Her er lidt at tænke over.
EN SMUK FORTÆLLING
> >
> >Her er en lille historie fra USA med et tankevækkende budskab!!!
> >
> >En dag bad en lærerinde sine elever skrive navnene på deres
> >medstuderende ned på 2 stykker papir.
> >
> >De skulle levne noget plads mellem hvert navn.
> >
> >Hun bad dem tænke på det bedste, de kunne sige om hver eneste
> >medstuderende og skrive dette ned under den enkeltes navn.
> >
> >Det tog klassen resten af timen at fuldføre opgaven, og da de alle
> >forlod rummet, afleverede de hver især deres opgave.
> >
> >Den følgende lørdag skrev lærerinden en liste til hver eneste elev,
> >hvor der stod, hvad de andre elever havde skrevet om vedkommende.
> >
> >Om mandagen gav lærerinden hver enkelt elev hendes/hans liste.
> >
> >Inden længe smilede alle eleverne. "Virkelig" hørte hun, der blev hvisket.
> >
> >"Jeg vidste ikke, at jeg betød så meget for nogen" og "jeg vidste ikke,
> >de andre kunne lide mig så meget" var de fleste kommentarer.
> >
> >Ingen nævnte senere disse lister. Lærerinden vidste ikke, om eleverne
> >viste listerne til eller diskuterede listerne med deres forældre, men
> >det betød heller ikke noget. Opgaven havde haft den effekt, hun ønskede.
> >
> >Eleverne var tilfredse med dem selv og hinanden, og gruppen af elever
> >begav sig videre på livets landevej.
> >
> >Mange år senere blev en af eleverne dræbt i Vietnam, og lærerinden
> >deltog i den efterfølgende begravelse af netop denne specielle elev.
> >
> >Hun havde aldrig før set en militærperson død i en kiste. Han så smuk
> >og så voksen ud, som han lå dér.
> >
> >Kirken var fyldt med hans venner, og en efter en gik de alle en sidste
> >gang forbi kisten. Lærerinden var den sidste, der velsignede den døde i
>kisten.
> >
> >Netop som hun stod der, kom en af de soldater, der var med til at bære
> >kisten, hen til hende. "Var du Marks matematiklærer?" Hun nikkede "ja".
> >
> >Så sagde han : "Mark talte meget om dig".
> >
> >Efter begravelsen deltog de fleste af Marks tidligere klassekammerater
> >i en komsammen. Marks mor og far var der også. De ville tydeligvis
> >gerne tale med hans tidligere lærerinde.
> >
> >"Vi vil gerne vise dig noget" sagde Marks far, mens han tog sin
> >tegnebog op af lommen. "De fandt dette på Mark, da han blev dræbt.
> >
> >Vi tænkte, du ville genkende det" mens han varsomt foldede to stykker papir
>
> >ud. Papir, der tydeligt var blevet tapet sammen pga. sliddet af de
> >mange gange, det havde været foldet og lagt sammen. Lærerinden vidste
> >uden at se papiret, at det var det samme papir, hvorpå hun havde
> >skrevet alle de gode ting, kammeraterne havde haft at sige om Mark.
> >
> >"Tusind tak fordi du gjorde det", sagde Marks mor. "Som du kan se,
> >skattede Mark det meget højt." Alle Marks kammerater samledes omkring
> >hende? Charlie smilede skævt og sagde: "Jeg har også stadig min liste,
> >den ligger øverst på mit skrivebord derhjemme."
> >
> >Chucks hustru tilføjede, "Chuck bad specielt om, at det blev indføjet i
> >vores bryllupsalbum."
> >
> >"Jeg har også mit, det er i min dagbog", sagde Marilyn.
> >
> >Så tog Vicky, en anden klassekammerat, sin lommebog frem, og viste sin
> >slidte liste frem for gruppen og sagde stolt "Jeg har det altid med mig.
> >Jeg tror, vi alle har gemt vores liste."
> >
> >Da satte lærerinden sig ned og græd. Hun græd for Mark og for alle hans
> >venner, der aldrig ville se ham igen.
> >
> >
> >
> >Størstedelen af mennesker af i dag opfører sig, som om de har glemt, at
> >livet en dag stopper. Men ingen af os ved, hvornår denne dag kommer.
> >
> >
> >Vær derfor sød, fortæl de mennesker, du elsker og synes om, at de er
> >specielle og vigtige for dig. Fortæl dem det inden, det er for sent.
> >
> >En af måderne til at gøre det, er at videresende denne mail. Hvis ikke
> >du gør det, så har du atter forpasset en vidunderlig chance for at gøre
> >noget smukt for andre.
> >
> >Hvis du har modtaget dette, så er det fordi en anden bekymrer sig om
> >dig, samt at der er mindst én, der holder af dig.
> >
> >Hvis du har "for travlt" til at bruge de få minutter, det tager at
> >sende denne mail videre, er dette så den første gang, du ikke gør bare
> >denne lille ting for dine venner??
> >
> >Jo flere du sender mailen til, jo bedre er du til at række hånden frem
> >til dem, du holder af.
> >
> >Husk, du høster, hvad du sår! Det du fylder andres liv med, kommer
> >tilbage til dit eget.
> >
> >Må din dag være god, dejlig og speciel, - nøjagtig som du selv er!
> >
> >
> >Med venlig hilsen
Talbjerg..
> >
> >Her er en lille historie fra USA med et tankevækkende budskab!!!
> >
> >En dag bad en lærerinde sine elever skrive navnene på deres
> >medstuderende ned på 2 stykker papir.
> >
> >De skulle levne noget plads mellem hvert navn.
> >
> >Hun bad dem tænke på det bedste, de kunne sige om hver eneste
> >medstuderende og skrive dette ned under den enkeltes navn.
> >
> >Det tog klassen resten af timen at fuldføre opgaven, og da de alle
> >forlod rummet, afleverede de hver især deres opgave.
> >
> >Den følgende lørdag skrev lærerinden en liste til hver eneste elev,
> >hvor der stod, hvad de andre elever havde skrevet om vedkommende.
> >
> >Om mandagen gav lærerinden hver enkelt elev hendes/hans liste.
> >
> >Inden længe smilede alle eleverne. "Virkelig" hørte hun, der blev hvisket.
> >
> >"Jeg vidste ikke, at jeg betød så meget for nogen" og "jeg vidste ikke,
> >de andre kunne lide mig så meget" var de fleste kommentarer.
> >
> >Ingen nævnte senere disse lister. Lærerinden vidste ikke, om eleverne
> >viste listerne til eller diskuterede listerne med deres forældre, men
> >det betød heller ikke noget. Opgaven havde haft den effekt, hun ønskede.
> >
> >Eleverne var tilfredse med dem selv og hinanden, og gruppen af elever
> >begav sig videre på livets landevej.
> >
> >Mange år senere blev en af eleverne dræbt i Vietnam, og lærerinden
> >deltog i den efterfølgende begravelse af netop denne specielle elev.
> >
> >Hun havde aldrig før set en militærperson død i en kiste. Han så smuk
> >og så voksen ud, som han lå dér.
> >
> >Kirken var fyldt med hans venner, og en efter en gik de alle en sidste
> >gang forbi kisten. Lærerinden var den sidste, der velsignede den døde i
>kisten.
> >
> >Netop som hun stod der, kom en af de soldater, der var med til at bære
> >kisten, hen til hende. "Var du Marks matematiklærer?" Hun nikkede "ja".
> >
> >Så sagde han : "Mark talte meget om dig".
> >
> >Efter begravelsen deltog de fleste af Marks tidligere klassekammerater
> >i en komsammen. Marks mor og far var der også. De ville tydeligvis
> >gerne tale med hans tidligere lærerinde.
> >
> >"Vi vil gerne vise dig noget" sagde Marks far, mens han tog sin
> >tegnebog op af lommen. "De fandt dette på Mark, da han blev dræbt.
> >
> >Vi tænkte, du ville genkende det" mens han varsomt foldede to stykker papir
>
> >ud. Papir, der tydeligt var blevet tapet sammen pga. sliddet af de
> >mange gange, det havde været foldet og lagt sammen. Lærerinden vidste
> >uden at se papiret, at det var det samme papir, hvorpå hun havde
> >skrevet alle de gode ting, kammeraterne havde haft at sige om Mark.
> >
> >"Tusind tak fordi du gjorde det", sagde Marks mor. "Som du kan se,
> >skattede Mark det meget højt." Alle Marks kammerater samledes omkring
> >hende? Charlie smilede skævt og sagde: "Jeg har også stadig min liste,
> >den ligger øverst på mit skrivebord derhjemme."
> >
> >Chucks hustru tilføjede, "Chuck bad specielt om, at det blev indføjet i
> >vores bryllupsalbum."
> >
> >"Jeg har også mit, det er i min dagbog", sagde Marilyn.
> >
> >Så tog Vicky, en anden klassekammerat, sin lommebog frem, og viste sin
> >slidte liste frem for gruppen og sagde stolt "Jeg har det altid med mig.
> >Jeg tror, vi alle har gemt vores liste."
> >
> >Da satte lærerinden sig ned og græd. Hun græd for Mark og for alle hans
> >venner, der aldrig ville se ham igen.
> >
> >
> >
> >Størstedelen af mennesker af i dag opfører sig, som om de har glemt, at
> >livet en dag stopper. Men ingen af os ved, hvornår denne dag kommer.
> >
> >
> >Vær derfor sød, fortæl de mennesker, du elsker og synes om, at de er
> >specielle og vigtige for dig. Fortæl dem det inden, det er for sent.
> >
> >En af måderne til at gøre det, er at videresende denne mail. Hvis ikke
> >du gør det, så har du atter forpasset en vidunderlig chance for at gøre
> >noget smukt for andre.
> >
> >Hvis du har modtaget dette, så er det fordi en anden bekymrer sig om
> >dig, samt at der er mindst én, der holder af dig.
> >
> >Hvis du har "for travlt" til at bruge de få minutter, det tager at
> >sende denne mail videre, er dette så den første gang, du ikke gør bare
> >denne lille ting for dine venner??
> >
> >Jo flere du sender mailen til, jo bedre er du til at række hånden frem
> >til dem, du holder af.
> >
> >Husk, du høster, hvad du sår! Det du fylder andres liv med, kommer
> >tilbage til dit eget.
> >
> >Må din dag være god, dejlig og speciel, - nøjagtig som du selv er!
> >
> >
> >Med venlig hilsen
Talbjerg..