7tilføjet af

Fra mor til støv

Jeg står i den situation at jeg har fået af vide at jeg ikke skal få lov at se min datter
blive voksen , hun er teenager. Er jeg heldig får jeg lov at nyde en sidste sommer med hende.
Jeg har selvfølgelig min hjerne fyldt med tanker om den tid hun desværre skal igennem uden at have sin mor ved hendes side, og jeg vil så gerne give hende så meget,
vise hende min kærlighed, sikre mig at hun aldrig glemmer eller kommer i tvivl ...
Jeg vil gerne tilrettelægge min begravelse som en hyldest til hende , det menneske der har betydet alt for mig. Så jeg søger hjælp til at finde sange der kan spilles ved min begravelse som måske kan give hende lidt trøst og forsikring om at jeg altid vil være der for hende også selvom jeg ikke fysisk kan tage hendes hånd og følge hende på vej.
jeg har en prof musiker i min vennekreds og han ville kunne spille eller arrangere at alt kan lade sig gøre at spille, alt efter hvad det bliver.
Jeg mangler inspiration så ligge du inde med sange der kan være en del at min hyldeste til mit eneste barn , så vil jeg modtage foreslag med taknemlighed.
tilføjet af

Det gør mig dybt ondt for jer

Mit foreslag er i måske sammen kunne kigge/tænke over sange som, I føler jer knytter jer sammen eller kunne passe på jer - hvis du forstår hvad jeg mener?
Prøv evt at se på engelske sange som også tit er meget smukke.
Mit sidste foreslag er at du måske kunne skrive nogle ord eller sætninger som i ved hvad betyder for hinaden eller din måde at fortlle hende disse ting på og så få det sat sammen til en melodi med din musikerven.
Hvis det skal være nogle af dem man har hørt før, ved du sikkert at Kim Larsen musik om lidt, er kendt som musikken til disse lejligheder.
Håber den sidste tid i har sammen bliver smuk og minderig for jer begge.
Føler med jer og sender mange kram og tanker til jer.
tilføjet af

Ja.

Det er nok den sværeste besked man modtage som forælder, det virker fuldstændig meningløst og uretfærdigt, alligevel sker det vær evige eneste dag, både med ulykker krig sygdom, og alt der imellem, man må beundre dem, der arbejder på hospitalerne og frivilligt i krigzonerne, og ser døden hver dag, man kan selvfølig håbe at der trods tvivlen er noget på den anden side, man kan i vært fald ikke modbevise det, det der med sangene er det mindste problem, alle præster vil kunne hjælpe dig med råd, her på nettet er der måske også nogen der kan hjælpe. Hej igen.
tilføjet af

Kære dig!

Det gør mig dybt ondt for jer begge...
Kan godt forstå, at du gerne vil have at begravelsen skal være en smuk dag, og at du gerne vil gøre det til en hyldest til din datter. Det er jo den sidste begivenhed, du kan være med til at planlægge.
Da min mor blev begravet sang vi følgende sange:
Se nu stiger solen
hil dig frelser og forsoner
dejlig er jorden
Ved graven sang vi:
Nu bli´r jord og himmel stille
Det var alle nogle meget smukke og stemningsfulde sange.
Men de mere personlige blev sunget ved mindehøjtiden bagefter. Vi har altid sunget meget i vores familie, og min mor havde sagt til min far, at der var nogle af de sange, vi altid skulle blive ved med at synge.
Og måske er det vigtigere, at det er nogle sange, som vi havde haft sammen end, hvad det var for nogle sange.
Tror, du skal prøve at inddrage din datter lidt. Det kan godt være, at du gerne vil hylde din datter, men hun har formentligt også et behov for at få lov at hylde dig den dag. Så snak om det sammen...
Aller mest synes jeg dog, du skal fokusere på at skabe nogle gode minder sammen med din datter. Begravelsen er vigtigt, ja, men nogle er så knuste den dag, at de ikke ænser, hvad der sker omkring dem. Så giv din hyldest til din datter, mens du stadig er her.
Det kan også være en god idé at skrive nogle breve til hende, som hun først får, når du er død. Eller måske lave en videooptagelse...
Håber, jeres sidste tid sammen, vil give jer fred i sjælen til, når den kommer, hvor I må undvære hinanden...
tilføjet af

måske denne

hej, først viljeg sige det gør mig ond for både dig og din datter, håber Jeres sidste tid bliver en tid hun altid vil huske med både glæde og den sorg som vil være naturlig.
jeg vil også prøve at se om jeg kan hjælpe dig med ønsket om en sang der kan bruges til din begravelse. Den jeg har fundet er på engelsk men den smukkeste sang som også handler om at miste en af sine kære, den hedder Family Tree og jeg sender et link med.
http://www.youtube.com/watch?v=U7PtufjTVQc
mange venlige hilsner og tanker til dig og din datter
Rocksy
tilføjet af

Kom til at tænke på en sang

jeg er vild med. Måske den kan bruges eller give en ide.
http://www.youtube.com/watch?v=VvoqGfW0a2o&feature=related
tilføjet af

Er du helt sikker?

Er du helt sikker på, at det er i din datters ånd og efter hendes ønske at opleve din begravelse som en hyldest til hende? Måske har hun brug for, at hun og jeres nærmeste stille tager afsked med dig, uden at hun skal hyldes? Jeg skriver dette i den bedste mening - det er vigtigt, du tager din datter med på råd, for det er trods alt hende, der skal være til stede til begravelsen og tænke tilbage på den med en eller anden form for afklaring. Det kunne godt være en hård opgave at være "centrum" til sin egen mors begravelse, når man er teenager (eller i det hele taget).
tilføjet af

Kim Larsen - De Smukke Unge Mennesker

Den sang indeholder bare så meget liv og positiv forventning til fremtiden. Noget som hun vil få brug for at blive mindet om, når du ikke er her mere.
Hvor jeg føler med dig og din datter. Jeg er selv mor til en teenager, og jeg kan slet ikke forestille mig at jeg ikke skulle se hende blive voksen og få familie.
Jeg prøver at forestille mig hvad jeg selv ville gøre i en lignende sitituation, og det er bare svært. Jeg tror jeg ville skrive et brev, hvor jeg fortæller hende hvor højt jeg elsker og forguder hende, og at jeg altid vil bo i hendes hjerte, og det eneste hun behøver når hun har brug for mig, er at mærke efter i sig selv, så vil hun vide hvordan jeg ville råde hende.
Alt mit bedste til dig og især din datter.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.