Halvdelen af efterlønsmodtagere under 62 år var ledige
Halvdelen af efterlønsmodtagere under 62 år var ledige
AK-Samvirke dokumenterer, at omtrent halvdelen af de personer, der går på efterløn, som er under 62 år, er ledige. Det viser Arbejdsdirektoratets tal for bruttotilgangen til efterlønsordningen i 2004/2005. Hvordan skal dette problem håndteres, hvis efterlønsalderen hæves, spørger AK-Samvirke.
Efter Dansk Folkeparti meldte ud, at man støttede, at efterlønsalderen bliver udsat til 62 år, tegnes mulighederne for et samlet forlig om efterlønnen, jf. udtalelser fra Christiansborg. Imidlertid har de færreste politikere forholdt sig til den kendsgerning, at en stor andel af personer under 62 år, der vælger at gå på efterløn, er arbejdsløse.
Årsagen til, at arbejdsløse går på efterløn ofte som 60-årige, skyldes, at dagpengeretten ophører og fordi det er meget vanskeligt at opnå beskæftigelse. Hvis efterlønsalderen hæves til 62 år, vil der derfor opstå et hul mellem ledighed og efterløn, der skal løses. Ingen politikere har imidlertid givet bud på løsning af problemet.
AK-Samvirke har beregnet - på grundlag af tal fra Arbejdsdirektoratet fra 2004/2005 - at godt 25.000 under 62 år gik på efterløn. Heraf kom 10.685 fra arbejdsløshed og 3.542 fra overgangsydelse (ledighed). Hvis der alene tages udgangspunkt i antal personer, der overgår fra dagpenge til efterløn, udgør de 43 procent af bruttotilgangen for personer under 62 år, hvis overgangsydelsesmodtagerne tælles med, udgør det samlede antal ledige, der overgår til efterløn, 57 procent af tilgangen af personer under 62 år.
Hvis efterlønsalderen hæves, uden at der tages højde for dagpengereglernes sammenhæng med efterlønsreglerne, vil der opstå et hul og det kræver politisk stillingtagen. Ingen politikere har imidlertid forholdt sig til problemet.
Klik på link
http://ak-samvirke.dk/index.php?article=1206
AK-Samvirke dokumenterer, at omtrent halvdelen af de personer, der går på efterløn, som er under 62 år, er ledige. Det viser Arbejdsdirektoratets tal for bruttotilgangen til efterlønsordningen i 2004/2005. Hvordan skal dette problem håndteres, hvis efterlønsalderen hæves, spørger AK-Samvirke.
Efter Dansk Folkeparti meldte ud, at man støttede, at efterlønsalderen bliver udsat til 62 år, tegnes mulighederne for et samlet forlig om efterlønnen, jf. udtalelser fra Christiansborg. Imidlertid har de færreste politikere forholdt sig til den kendsgerning, at en stor andel af personer under 62 år, der vælger at gå på efterløn, er arbejdsløse.
Årsagen til, at arbejdsløse går på efterløn ofte som 60-årige, skyldes, at dagpengeretten ophører og fordi det er meget vanskeligt at opnå beskæftigelse. Hvis efterlønsalderen hæves til 62 år, vil der derfor opstå et hul mellem ledighed og efterløn, der skal løses. Ingen politikere har imidlertid givet bud på løsning af problemet.
AK-Samvirke har beregnet - på grundlag af tal fra Arbejdsdirektoratet fra 2004/2005 - at godt 25.000 under 62 år gik på efterløn. Heraf kom 10.685 fra arbejdsløshed og 3.542 fra overgangsydelse (ledighed). Hvis der alene tages udgangspunkt i antal personer, der overgår fra dagpenge til efterløn, udgør de 43 procent af bruttotilgangen for personer under 62 år, hvis overgangsydelsesmodtagerne tælles med, udgør det samlede antal ledige, der overgår til efterløn, 57 procent af tilgangen af personer under 62 år.
Hvis efterlønsalderen hæves, uden at der tages højde for dagpengereglernes sammenhæng med efterlønsreglerne, vil der opstå et hul og det kræver politisk stillingtagen. Ingen politikere har imidlertid forholdt sig til problemet.
Klik på link
http://ak-samvirke.dk/index.php?article=1206