Guds magt til at ødelægge

Israelitterne var fanget i en fælde - indesluttet mellem stejle klippeskrænter og et hav de ikke kunne komme over. Den ægyptiske hær, en skånselsløs krigsmaskine, var lige i hælene på dem, fast besluttet på at tilintetgøre Guds folk. (Ifølge den jødiske historiker Josephus blev hebræerne "forfulgt af 600 stridsvogne foruden 50.000 ryttere og svært fodfolk i et antal af 20.000". - Jewish Antiquities,II,324[xv,3]) Alligevel opfordrede Moses dem til ikke at opgive håbet. "Jehova vil kæmpe for jer", forsikrede han dem. (2 Mosebog 14:14)
Moses havde åbenbart råbt til Jehova, og Jehova svarede: "Hvorfor bliver du ved med at råbe til mig? ... Løft din stav og ræk din hånd ud over havet og kløv det." (2 Mosebog 14:15-16) Prøv at forestil dig hvad der herefter skete. Jehova sender straks en engel, og en skysøjle stiller sig bag israelitterne, måske bredt ud som en mur der forhindrer ægypterne i at angribe. (2 Mosebog 14:19-20; Salme 105:39) Moses rækker sin hånd ud. Havet kløves af en stærk vind. Vandmasserne ser ud til at stivne og blive stående som en mur på begge sider så der åbner sig en vej der er bred nok til at hele folket kan gå over! (2 Mosebog 14:21; 15:8)
En sådan magtudfoldelse skulle have fået Farao til at trække sine tropper tilbage. Men i stedet giver han, stolt som han er, sine soldater ordre til angreb. (2 Mosebog 14:23) Ægypterne sætter efter israelitterne, men deres forfølgelse ender hurtigt i kaos da hjulene på deres vogne begynder at falde af. Så snart israelitterne er kommet sikkert over på den anden bred, siger Jehova til Moses: "Ræk din hånd ud over havet, så vandene vender tilbage over ægypterne, deres stridsvogne og deres rytteri." De stivnede vandmasser falder sammen og begraver Farao og hans styrker! (2 Mosebog 14:24-28; Salme 136:5)
Udfrielsen af israelitterne ved Det Røde Hav var en vigtig begivenhed. Her greb Gud ind i historiens gang. Ved denne lejlighed viste Jehova sig at være "en stridsmand". (2 Mosebog 15:3) Men hvordan virker denne skildring af Jehova på os? Vi må jo indrømme at krig har ført til store lidelser for menneskeheden. Kunne det tænkes at Guds brug af sin magt til at ødelægge virker afskrækende på os i stedet for at give os lyst til at lære ham bedre at kende? Læs mere om dette i morgen.
Hav en god dag.
Jehovas ord, Bibelen -> http://watchtower.org/bible/
Bibelen på hverdagsdansk -> http://www.udfordringen.dk/bibel/
Bibelen autoriseret udgave -> http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm

citat
"Udfrielsen af israelitterne ved Det Røde Hav var en vigtig begivenhed"
\citat slut
Mon ikke det er en stærk overdrivelse med Det Røde Hav, som er opstået gennem mundtlige overleveringer igennem århundreder?. Mon ikke snarere der er tale om rørsumpene ved nildeltaet.
I dag har vi ret stort kendskab til Det gamle Ægypten og den historiske person Moses. Det sætter ikke beretningerne i Mosebøgerne ude af spil, men sætter Moses "trylerier" i et mere jordnært perspektiv. Læs f. eks. Jakob Holdts artikler
http://www.american-pictures.com/dansk/artikler/moses.htm
http://www.american-pictures.com/dansk/artikler/moses2.htm

og da det står i 2 Mosebog, er det Moses selv der har skrevet det ned. Det er altså ikke en vandrehistorie der er gået fra mund til mund. Moses nedskrev beretningen mens jøderne vandrede i ørkenen efter at de var blevet udfriet fra Ægypten.
Med venlig hilsen, ftg