aktion og udfording...
Krydser mine små fingre, hilsen den fortvivlede...
Jeg har været sammen med min kæreste i 1½ år, for nylig flyttet sammen. I starten var han så sulten efter mig, at det virkede som om han aldrig kunne få nok af mig, og jeg nød det så meget. Aldrig har jeg afvist ham, sat grænser eller givet ham seksuelt kritik, for vi er så ens - begge nysgerrige, hæmningsløse og initiativrige. Men som tiden er gået, er hans lyst til mig dalet...for nu at være på et minimum, ca. 1 gang om måneden.
Jeg savner ham sådan...
Jeg har talt med ham om mine følelser, om mine tanker og om mine bekymringe omkring dette så mange gange, og selv om jeg prøver at styre mig, kommer det altid hulkende ud af mig, fordi det sårer mig at jeg ikke længere modtager hans begær efter mig, som jeg giver ham mit begær - og afvisningerne er så modbydelige i længden. Han bliver også ked af det, forsikrer mig om al hans kærlighed til mig (hvilket jeg ikke er i tvivl om) og han undskylder med alt hvad der findes af undskyldninger...stress, jeg har for travlt, han har for travlt, høfeber (forårets undskyldning), vintersyndrom (efterårets undskyldning), ømme muskler eller en af de mange andre årsager jeg hører til hans manglende lyst.
Jeg vil så gerne bare tro at han har mindre sex-drive end mig, men næsten hver eneste dag sidder han og ser pornofilm på nettet, eller gennemgår 100 billeder af smukke, nøgne modeller, som hverken han selv eller jeg kan leve op til, og så skærer det i selvtilliden. Jeg har aldrig haft et problem med hans interesse for andre kvinder på net eller tv, men når nu de får så meget mere opmærksomhed end jeg, har jeg bedt ham begrænse det...nu gør han det så bare i smug i stedet, hver eneste dag han får chancen, så det fik jeg jo ikke noget ud af, andet end hemmelighedskræmmeri.
Jeg har prøvet at zappe over på porno forleden da vi lå nøgne sammen under dynerne, og mens jeg lå og blev kåd, sov han som en baby efter 5 min -tja, så det er ikke noget han har lyst til at dele med mig, hverken om jeg spørger eller prøver.
Jeg har spurgt ham om jeg kan gøre noget, om han har fantasier jeg ikke opfylder, om jeg skal tabe mig, klæde mig anderledes eller bare om der er noget jeg kan hjælpe med, og negativ...
Jeg er en pæn pige, tager sol, hopper i bad inden jeg hopper nøgen i kanen, klæder mig frækt når vi skal ud, og har som sagt ingen grænser - så jeg aner bare ikke hvad jeg gør forkert, andet end at blive ved med at pille ved hans maskuline selvtillid ved at kritisere ham for ikke at "give" mig nok, men jeg er opmærksom på det, og siger det så skånsomt som muligt, men bliver jo også nødt til at fortælle ham at jeg mangler ham....
Jeg ved med mig selv at dette skal løses, for uanset om sex ikke er vigtigt for nogle, så er det vigtigt for mig, så derfor mit håb om nogle af jeres idéer kan bringe lys over en noget dunkel situation - jeg elsker ham virkelig, og ville så gerne at vi kunne skabe en familie sammen...dog skal sexliv fungere uden børn i livet, smiler, ellers går det jo helt i stå...
Vi er begge 30 år, fri af tidligere forhold, fast job med masser af aktion og udfording...
Krydser mine små fingre, hilsen den fortvivlede...