5tilføjet af

Hjælp: Kæreste og forældre skal møde hinanden.

Hej alle.
Jeg er en pige på 16 år, der kommer sammen med en fyr på 20 år. Det er stadig ret nyt, og vi har det fantastisk sammen. Jeg har været hjemme ved ham, mødt hans forældre osv. Men her forleden blev jeg nød til at erkende, at jeg nok har et lille problem.
Jeg har altid været mors lille pige, og har altid haft min mor som støtte. Dette giver også hende problemer med at "give slip" på mig, og det har jeg fuld forståelse for.
Samtidig har jeg altid været en lukket dør, ang. drenge. Som sagt er jeg 16, og har aldrig haft min kæreste med hjemme, eller sågar fortalt at jeg havde en kæreste. Det var kun mine venner der vidste det. Men dette skal der laves om på nu, da jeg er rigtig glad for min kæreste nu. Det at der er 4 år mellem os, gør mig ingenting.
Som sagt har jeg altid været en lukket dør, ang. kærester, og derfor ved jeg ikke hvordan jeg skal fortælle min mor at jeg kommer sammen med en dreng på 20. Jeg ved hun ikke har noget imod jeg har en kæreste, men at han så også lige er 20, ved jeg ikke hvordan hun vil tage? Det kan sagtens være jeg ligger alt for meget i det, og egentlig bare skal fortælle hende det. Men mit spørgsmål er: Hvordan? Jeg håber i har nogle gode råd, som i vil dele med mig. Måske nogle af jer, selv har stået i samme situation?:)
tilføjet af

Jeg ville tage viskestykket

Og give hende en hånd til opvasken, så vil jeg sige, der er forresten lige noget vi skal snakke om.
Jeg kender en fyr, der hedder ferdinand og det har jeg gjort i et stykke tid, og han er faktisk så sød at nu er jeg kærester med ham, derfor kunne jeg godt tænke mig I hilste på ham, hvornår kan det lade sig gøre?
tilføjet af

Fornuftige mødre

... ønsker, at deres døtre får et godt liv og er i stand til selv at træffe de fornuftige valg. Og selv om de kan være tæt knyttet til deres døtre, er der absolut ingen af dem, der ønsker, at døtrene bliver uselvstændige og uden evne til at tage en beslutning ang. vigtige dele af deres liv (herunder kærester). Mødre skal ikke bestemme, hvilke kærester døtrene skal have. Og hvis ellers mødrene har opdraget deres døtre ordentligt, vil de også være i stand til selv at vælge en kæreste.
Derfor tror jeg heller ikke, at du skal være så nervøs. De 4 år betyder absolut intet, hvis ellers I har et godt, kærligt og ligeværdigt forhold. Jeg mødte min mand, da jeg var 18, han er 4½ år ældre end jeg, vi har været gift i 33 år, og de 4 års aldersforskel har aldrig været et problem. Aldrig! Jeg kan faktisk ikke huske, at vi nogensinde har diskuteret det.
Som du var jeg også en "lukket dør" ang. drenge/mænd, og mine forældre har aldrig kendt mine første kærester. De blev kun præsenteret for ham, som jeg er gift med.
Så som en anden skriver, snup du bare viskestykket og fortæl, at du har mødt en dejlig fyr, og du vil gerne have, at de skal møde ham. Så må du se, hvad din mor siger og tage det videre forløb derfra.
Hvis din mor er en klog kvinde, vil hun sige: "Selvfølgelig min skat, hvornår kan det passe jer?"
mvh hønemor1001
tilføjet af

Jeg takker

... mange gange for dit svar, Hønemor1001.🙂
Det kunne jeg lide at høre. Ved sgu også godt, at jeg tænker alt for meget over det, og jeg bare skal springe ud i det, for ved at hun vil acceptere det. (Undskyld sproget)
tilføjet af

fortæl hende det

Eventuelt ville jeg foreslå at du fortæller hende at din kæreste er 20 inden at hun møder ham, så kan du finde ud af om hun ikke synes det er i orden.
Alternativt kan i lyve omkring det, men vil jeg nok ikke anbefale.
tilføjet af

Ja, men

Nu er det jo overhovedet ikke alderen der er et problem. Det skal hun slet ikke bestemme. Det er det med at få sagt jeg har en kæreste, fordi jeg igennem alle 16 år, har været en utrolig lukket dør, hvad der angår drenge. Lige fra da jeg var helt lille er jeg blevet drillet med at have en kæreste, og er derfor vokset op med jeg synes det er pinligt at have en kæreste. I hvert fald når det kommer til familien. Alle mine venner ved det jo godt. Ved ikke hvordan jeg skal sige det, når jeg selv inderst inde, tænker det er pinligt.
- Alt dette bare fordi man blev drillet med det for sjov da man var lille.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.