Frivillig tvang?
Den dominerende medmenneskelige etik er frigjort fra Kristendommen, så den nu begrundes med fornuft i stedet for som religiøs befaling.
"Hvis du behandler dine medmennesker godt, vil de også behandle dig godt"?
Ideelt handler du uden hensyn til egne interesser, og du behandler andre uden hensyn til hvem og hvad, de er.
Etikken foreskriver stadig samme hensynsfulde og tolerante adfærd.
Men du vil møde mange mennesker, der handler i egen interesse og gør tilsvarende forskel på folk.
Det er langtfra altid i deres interesse at behandle dig godt, når du behandler dem godt.
Den fornuftige begrundelse for etikken er ikke generelt holdbar.
Ofte bliver etikeren bare et nemt offer for andre.
Vi mennesker er mere realistisk også hinandens konkurrenter i mange af livets forhold.
Det gælder i – arbejdslivet – sport – politik – familieliv.
Andre mennesker er i varierende grad dine modspillere eller medspillere.
Selv dine medspillere kan være konkurrenter om pladsen på holdet.
Men de fleste mennesker på jorden er uden indflydelse på dit liv.
Din dårlige behandling af dem gør ingen forskel på dette.
God behandling kan belaste dig.
I overenstemmelse hermed er etikken gjort betinget af hensynet til individet og gruppen og en vurdering af, om "de andre" har fortjent at blive behandlet godt.
Men den betingede anvendelse gør det muligt at tilsidesætte eller afgrænse etikken efter forgodtbefindende ved at opstille "passende" vurderinger.
For at bekæmpe en sådan praksis må tilhængerne af etikken monopolisere de betingende vurderinger.
De må gennemtvinge et "politisk korrekt" meningsdiktatur, hvis etikken skal bestå.
Midlet hertil er gruppepres.
Individer og grupper, der ikke vil følge de kollektive betingende vurderinger, udsættes for diskrimination i strid med etikkens ideal.
I praksis varierer denne diskrimination fra hævede øjenbryn til "berufsverbot" og fysisk vold.
Den medmenneskelige etiks "politisk korrekte" meningsdiktatur ligner alle andre diktaturer, når det kommer til stykket.
Men etikken var tænkt som grundlaget for en alternativ verdensorden uden diktaturer med deres krænkelser af individer og grupper?
Noget er gået galt?
Som jeg ser det, forudsætter etikken frivillighed.
"Ideelt handler du uden hensyn til egne interesser, og du behandler andre uden hensyn til hvem og hvad, de er."
Hvis du tvinges dertil, er du ikke etiker.
De, som tvinger dig, er diktatorer.
"Hvis du behandler dine medmennesker godt, vil de også behandle dig godt"?
Ideelt handler du uden hensyn til egne interesser, og du behandler andre uden hensyn til hvem og hvad, de er.
Etikken foreskriver stadig samme hensynsfulde og tolerante adfærd.
Men du vil møde mange mennesker, der handler i egen interesse og gør tilsvarende forskel på folk.
Det er langtfra altid i deres interesse at behandle dig godt, når du behandler dem godt.
Den fornuftige begrundelse for etikken er ikke generelt holdbar.
Ofte bliver etikeren bare et nemt offer for andre.
Vi mennesker er mere realistisk også hinandens konkurrenter i mange af livets forhold.
Det gælder i – arbejdslivet – sport – politik – familieliv.
Andre mennesker er i varierende grad dine modspillere eller medspillere.
Selv dine medspillere kan være konkurrenter om pladsen på holdet.
Men de fleste mennesker på jorden er uden indflydelse på dit liv.
Din dårlige behandling af dem gør ingen forskel på dette.
God behandling kan belaste dig.
I overenstemmelse hermed er etikken gjort betinget af hensynet til individet og gruppen og en vurdering af, om "de andre" har fortjent at blive behandlet godt.
Men den betingede anvendelse gør det muligt at tilsidesætte eller afgrænse etikken efter forgodtbefindende ved at opstille "passende" vurderinger.
For at bekæmpe en sådan praksis må tilhængerne af etikken monopolisere de betingende vurderinger.
De må gennemtvinge et "politisk korrekt" meningsdiktatur, hvis etikken skal bestå.
Midlet hertil er gruppepres.
Individer og grupper, der ikke vil følge de kollektive betingende vurderinger, udsættes for diskrimination i strid med etikkens ideal.
I praksis varierer denne diskrimination fra hævede øjenbryn til "berufsverbot" og fysisk vold.
Den medmenneskelige etiks "politisk korrekte" meningsdiktatur ligner alle andre diktaturer, når det kommer til stykket.
Men etikken var tænkt som grundlaget for en alternativ verdensorden uden diktaturer med deres krænkelser af individer og grupper?
Noget er gået galt?
Som jeg ser det, forudsætter etikken frivillighed.
"Ideelt handler du uden hensyn til egne interesser, og du behandler andre uden hensyn til hvem og hvad, de er."
Hvis du tvinges dertil, er du ikke etiker.
De, som tvinger dig, er diktatorer.