Hjælp! Hvad sker der lige her?
Havde mødt en 21 årig rumænsk pige, på facebook, for lidt over 2 uger siden.
Jeg ved godt at man skal passe på, især med rumænere, men synes ikke man bare kan dømme folk ud fra deres nationalitet. Så jeg valgte at inviterer hende på en middag.
En Lørdag var vi på date og det gik od over alle forventninger.
Vi havde en fantastisk kemi og endte med at være på date i næsten 24 timer, hvor vi snakkede, kyssede, nussede osv. alt undtagen at have sex, som vi aftalte at vente lidt med.
Vi var sammen mandag et par timer og igen tirsdag, hvor stemningen ligesom var gejlet så meget op at vi endte med at have sex der. Den store fejl vi (jeg?) gjorde var ikke at bruge kondom, men omvendt sagde hun heller før bagefter at hun ikke tager nogen form for p-piller. Vi aftalte at hun ville tage en fortrydelses pille og vi jokede endda om "barnets" navn osv. så stemningen var stadig god. Vi købte pizza og snakkede og hun blev og sov der.
Næste morgen kyssede hun mig farvel inden hun tog på arb. og spurgte om jeg ikke lige ville ringe og huske hende på at købe pillen. Det gjorde jeg så og i vores samtale var der intet der kunne tyde på at hun var sur eller noget. Hun sagde oven i købet at hun ville ringe senere og fortælle om sin dag. Jeg ventede og hun ringede ikke...
Små 24 timer senere sendte jeg så en sms og spurgte, hvordan hun havde det.
Hun svarede at hun var blevet rigtig syg af pillen og kunne hverken sove eller spise og kastede også op. Jeg skrev at jeg var ked af at hører dette og at jeg ville ønske at der var noget jeg kunne gøre, for jeg bar jo en del af skylden.
Det svarede hun ikke på. Senere samme aften ringende jeg til hende og hun tog ikke tlf'en. Fredag skrev jeg og spurgte om hun var okay og om der var noget galt, for jeg havde ikke hørt fra hende. Igen intet svar...
Lørdag tænkte jeg at jeg ville lade hende være, så jeg ikke virkede needy, men da jeg søndag aften stadig ikke havde hørt noget fra hende skrev jeg en mail og spurgte hvad der foregik og forklarede hvordan jeg havde det. Den svarede hun på dagen efter og fortalte at hun var blevet skuffet, fordi hun havde været syg og følte ikke at jeg hade været der for hende, fordi jeg ikke havde skrevet at jeg ville være sammen med hende...
Jeg forklarede at situationen var lige den modsatte og jeg netop gerne ville være sammen med hende. Så vi fik snakket misforståelsen ud og aftalte at mødes to dage efter.
Om aftenen skrev jeg en "go nat" sms som hun ikke svarede på.
Dagen efter sendte jeg igen en sød sms. Intet svar.
Onsdag, dagen hvor vi skulle mødes får jeg pludselig en sms ca 2 timer før vi skal mødes. Der var sket noget...
Hendes ex-kæreste var pludselig dukket op på hendes arb. og havde friet til hende.
Hun havde sagt naj, men var nu lidt chokeret og vred over at han stadig kunne påvirke hende på den måde, så hun måtte aflyse vores aftale… Jeg var rystet og ked af det.
Nu troede jeg endeligt at tingene var ved at lysne og så sker dette.
Senere samme dag skrev en mail til hende og fortalte hvordan jeg havde det. At jeg godt kunne forstå hendes reaktion og at jeg gerne ville vente til hun havde fundet balancen igen.
Hun svarede at det var hun taknemlig for og at jeg ikke fortjente det der var sket. Og hun skrev at hun synes vi havde sådan en god kemi og ikke havde lyst til at ødelægge noget så godt, ved ikke at være klar til det.
Samme aften skrev vi på facebook chat. Lidt small talk, hvor stemningen virkede rimelig god. Jeg havde på fornemmelsen at hun gerne ville være sammen med mig, men havde brug for lidt tid.
Derfor ventede jeg et par dage med at kontakte hende.
I forgårs, søndag, ringede jeg så til hende og vi snakkede godt sammen. (Som intet var hent). Vi aftalte igen at mødes og hun afsluttede atter samtalen med at sige at hun ville ringe dagen efter og fortælle om sin dag. Det var i går. Hun ringende ikke…
Jeg ventede indtil kl. 23 og ringede så, hvor hun ikke tog tlf’en.
I dag, hvor vi skulle mødes, sendte jeg så en sms, hvor jeg skrev: ”Glæder mig til at se dig i aften. Skal vi sige hos mig kl. 19:00?”
Den har jeg ikke fået noget svar på endnu…
Og der er historien nået til lige nu.
Hvad jeg ikke forstår, er at hvis hun ikke vil ha mig, hvorfor fortæller hun mig det så ikke bare. Har givet hende chancen.
Men hun siger jo netop, i sine mails, at hun gerne vil det.
Så er det bare at jeg ikke forstår, hvorfor hun ikke svarer mig.
Hvis jeg skal se det her udefra, så vil jeg sige at det er fordi hun ikke er interesseret og måske bare godt kan lide opmærksomheden, jeg giver hende. Men det synes jeg bare er meget uforskammet, og umodent af hende. Det er da respektløst at lege med andre folks følelser og misbruge deres tid og tillid.
Jeg går altid ud fra at folk behandler andre som de vil behandles,
men nogle mennesker er åbenbart så egoistiske at de kun tænker på deres egen agenda.
Jeg prøver hele tiden minder mig selv om.
Der er masser af andre kvinder der ude. Hun er ikke den eneste ene.
Men det er svært at give slip på håbet, især når der er følelser involveret.
Nu har I hørt historien, hvad er jeres mening?
Tak.
Jeg ved godt at man skal passe på, især med rumænere, men synes ikke man bare kan dømme folk ud fra deres nationalitet. Så jeg valgte at inviterer hende på en middag.
En Lørdag var vi på date og det gik od over alle forventninger.
Vi havde en fantastisk kemi og endte med at være på date i næsten 24 timer, hvor vi snakkede, kyssede, nussede osv. alt undtagen at have sex, som vi aftalte at vente lidt med.
Vi var sammen mandag et par timer og igen tirsdag, hvor stemningen ligesom var gejlet så meget op at vi endte med at have sex der. Den store fejl vi (jeg?) gjorde var ikke at bruge kondom, men omvendt sagde hun heller før bagefter at hun ikke tager nogen form for p-piller. Vi aftalte at hun ville tage en fortrydelses pille og vi jokede endda om "barnets" navn osv. så stemningen var stadig god. Vi købte pizza og snakkede og hun blev og sov der.
Næste morgen kyssede hun mig farvel inden hun tog på arb. og spurgte om jeg ikke lige ville ringe og huske hende på at købe pillen. Det gjorde jeg så og i vores samtale var der intet der kunne tyde på at hun var sur eller noget. Hun sagde oven i købet at hun ville ringe senere og fortælle om sin dag. Jeg ventede og hun ringede ikke...
Små 24 timer senere sendte jeg så en sms og spurgte, hvordan hun havde det.
Hun svarede at hun var blevet rigtig syg af pillen og kunne hverken sove eller spise og kastede også op. Jeg skrev at jeg var ked af at hører dette og at jeg ville ønske at der var noget jeg kunne gøre, for jeg bar jo en del af skylden.
Det svarede hun ikke på. Senere samme aften ringende jeg til hende og hun tog ikke tlf'en. Fredag skrev jeg og spurgte om hun var okay og om der var noget galt, for jeg havde ikke hørt fra hende. Igen intet svar...
Lørdag tænkte jeg at jeg ville lade hende være, så jeg ikke virkede needy, men da jeg søndag aften stadig ikke havde hørt noget fra hende skrev jeg en mail og spurgte hvad der foregik og forklarede hvordan jeg havde det. Den svarede hun på dagen efter og fortalte at hun var blevet skuffet, fordi hun havde været syg og følte ikke at jeg hade været der for hende, fordi jeg ikke havde skrevet at jeg ville være sammen med hende...
Jeg forklarede at situationen var lige den modsatte og jeg netop gerne ville være sammen med hende. Så vi fik snakket misforståelsen ud og aftalte at mødes to dage efter.
Om aftenen skrev jeg en "go nat" sms som hun ikke svarede på.
Dagen efter sendte jeg igen en sød sms. Intet svar.
Onsdag, dagen hvor vi skulle mødes får jeg pludselig en sms ca 2 timer før vi skal mødes. Der var sket noget...
Hendes ex-kæreste var pludselig dukket op på hendes arb. og havde friet til hende.
Hun havde sagt naj, men var nu lidt chokeret og vred over at han stadig kunne påvirke hende på den måde, så hun måtte aflyse vores aftale… Jeg var rystet og ked af det.
Nu troede jeg endeligt at tingene var ved at lysne og så sker dette.
Senere samme dag skrev en mail til hende og fortalte hvordan jeg havde det. At jeg godt kunne forstå hendes reaktion og at jeg gerne ville vente til hun havde fundet balancen igen.
Hun svarede at det var hun taknemlig for og at jeg ikke fortjente det der var sket. Og hun skrev at hun synes vi havde sådan en god kemi og ikke havde lyst til at ødelægge noget så godt, ved ikke at være klar til det.
Samme aften skrev vi på facebook chat. Lidt small talk, hvor stemningen virkede rimelig god. Jeg havde på fornemmelsen at hun gerne ville være sammen med mig, men havde brug for lidt tid.
Derfor ventede jeg et par dage med at kontakte hende.
I forgårs, søndag, ringede jeg så til hende og vi snakkede godt sammen. (Som intet var hent). Vi aftalte igen at mødes og hun afsluttede atter samtalen med at sige at hun ville ringe dagen efter og fortælle om sin dag. Det var i går. Hun ringende ikke…
Jeg ventede indtil kl. 23 og ringede så, hvor hun ikke tog tlf’en.
I dag, hvor vi skulle mødes, sendte jeg så en sms, hvor jeg skrev: ”Glæder mig til at se dig i aften. Skal vi sige hos mig kl. 19:00?”
Den har jeg ikke fået noget svar på endnu…
Og der er historien nået til lige nu.
Hvad jeg ikke forstår, er at hvis hun ikke vil ha mig, hvorfor fortæller hun mig det så ikke bare. Har givet hende chancen.
Men hun siger jo netop, i sine mails, at hun gerne vil det.
Så er det bare at jeg ikke forstår, hvorfor hun ikke svarer mig.
Hvis jeg skal se det her udefra, så vil jeg sige at det er fordi hun ikke er interesseret og måske bare godt kan lide opmærksomheden, jeg giver hende. Men det synes jeg bare er meget uforskammet, og umodent af hende. Det er da respektløst at lege med andre folks følelser og misbruge deres tid og tillid.
Jeg går altid ud fra at folk behandler andre som de vil behandles,
men nogle mennesker er åbenbart så egoistiske at de kun tænker på deres egen agenda.
Jeg prøver hele tiden minder mig selv om.
Der er masser af andre kvinder der ude. Hun er ikke den eneste ene.
Men det er svært at give slip på håbet, især når der er følelser involveret.
Nu har I hørt historien, hvad er jeres mening?
Tak.