Har virkelig virkelig virkelig brug for råd!!
Hejsa...
Jeg ved godt at jeg bedst kender svaret selv, men det føler jeg ikke at jeg gør (tror jeg nok) Jeg er i hvert fald lidt i vildrene....
Jeg er i et forhold som efter min mening er rigtig godt og stabilt! Vi har en o.k økonomi og vi har kærligheden osv til hinanden og til vores dejlige datter som er 3år, en rigtig lille fræk en ;0)
Jeg er 22år og har været i dette forhold i 4år! Vi er forlovet og har hus,bil og hund og ja, hvad kunne jeg mere ønske mig...
Jow, der var jo lige det der med et barn mere...
Jeg vil så forfærdelig godt være mor igen! Bare jeg ser en lille baby eller en barnevogn så springer der en sikring oppe i bolden på mig af bare misundelse på kvinderne og deres fine barnevogne, også selv om jeg har min højt elskede datter!
Jeg har tilmeldt mig den uddannelse jeg har ville starte på fra før jeg blev gravid med min datter, og nu er jeg altså bare rigtig forvirret... Jeg ved ikke om jeg skal få et barn mere nu og så tage den uddannelse, eller om jeg skal tage uddannelsen og vente med et barn mere...
Min kæreste (manden) er ellevild og ser barnevogne og tykke maver alle vegne!
Jeg vil jo gerne have at min datter og den næste der ikke er så meget mellemrum mellem dem, og syns at nu er hun 3år og så var det vist på tide... Men jeg vil også S**** GERNE HAVE MIN UDDANNELSE.
Når jeg tænker på min uddannelse, så tænker jeg en mere stabil inkomst (efter uddannelsen som vare 1år) jeg tænker også at så har jeg noget i ryggen HVIS nu der skulle ske min mand noget (han arbejder og jeg går hjemme til januar fordi før har min datter ikke børnehaveplads)
Jeg tænker også således at min datter/børn har en at se op til! Jeg mangler veninder og savner rent ud sagt en venneflok igen med lidt byture og sådan. Har mistet alt hvad der hedder venner fordi jeg fik barn tidligt og fordi vi er flyttet til en anden by.
Men veninderne tænker jeg så, de kunne jo også komme fra en mødregruppe hvis jeg nu fik et barn mere.
Puha, det lyder jo godt nok forvirret det her, undskyld...
Men når jeg tænker på at få en mere, bliver jeg lidt skræmt over en graviditet igen, stor mave, deller, strækmærker, undersøgelser og det værste FØDSLEN!! Min fødsel af min datter gik OK. 16 timer og det var en god fødsel, men efter fødslen begyndte jeg at bløde og måtte have blod hurtigt og opereres i underlivet ellers ville jeg dø af blodmangel. Det var pga rester af blod der holdte min livmor åben!
Chancen for det vil ske igen er fifty/fifty (staves)
Nøøøj hvor er det bare svært og jeg føler mig tit og ofte stresset pga af de tanker hele tiden...
Jeg har haft lidt panik angst efter jeg fødte min datter pga ensomhed, og den angst for at være alene sidder i mig...
Er der nogle der kan give mig nogle råd om hvad de synes jeg skal??
Og er der nogle der har erfaringer med at få børn først og venner/uddannelse til sidst
Jeg ved godt at jeg bedst kender svaret selv, men det føler jeg ikke at jeg gør (tror jeg nok) Jeg er i hvert fald lidt i vildrene....
Jeg er i et forhold som efter min mening er rigtig godt og stabilt! Vi har en o.k økonomi og vi har kærligheden osv til hinanden og til vores dejlige datter som er 3år, en rigtig lille fræk en ;0)
Jeg er 22år og har været i dette forhold i 4år! Vi er forlovet og har hus,bil og hund og ja, hvad kunne jeg mere ønske mig...
Jow, der var jo lige det der med et barn mere...
Jeg vil så forfærdelig godt være mor igen! Bare jeg ser en lille baby eller en barnevogn så springer der en sikring oppe i bolden på mig af bare misundelse på kvinderne og deres fine barnevogne, også selv om jeg har min højt elskede datter!
Jeg har tilmeldt mig den uddannelse jeg har ville starte på fra før jeg blev gravid med min datter, og nu er jeg altså bare rigtig forvirret... Jeg ved ikke om jeg skal få et barn mere nu og så tage den uddannelse, eller om jeg skal tage uddannelsen og vente med et barn mere...
Min kæreste (manden) er ellevild og ser barnevogne og tykke maver alle vegne!
Jeg vil jo gerne have at min datter og den næste der ikke er så meget mellemrum mellem dem, og syns at nu er hun 3år og så var det vist på tide... Men jeg vil også S**** GERNE HAVE MIN UDDANNELSE.
Når jeg tænker på min uddannelse, så tænker jeg en mere stabil inkomst (efter uddannelsen som vare 1år) jeg tænker også at så har jeg noget i ryggen HVIS nu der skulle ske min mand noget (han arbejder og jeg går hjemme til januar fordi før har min datter ikke børnehaveplads)
Jeg tænker også således at min datter/børn har en at se op til! Jeg mangler veninder og savner rent ud sagt en venneflok igen med lidt byture og sådan. Har mistet alt hvad der hedder venner fordi jeg fik barn tidligt og fordi vi er flyttet til en anden by.
Men veninderne tænker jeg så, de kunne jo også komme fra en mødregruppe hvis jeg nu fik et barn mere.
Puha, det lyder jo godt nok forvirret det her, undskyld...
Men når jeg tænker på at få en mere, bliver jeg lidt skræmt over en graviditet igen, stor mave, deller, strækmærker, undersøgelser og det værste FØDSLEN!! Min fødsel af min datter gik OK. 16 timer og det var en god fødsel, men efter fødslen begyndte jeg at bløde og måtte have blod hurtigt og opereres i underlivet ellers ville jeg dø af blodmangel. Det var pga rester af blod der holdte min livmor åben!
Chancen for det vil ske igen er fifty/fifty (staves)
Nøøøj hvor er det bare svært og jeg føler mig tit og ofte stresset pga af de tanker hele tiden...
Jeg har haft lidt panik angst efter jeg fødte min datter pga ensomhed, og den angst for at være alene sidder i mig...
Er der nogle der kan give mig nogle råd om hvad de synes jeg skal??
Og er der nogle der har erfaringer med at få børn først og venner/uddannelse til sidst