Forleden skrev again

dette indlæg:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1703625
Jeg har fået kontakt til en ung kvindelig advokat fra USA. Hun er eks-vidne, og har siden sin mors død, undersøgt og studeret blodspørgsmålet hos Jehovas vidner. Hendes mor døde grundet manglende blodtransfussion.
Så Kerry's forskning går mange år tilbage. Alle kan lytte til hende på:
http://www.sixscreensofthewatchtower.com/sixscreens-conferencecall.html
http://www.sixscreensofthewatchtower.com/conferencecall-1-27-09.html
Nedenstående er google oversat, så det er ikke helt perfekt. Jeg vil lige tilføje, at man i USA måske har andre regler i forhold til Danmark. Derfor kan situationen på hospitalerne være anderledes. Nogen af informationerne kender vi godt. Men syntes alligevel jeg ville poste det her, da Kerry har mange gode tanker også.
Kerry sender mig en rapport, som jeg har tænkt mig at distribuere rundt til hospitaler. Jeg har læst det brev hun har mailet til mig, det brev hun selv sender med rapporten rundt. Der er ingen tvivl om, at Kerry er en meget grundig og dygtig ung kvinde.
Hvad hun skriver:
Hvad lægeprofessionen er nødt til at indse, er, at Jehovas vidner blod politik er både kompliceret og stadig forandring. Hvad der er tilladt eller forbudt er svært for alle, herunder tilhængere, til at forstå.
Øjeblikket, Jehovas Vidner er ikke tilladt at have en hel blodtransfusion (eller i det mindste ikke en, der er en hel enhed lydstyrke), hele røde blodlegemer, hele trombocytter eller hele plasma. De har ikke lov til at gemme deres eget blod i forventning om kirurgi.
Men, som i oktober 15, 2000, følgere er mulighed for at vælge at tage hele blodtransfusioner af deres eget blod som led i "løbende terapi".

Oktober 15, 2000 vagttårn, Page 31 - De vagttårn Society tillader tilhængere til personligt at træffe afgørelse om teknikker

", hvor en mængde blod er trukket tilbage for at tag det eller at blande det med medicin, hvorefter det bliver sat tilbage i patienten.... En kristen må afgøre for sig selv, hvordan hans eget blod vil blive behandlet i løbet af en kirurgisk procedure, medicinsk test eller nuværende behandling. "

Jehova Gud tillader en lab til at trække en ukendt mængde blod, går den ned i salen, der skal blandes med andre stoffer og senere transfunderes tilbage til patienten.
Hvordan er det forskelligt fra præ-operative opbevaring af ens eget blod? Er Jehova Gud skelne mellem lab arbejde versus operationer eller den mængde, som ekstraheres og tid uden for kroppen? Hykleri.
Jehovas Vidner er nu tilladt at tage alle "fraktioner" fremstillet af blod, igen af personlige samvittighed. Den vagttårn Society fortæller sine tilhængere, at hver fraktion er en "minut" del af blod. Sandheden er, at alle disse "minut" fraktioner vil være lig med en hel portion blod hvis lægges sammen! Jehovas Vidner er ikke fortalte denne kendsgerning.
Kort sagt, Jehovas vidner blod brøkdel politik er beslægtet med ikke at tillade æbler til at blive spist, men tillader æbletærte, æble omsætning, applesauce, æblejuice osv.
Undertiden vagttårn Society er ikke lykkedes med sine tilhængere om, hvad der er tilladt, især når det er en hurtig flip-flop af politik. Min papir detaljer to situationer, både med faktor VII og i hæmoglobin, hvor kirken's officielle politik og officiel praksis var divergerende.
I 1992 blev vagttårn Society officielt forbudt hæmoglobin. Men i 2000, en californisk avis rapporterede, at kirken hjalp indkøbe hæmoglobin for en syg follower. I 2004, da min mor døde, hæmoglobin var stadig en officielt forbudt produktet. Efter offentliggørelsen af mit papir, det vagttårn Society officielt tilladt hæmoglobin. Det er min opfattelse, at hæmoglobin er tilgængelig i Sydafrika og USA (gennem "compassionate use" program for Food & Drug Administration).
Der er så mange flip-flops i vagttårn Society's holdning om blod, alle er forståeligt forvirrede. Vidste du, at fra 1934 til 1945, det vagttårn tilladt blodtransfusioner? I 1945 er det forbudt, og i 1961 erklærede, at tilhængere ville være excommunicated for at træffe en blodtransfusion. Anvendelse af blodprodukter gik fra tilladt, at har afvist, at tilladt igen på et par år i 1950'erne gennem 1970'erne. Hemophiliac behandlinger gik gennem en lignende flip-flop i 1970'erne.

Ligeledes hemodilution blev syndigt i 1972, men tillod i 1983. Vaccinationer blev forbudt indtil 1952, når vagttårn Society omvendt selvfølgelig. Nu, næsten alle Jehovas Vidner vil acceptere en vaccination, og mange er uvidende om, at det kunne være afledt af blod. Organtransplantationer var gunstige i 1930'erne ved begyndelsen af 1960'erne, så demonized som cannibalistic i slutningen af 1960'erne, er det kun at være re-tilladt i 1980'erne.

Kun gennem læser vagttårn Society's gamle litteratur, kan du se, at den eneste konstant i blodet politik er forandring. Jeg er trist at tænke på de tilhængere, der døde efter en blod-politik, som senere ændret.
Samtykke og Jehovas vidner
Samtykke skal være frit givet, og ikke tvinges. I hvert livstruende situation, der er tænkt på de afterlife. De troede, helvedes ild eller perlemorsfarvet gates er tydeligvis ikke tvang. Tvang henviser til de konsekvenser, der vil ske i det nuværende liv.
Jehovas Vidner foretage en blod-kort og nogle har endda en detaljeret blod direktiv, som går gennem deres valg af blod behandlinger. Undertegnelsen af kort er en årlig begivenhed gøres på en åben kirke møde officiated af en ældre med andre Jehovas Vidner i rummet. Jehovas Vidner, specielt dem, der er ældre eller ikke har andre familiemedlemmer i religion, opfordres til at underskrive en ekstra kopi til ældre til at holde, og for at give en hyld en sundhedspleje fuldmagt. Afslag på at underskrive en blod-kortet har konsekvenser. Konsekvensen er disfellowshipping fra religion og shunning af alle tilhængere som en mærket "apostate."
Disfellowshipping sker der, når en follower vilje og unrepentantly accepterer en blodtransfusion for sig selv eller for et familiemedlem (herunder et barn). Men ingen Synd er begået, hvis retten i en offentlig myndighed kræver transfusion. Derefter skal de follower hænder er rene. Jeg Ofte hører fra læger, at en forælder "syntes lettet", når lægen truet med at få en dommer kendelse til at administrere blod til barnet.
Hvis en patient accepterer en blodtransfusion i et dødsleje omstændighed, han har automatisk "adskilles" sig fra kirken. Denne ændring blev foretaget, fordi Bulgariens regering krævet, at der ikke disfellowshipping for at acceptere blod. http://www.ajwrb.org/basics/perjury.shtml. Sandheden er, at en adskilte person er også afstand fra, og det vil kun være tilladt tilbage i kirke, hvis han repents. Hvis han er enig med hans beslutning om at tage blod (dvs. ville gøre det hele igen), han er så disfellowshipped. Enten adskilte eller disfellowshiped, er han afstand fra andre Jehovas Vidner.
Jehovas Vidner strengt SHUN de disfellowshipped og adskilte. Shunning betyder tab af familierelationer og kontakt, tab af venner, og nogle gange, tab af beskæftigelse. Jehovas Vidner kan disfellowshipped for ikke at have fulgt den shunning regler.
Forældre er til SHUN voksne børn. Ingen kontakt andre end juridiske spørgsmål, ingen åbning mail, ingen telefonopkald, ingen penge sendt, ikke deltager i barnets bryllup eller fødslen af børnebørn, ingenting.
Forældre til mindreårige børn, er at sørge for apostate barn, men det forventes, at alle bånd vil ophøre straks ved ankomsten til 18 år gammel. Alle andre slægtninge kan frit SHUN mindreårige barn.
Ægtefæller skal ikke have nogen åndelige samtaler med apostate ægtefæller, og kirken giver en forståelse nikke, hvis de to beslutte at skilsmisse.
Børn af apostate forældre har meget anstrengte forbindelser med deres syndige forældre og opfordres til at skrive moderselskabet breve processkrift for moderselskabet til igen Jehovas organisationen.
Læger og hospitaler har brug for at vide, at Jehovas Vidner er stærkt tilskyndet til at rapportere om andre Jehovas Vidner, der overtræder en medicinsk lejer. Jehovas Vidner vil gøre dette for at opnå status med både Jehova og med jævnaldrende. De vil sladre-hale selvom det pauser medicinsk eller juridisk fortrolighed love. Den vagttårn artiklen "A Time to Speak-Hvornår?" Illustrerer, hvordan Jehovas vidner følgere, herunder advokater og læger, får at vide, at Jehovas loven er øverste over mandens fortrolighedsregler. Dette tema gentages hele vagttårn litteratur. http://www.jwfiles.com/report-members.htm Jeg kan ikke understrege nok, betydningen af at beskytte patientens medicinske journaler og lægge dem optegnelser om et "behov for at vide"-grundlag. Helbredsjournaler skal beskyttes, da enhver Jehovas vidne, der kan få adgang (herunder også en pedel) kan prøve at kigge på patientens registre.
Hospitaler og læger vil ofte se en strøm af besøgende til patientens sengelamper, herunder et hospital Forbindelsesudvalg Elder. Selv om de besøgende, er forbudt fra det rum, er de ofte lurer uden i hallways og andre offentlige steder i nærheden af patientens værelse. Dette er Ofte et forsøg på at sørge for der er ingen blod at gå ind i stuen.
Jeg har hørt utallige historier fra læger, at en Jehovas vidner vil acceptere blod, hvis der ikke er andre Jehovas Vidner på hospitalet rum eller udenfor.

Jeg kan ikke understrege nok, at det er nødvendigt at diskutere blod problemet med patienten, mens han er alene, og for at sikre patienten af hans tavshedspligt.
Dette vil bidrage til at sikre patienten er at gøre en selvstændig beslutning.
En syg follower har meget at tænke på, meget mere end afterlife. Han er under ekstremt pres for ikke at acceptere en blodtransfusion. Dette pres starter med underskrivelsen af hans blod kortet. Hvis han accepterer blod for at redde hans liv, han vil sandsynligvis miste sin familie, sine venner, og hans job (hvis Witness drives). Patienten ved, at andre Jehovas Vidner vil rapporten, selv om de er under en fortrolighedsaftale ed, hvis blod er truffet. Han kender konsekvenserne i dette liv, hvis han er fanget.
Anbefalinger til behandling af en Jehovas vidner
Jeg tror, at voksne Jehovas Vidner kan ikke give et informeret samtykke, uden oplysninger fra deres behandlende medicinske team. Jeg anbefaler lægerne overveje følgende:
Tal i fuldstændig privatliv med Jehovas vidner patient.
Sikre patienten du vil bruge ublodig og blod bevarelse og, hvis det er aftalt, skal enhver vagttårn tilladt blodbestanddele og blod behandlingsformer.
Diskuter de faktiske risici ved blodtransfusion og afholde sig fra blod eller ublodig kirurgi. Adresse både patientens frygt og forventning. Giv konkrete fakta så meget som muligt. (dvs. en "1 ud af 3.000.000" chance for at få AIDS vers et "1 ud af 3" chance for at dø eller organ svigt).
Test patientens domfældelse af hans medicinske viden. Spørge ham, om han kan forklare:
Forskellen mellem vagttårn tilladt "nuværende behandling" vers autolog eller fuldblod transfusioner.
Den vagttårn godtgørelse af alle blodbestanddele herunder hæmoglobin, albumin, clotting faktorer, immunoglobuliner. Forklar, at hver af disse fraktioner kan foretages fra tusindvis af enheder af fuldblod, og hvis det lægges sammen, vil svare til en hel portion blod.
Den vagttårn's skiftende blod doktrin. Se http://www.ajwrb.org/watchtower/data1.shtml
Den vagttårn ændrede doktrin om vaccinationer og organtransplantater. Se http://www.ajwrb.org/watchtower/quotes.shtml

Hvorfor han er villig til at dø for en tro på, at vagttårn kan ændre sig i morgen.
Hvis spurgt af patienten, er enige om at tale med ministeren om blod med patienten stede. Spørge ministeren de samme spørgsmål som ovenfor. Han vil ikke have nogen meningsfulde svar og dette kan hjælpe patienten til yderligere tror, at hans holdning.
Forsikre patienten at streng fortrolighed af deres medicinske journaler vil blive overholdt. Kort alle behandle medicinsk personale og oprette registre over "har brug for at vide"-grundlag for at holde ikke-behandling af medicinsk personale ud af registreringer.
Tilbud om at give blod i operationsstuen eller afsondret beliggenhed væk fra familie, venner og vagttårn Hospital Forbindelsesudvalg ældstes.
Før de forlader operationsstuen, afbryde alle blod administrere udstyr fra patienten.
I briefing familie og venner, være forsigtig for ikke at nævne blod eller blodprodukter administreres.
Jeg mener, at læger bør være den øverste beslutningstager om, hvorvidt børn, teenagere og personer med nedsat beslutningsprocessen evne brug for en blodtransfusion. De mindreårige patient kan have behov for at blive bedøvet, som han har kørt fra en tidlig alder for at trække sig ud blodtransfusionskæden linjer og fysisk modstå med alle styrke den blodtransfusion. Moderselskabet bør ikke være til stede, når blodtransfusioner administreres, som forælder kan forsøge at fjerne de linjer og forårsage barnets psykiske kvaler. Både børn og forældre skal informeres om faren til barnet fra sådanne handlinger. Lægerne bør spørgsmålet forældrene med ovenstående spørgsmål at fastslå deres overbevisning. I retten, at barnet bør være repræsenteret ved staten udnævnte, uafhængige, ikke-vagttårn advokat.
Den vagttårn Society bør stoppe eliminere og shunning tilhængere, der gerne er enige om at have en blodtransfusion. Kun hvis de gives fri vilje, kan enhver person gøre et sandt attestering at hans tro.
Endvidere er den vagttårn Society er nødt til at undskylde og rette op på de misquotes i sin medicinske litteratur. Den vagttårn Samfundet har brug for at give en ærlig argument til sine tilhængere, og ikke basere deres overbevisning om svindel og illogic. Den vagttårn Society behov for at forklare sine tilhængere langt godtgørelse af blodbestanddele og deres forhold til fuldblod som en enhed. Den vagttårn Society behov for at forklare sine tilhængere den eventuelle forskel mellem "nuværende terapi" og autologt blod opbevaring. Kort sagt, vagttårn behov for at stoppe sit eget hykleri.

-------------------------------------------------- ------------------------------

Læs mere ved at Kerry på hendes blog her http://www.freeminds.org/blogs/kerry-louderback-wood/

Det ville være en god ide, om alle gravide kvindelige Jehovas vidner, fik alle de nødvendige informationer. Så kunne det måske være, at dødeligheden ville være den samme som for kvinder, der ikke er Jehovas vidner.
Med venlig hilsen
Manjana

så er det ikke så svært.

så ville valget foregå på reelle vilkår.

så værsgo. Realiteterne viser bare noget andet. Det lyder så let, og det er det så også for lægen. Men det er skam ikke lægen jeg er bekymret for, det er patienten. Som Kerry skriver, det er et stort pres for patienten. Ikke nok med at patienten er syg, måske har smerter, tænker på døden, livet efter døden, men patienten skal også slås med blodspørgsmålet, familie, hospitalsudvalget, trosfæller, angsten for udstødelse såfremt ja til blod. Så nej, det er ikke spor nemt for et Jehovas vidne. Rent psykisk, gør det ikke patientens situation spor bedre.
Mvh
Manjana

ville de sikkert forlade WT.

Patienten er ikke lægens ejendom

Eller er du bare dummere end de fleste? Dine kommentarer kunne tyde på sidstnævnte mulighed..............

MalteFnalte

De JV'ere der har lyst til at vide, at deres kvinder har 6 gange så stor risiko af at dø pga fødsel som andre kvinder kan bare læse det her. Hvis det får nogle til at forlade JV, har jeg ikke noget problem med det.

JV'erne er JV'ere fordi det er det de gerne vil være.

Så er patienten måske heller ikke vagttårnsgudens ejendom?

At patienten er lægens ejendom?
Du er helt sikkert JV...............VAGTTÅRNSSELSKABETS ejendom😕

MalteFnalte

De er oplyste mennesker.

Du véd jo, hvad der sker, hvis en JV´er vælger at forlade Jeres organisation, ikke sandt? Mange JV´ere bliver hos Jer, fordi de ikke ønsker at blive familie og venneløs, så der er jo helt klart et element af tvang hos Jer..............
MalteFnalte

12-14000 personer af rygning hvert år.
Statistisk set reddes ca. 35 Jehovas vidner hvert år, som følge af vi ikke ryger.
Jeg fik aldrig svar på det med vers 56, som jeg ikke ved hvad betyder.Du ved det måske heller ikke.

Det gælder alle patienter.

omkring blodtransfusioner, og dette koster Jer livet. Ledelsen i Broocklyn er skideligeglade med, om I lever eller dør. Er de værd at dø for?
MalteFnalte

det viser Kerry's undersøgelser så, at de ikke er. Masser af misinformation omkring blodspørgsmålet.
Selskabet behøver virkelig at lave nogen seriøse ændringer i deres blodpolitik.
Det er dybt forvirrende at JV ændrer deres politikker så ofte.
Bare kig på de links der er i mit indlæg. Det er taget fra JV's egen litteratur igennem årerne, så det er ikke farligt. Men det er da helt hen i vejret, at ændre så ofte på div. regler. Det tyder på, at JV ikke selv ved, hvad det egentlig er de gør. Så hvordan i alverden vil du så have at deres trosfæller skal kunne være oplyste?
Mvh
Manjana

dog er der stadig nogen vidner der ryger. Men nok om det. Der kunne bare reddes endnu flere, hvis det ikke var for jeres fejlinformationer om blodet.
Vers 56, ok, vidste ikke det var til mig. Men opdater mig lige her.
Mvh
Manjana

Du tænker på det her:
Og hvad tror du, at der menes i vers 56:
Abraham, jeres fader, jublede over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig.
Hvordan kan Abraham se Jesu dag, hvis han var død?
Jeg fortsætter debatten i den rigtige tråd. Den hører ligesom ikke til under denne tråd.
Mvh
Manjana

Oplysningen om blod redder også liv. Det vil du nok ikke tro.

´

... Lægen kan jo ikke overholde læge-eden,
hvis det er patienten der overtager bestemmelsesretten!

Med venlig hilsen
jalmar

men uden brug af informationer fra Vagttårnsselskabet. For nej, så tror jeg det ikke. Det har jeg set for meget til.
Jeg ved bare, at mange liv kunne være reddet, såfremt man havde brugt blod. En jeg kender, har lige fået blod. Vedkommende kom sig i løbet af få timer. Ellers var vedkommende død. Der var ikke længerevarende helbredelse, fordi vedkommende fik blod. Tværtimod.
Misinformation redder ikke liv.
Hvorfor fortæller selskabet ikke sine tilhængere, at alle fragmenter lagt sammen giver den fulde blodbestanddel? Som Kerry skriver, det er som at forbyde at spise et helt æble. Men må gerne spise æbletærte eller drikke æblejuice. Det giver da ingen mening.
Samt de utallige gange man har ændrer frem og tilbage. Er man blevet klogere, ja okay godt så. Men hvorfor så ændre tilbage igen. Tænk på alle dem, der dør indimellem disse ændringer. Det er noget rod og dybt tragisk.
Også den måde, man optræder overfor patienterne. Men det vil du jo nok ikke tro.
Mvh
Manjana

´

... i forhold til dem der ville dø uden -
Og forholdsvis få procenteri forhold til dem der dør grundet nægtelse.
Forøvrigt er BLODTRANSFUSION dybest set en ORGANTRANSPLANTATION!
Det er bla.a. på den baggrund der kan skabes problemer for modtager.
Ingen læger giver idag andet i transfusion end det patienten har behov for
Så godt som alle transfusioner er i dag behovsbestemte fraktionerede blod-bestandele.
Og disse bliver mere og mere specificerede i forhold til patientens behov -

Tænk lidt over:
I ønsker bl.a. ikke de såkaldte "hvide blodlegemer" -
Et diende spædbarn får "litervis" af hvide blodlegemer overført under amning!

Hvis du gad kikke i din Interlinear ApG 15:29 og 21:25 vil du se noget mystisk i forholdet til Bloddogmet:
Nemlig at rækkefølgen 1) OFFERDYR - 2) BLOD - 3) KVALTE DYR - 4) UØNSKET MENNESKELIG KONTAKT!
→ SPØRGSMÅL?
Mon ikke rækkefølgen burde have været:
1) OFFERDYR - 2) KVALTE DYR - 3) BLOD - 4) UØNSKET MENNESKELIG KONTAKT!
Men det er ikke den rækkefølge vel?

Med venlig hilsen
jalmar

Hvis I er oplyste mennesker, så skjuler I det ret godt. Det virker somom I er ualmindeligt naive.

I så fald bør vi forbyde folk der lægger pres på patienter af religiøse årsager på sygehusene. Såsom JV's blodudvalg der tiltrækkes af operationer som fluer til lort.

men du kan altså ikke give rygerne skylden for, at I ofrer jeres børn på vagttårnsgudens offerhøje.

Jeg kan heller ikke se, hvad sygehusudvalget har at gøre der. Med mindre, et vidne selv ber om det. Hvilket de vel gør, fordi de ikke er inde i behandlingen med eller uden blod. Men uanset, den eneste der skal stå til regnskab overfor Gud, det er patienten selv. Det kommer ingen andre ved.
Denne såkaldte hjælpe foranstaltning, har i de fleste tilfælde vist sig, at være til alt andet end hjælp.
Mange hilsner
Manjana

Sikke stille du blev. Så havde jeg vel ret i min antagelse. Som sagt : Den der tier samtykker.
MalteFnalte

´

... Gad du uddybe det svar, så vi andre ikke står tvivlende tilbage, da vi er ikke vant til,
at det er den store generelle oplysning vi møder iblandt de JV'ere der jævnligt deltager her.

Med venlig hilsen
jalmar

Det er rigtig nok at der dør ca. 14000 danskere hvert år, af ryger relaterede sygdomme, ca. halvdellen af dem der ryger dør af en ryger relateret sygdom.
men på den anden side, så slder vi kroppen ned, så døede vi ikke af det ene så døede vi af det andet.
og bare fordi man gør en ting godt, betyder det ikke at det hele er godt.
til det kan jeg drage en parrellel til historien "kys hank røv" http://blog-dyn.tv2.dk/sveland/entry72469.html
man kunne selvføgeligt håbe på at flere mennesker holdt op med at ryge.
men er det ikke lidt latterligt at nævne, at 35 mennesker ikke dør på grund af rygning, når der er 6 gange større chanche for at jeres fødende kommende mødre dør?[:*(] og alle jeres børne ofringer

Jeg kan forstå på dig, at fordi man redder ét menneskeliv har man lov til at tage et andet.
Så på mandag når jeg har reddet 8 ældre mennesker fra at dø, så kan jeg godt gå ind og give den 9ende en overdosis morfin?
hilsen jagged

Rigets Tjeneste November 1992 Tillæg s. 1-4
Beskyt jeres børn mod misbrug af blod
1 „Se! Sønner er en arv fra Jehova.“ (Sl. 127:3) Hvis I har en sådan kostbar arv fra Jehova, har I som forældre den glædebringende men også alvorlige opgave at opdrage, forsørge og beskytte jeres børn. Har I gjort alt hvad I kan for at beskytte jeres børn mod misbrug af blod? Hvordan ville jeres børn reagere hvis de stod over for at skulle have en blodtransfusion? Har I som familie drøftet hvad man kan gøre hvis man kommer ud for et ulykkestilfælde hvor blodtransfusion kommer på tale?
2 I kan ikke forudse og forberede jer på alle de situationer der kan opstå i livets forhold, men man kan gøre meget for at forhindre at ens barn bliver påtvunget en blodtransfusion. Hvis I unddrager jer jeres ansvar i den forbindelse kan det føre til at man giver jeres barn blod under lægebehandling. Hvad kan I gøre for at undgå det?
3 Vigtigt at have en fast overbevisning: Har I, og lærer I jeres børn at have, den indstilling som Guds lov påbød i Femte Mosebog 12:23-25? Måske påstår en læge at det vil ’gavne’ jeres syge barn at få blod. Alligevel må I være fast besluttede på at afvise blod på jeres børns vegne, idet I sætter forholdet til Jehova højere end en hvilken som helst påstået forlængelse af livet som kunne opnås ved at overtræde hans lov. Både Guds godkendelse nu og det evige liv står på spil!
4 Jehovas vidner er livsorienterede. Det er en af grundene til at de opsøger hospitaler og lader deres børn indlægge til behandling. De anmoder læger om at behandle dem, men når de får at vide at en behandling indebærer blodtransfusion, beder de om en alternativ behandling uden blod. Der findes mange behandlingsformer og lægemidler der kan bruges som alternativ til blodtransfusion. Erfarne læger bruger dem allerede. Der er ikke tale om kvaksalveri. Disse behandlingsmetoder er heller ikke ’alternative’ i den forstand at de ikke er lægeligt anerkendte. Det drejer sig om lægevidenskabeligt autoriserede fremgangsmåder som er beskrevet i førende medicinske tidsskrifter. I tusindvis af læger verden over samarbejder med os om at yde fornuftig lægebehandling uden at bruge blod. Det kan dog stadig være et problem at finde frem til læger der er villige til at behandle børn af Jehovas vidner uden brug af blod.
5 Find en samarbejdsvillig læge: Læger har et krævende job, og når I beder dem om at behandle jeres barn uden brug af blod, bliver udfordringen endnu større. Nogle vil måske indvillige hvis der er tale om modne mindreårige. Nogle domstole har anerkendt modne mindreåriges ret til selv at vælge lægebehandling. (Se Vagttårnet for 15. juni 1991, side 16, 17, om hvad det vil sige at være en moden mindreårig.) Læger kan imidlertid, i situationer der ikke er livstruende, nægte at foretage kirurgiske indgreb på mindreårige, især mindre børn og spædbørn, medmindre de får tilladelse til at give blod, hvis det skulle blive nødvendigt. Det er i realiteten meget få læger der vil give 100 procents garanti for at de ikke vil bruge blod under nogen omstændigheder ved behandling af et barn. De fleste læger føler af medicinske og juridiske grunde ikke at de kan give en sådan garanti, selv om de vil gøre alt hvad de kan for at respektere vort ønske i forbindelse med blod.
6 Hvad skal I gøre hvis I, i jeres søgen efter en læge til jeres barn, finder frem til en der er kendt for at samarbejde med os og som tidligere har behandlet andre Jehovas vidner uden at bruge blod, men som alligevel føler at loven ikke tillader ham at give jer en absolut garanti for at der ikke vil blive brugt blod, selv om han forsikrer jer om at det efter hans mening heller ikke vil være noget problem i dette tilfælde? I konkluderer måske at denne læge er den der er villig til at gå længst i sine bestræbelser for at undgå at bruge blod, og at det derfor er det bedste tilbud I kan opnå. Under disse omstændigheder kan I vælge at give tilladelse til at behandlingen fortsættes. Gør det dog helt klart for lægen at jeres tilladelse til at give barnet lægebehandling ikke er en tilladelse til at give blodtransfusion. Hvis I træffer en sådan afgørelse bærer I selv ansvaret for den, men den vil ikke blive betragtet som et kompromis.
7 Den bedste form for beskyttelse opnås ved at komme problemerne i forkøbet. Undersøg om der findes en forsvarlig alternativ behandlingsform som reducerer eller måske eliminerer risikoen for at blodtransfusion skulle blive nødvendig, og prøv på forhånd at finde en samarbejdsvillig læge.
8 En af de første ting kristne forældre bør gøre når deres barn indlægges på hospitalet eller kommer under lægebehandling er at fortælle om deres holdning til blod. Hvis barnet skal opereres bør I i god tid anmode om et møde ikke alene med den kirurgiske overlæge, men også med anæstesilægen. Den kirurgiske overlæge kan som regel hjælpe jer med at arrangere et sådant møde. For at undgå enhver tvivl bør I udfærdige og underskrive et dokument hvoraf det tydeligt fremgår at I af religiøse og lægevidenskabelige grunde under ingen omstændigheder ønsker eller tillader brugen af blod i forbindelse med behandlingen af jeres barn. Forvis jer om at dette dokument vedlægges journalen.
9 Hjælp fra Jehovas organisation: Hvordan hjælper Jehovas organisation jer til at beskytte jeres børn mod misbrug af blod? Selskabet har publiceret mange oplysninger om blod og lægevidenskabelige alternativer til blodtransfusion, for eksempel brochuren Hvordan kan blod redde dit liv? I har lokale brødre og søstre som kan give jer megen hjælp og støtte i kritiske situationer. I nogle lande vil de ældste måske under visse omstændigheder finde det tilrådeligt at arrangere døgnvagt på hospitalet. En sådan vagttjeneste udføres bedst af en ældste og den ene af patientens forældre eller en anden nær slægtning af barnet. I disse situationer gives blodtransfusioner nemlig ofte om aftenen når alle slægtninge og venner har forladt hospitalet.
10 Brødrene fra de ti Kontaktudvalg til Hospitaler som alle har fået en særlig oplæring, står til jeres rådighed. I kan kontakte dem gennem menighedens ældste når I har brug for det. De ældste bør naturligvis ikke ringe til dem angående ubetydelige problemer. På den anden side skal de heller ikke vente for længe med at ringe hvis der er ved at opstå et alvorligt problem. Brødrene fra kontaktudvalgene kan i mange tilfælde henvise til samarbejdsvillige læger eller give forslag til alternative behandlingsmetoder. Hvis det er nødvendigt og muligt vil disse brødre også kunne møde op på hospitalet og hjælpe med at løse problemet.
11 Forberedelse til den situation hvor lægen får myndighedernes tilladelse til at give blod: Hvad kan I gøre hvis lægerne kontakter de sociale myndigheder for at få tilladelse til at give jeres barn blodtransfusion imod jeres vilje? Kan I så ikke lige så godt give op? Nej, afgjort ikke! Det er stadig muligt at afværge en blodtransfusion. Man bør imidlertid på forhånd forberede sig på denne situation. I den forbindelse vil det være en hjælp for jer at kende og forstå de bestemmelser i lægeloven og bistandsloven der benyttes i disse situationer. Folketinget har i forbindelse med begge disse love for nylig vedtaget ændringsforslag der har betydning for os. Ændringen af lægeloven fastslår at habile voksne selv kan afgøre om de vil modtage eller afvise en lægebehandling, men forældre har ikke ubegrænset myndighed til at godkende eller afvise lægebehandling for deres børn. I bemærkningerne til loven står der: „Tilsvarende er lægen ved behandlingen af en mindreårig, der lider af en livstruende sygdom, forpligtet til at yde den nødvendige behandling, også selv om forældremyndighedens indehaver ikke samtykker heri.“ Forældre til børn under 18 år kan altså ikke afvise en behandling der af lægen skønnes livsvigtig eller absolut nødvendig for barnets sundhed.
12 De bestemmelser i bistandsloven der giver lægen/hospitalet mulighed for at behandle barnet uden forældrenes samtykke vil fra den 1. januar 1993 være at finde i kapitel 8, §§ 35, 35b og 35c. Den grundlæggende bestemmelse (§ 35) tager sigte på forsømmelse og vanrøgt, og da Jehovas vidner ikke forsømmer eller vanrøgter deres børn, vil man sjældent benytte den lovparagraf i forbindelse med os. Den paragraf der hyppigst vil blive anvendt i vort tilfælde er § 35b, stk. 1, som lyder: „Hvis forældremyndighedsindehaveren undlader at lade et barn eller en ung undersøge eller behandle for en livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge for varig og betydelig invaliditet, kan Børn og unge-udvalget træffe beslutning om at gennemføre undersøgelsen eller behandlingen.“ Denne bestemmelse medfører i modsætning til bestemmelsen i § 35 ikke at barnet ’anbringes uden for hjemmet’, men giver blot lægerne tilladelse til at tilsidesætte forældrenes modstand mod en behandling. Hvad kan der gøres for at undgå at man på denne måde giver lægerne lov til at give et barn blod?
13 Ikke-akutte situationer: I de ikke-akutte situationer har forældrene forholdsvis gode muligheder for at forhindre at Børn og unge-udvalget giver lægerne lov til at give blodtransfusion. I de situationer skal man nemlig ifølge den nye lov, inden der træffes beslutning, give indehaveren af forældremyndigheden, barnet eller den unge (hvis vedkommende er fyldt 12 år), advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver, lejlighed til at udtale sig over for Børn og unge-udvalget. I den forbindelse har man ret til vederlagsfri advokatbistand.
14 Den nye regel om at børn over 12 år skal have lejlighed til at udtale sig over for udvalget, hvis de ønsker det, giver vore børn medindflydelse på den beslutning der træffes. Selv for børn under 12 år ’skal der foreligge oplysning om barnets holdning til den påtænkte foranstaltning, i det omfang barnets modenhed og sagens art tilsiger det’. Det understreger hvor vigtigt det er at vore børn selv kan gøre rede for og begrunde deres holdning til blodtransfusion. En ung der er fyldt 15 år, og som nægter at give sit samtykke til at modtage blod, har ifølge de nye regler selv krav på vederlagsfri advokatbistand. Dette kan få stor betydning i de situationer hvor forældrene ikke er med i sandheden.
15 Hverken byretsdommeren, den pædagogisk-psykologisk sagkyndige eller de tre andre medlemmer af Børn og unge-udvalget er læger. De vil derfor i almindelighed bøje sig for lægens udtalelser om det „presserende“ behov for blod, uden at tænke nærmere over barnets eller forældrenes synspunkter. Forældrene kan her gøre opmærksom på at lægers opfattelser af hvornår og hvorfor der er brug for blod, er meget subjektive og forskellige. Selv om én læge påstår at det i denne situation er absolut nødvendigt at give blod for at redde et barns liv, kan man ofte finde en anden læge som har erfaret at det kan lade sig gøre at behandle den samme tilstand uden brug af blod.
16 Forældrene kan også over for Børn og unge-udvalget påpege at de ikke, sådan som brugen af § 35b forudsætter, har undladt at lade deres barn undersøge eller behandle. Hvis det var tilfældet, ville de så have ladet barnet indlægge? De anser det imidlertid for en gudgiven ret og pligt ansvarsfuldt at vælge den form for lægebehandling der er bedst for deres børn. Efter deres mening er en behandling uden blod ikke alene bedre og mere sikker, men den giver også, som det vigtigste, dem selv og deres børn mulighed for at bevare et godt forhold til Gud.
17 Hvis forældrene, ved hjælp af brødrene fra kontaktudvalget, kan finde frem til en autoriseret alternativ behandlingsform der kan løse problemet uden at der bruges blod, vil man uden tvivl kunne afværge at Børn og unge-udvalget giver lægerne tilladelse til at give blod. Hvis lægerne hævder at kontaktudvalgets forslag ikke er noget rimeligt behandlingsmæssigt alternativ til blod i den aktuelle situation, vil Børn og unge-udvalget sandsynligvis spørge jer hvorfor I afviser en „livreddende“ blodtransfusion til jeres barn. Selv om jeres første tanke måske er at forklare at I tror på en opstandelse og at Gud vil give jer barnet tilbage hvis det dør, vil et sådant svar blot overbevise de tilstedeværende, der primært tænker på barnets fysiske velfærd, om at I er religiøse fanatikere, og at man må skride ind for at beskytte jeres barn.
18 Det er vigtigere at gøre Børn og unge-udvalget opmærksomt på at selv om I afviser blod af religiøse og medicinske grunde, afviser I ikke lægebehandling. Det eneste I ikke er enige med lægerne i er at fordelene ved at anvende blod opvejer de potentielle risici og komplikationer der er forbundet med det, når der findes alternative behandlingsformer der ikke indebærer de samme risici.
19 Lægen har som regel ikke gjort Børn og unge-udvalget opmærksomt på de mange farer der er forbundet med blodtransfusioner, deriblandt risikoen for AIDS og hepatitis. Det kan I gøre, og samtidig kan I nævne at I som kristne forældre vil betragte brugen af et andet menneskes blod i den hensigt at opretholde livet, som en alvorlig overtrædelse af Guds lov. Fortæl at I vil betragte det som en form for voldtægt hvis man påtvinger jeres barn blod. I kan, eventuelt sammen med jeres barn hvis barnet er i stand til at gøre rede for sin overbevisning, give udtryk for jeres afsky for en sådan legemlig krænkelse og anmode udvalget om ikke at give lægen lov til at give blod, men i stedet tillade jer at fortsætte jeres bestræbelser for at få barnet behandlet uden brug af blod.
20 I kan gøre udvalget opmærksomt på at det blot er én eller to læger fra samme hospitalsafdeling der mener at der i dette tilfælde er behov for blod. Læger har forskellige fremgangsmåder, og I forsøger at finde frem til en læge som vil give jeres barn en alternativ lægebehandling uden brug af blod. Måske har I allerede fundet en sådan læge med kontaktudvalgets hjælp. Vedkommende kan i så fald, eventuelt pr. telefon, bekræfte over for Børn og unge-udvalget at en autoriseret, alternativ behandling af jeres barn er mulig. Kontaktudvalget kan give udvalgsmedlemmerne — og eventuelt også den læge der har bedt udvalget bemyndige ham til at give jeres barn blod — medicinske artikler der viser hvordan jeres barns sygdom kan behandles med godt resultat uden at bruge blod.
21 I nogle tilfælde kan et sådant forsvar bevirke at udvalget begrænser lægens frihed til at anvende blod, eller giver forældrene mulighed for at finde frem til en læge der kan og vil behandle barnet uden brug af blod. Ovennævnte fremgangsmåde (par. 13-20) kan følges i alle ikke-akutte situationer.
22 Akutte situationer: I de akutte tilfælde hvor man af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige situation ikke kan afvente at sagen behandles i Børn og unge-udvalget kan beslutning ifølge § 35b, stk. 2, træffes foreløbigt af formanden eller i dennes forfald næstformanden for udvalget. En sådan afgørelse, som forældrene blot skal orienteres om inden for 24 timer efter iværksættelsen af beslutningen, kan i praksis træffes meget hurtigt, eksempelvis blot ved en telefonsamtale med formanden for Børn og unge-udvalget. Hvad kan man som forældre gøre for at forebygge den situation? Hvis der er tid til det, kan man prøve at finde frem til en alternativ lægelig behandling der kan gennemføres uden brug af blod, og en læge der er villig til at anvende denne behandling.
23 Hvis det ikke kan lade sig gøre, drejer det sig i disse situationer om at vinde tid så beslutningen ikke træffes før forældrene, advokaten, bisidderen og eventuelt også barnet selv har haft lejlighed til at udtale sig og forsvare deres synspunkter over for Børn og unge-udvalget. Denne tid kan vindes ved at følge situationen på hospitalet nøje. Nogle gange forsøger man i hemmelighed at få truffet en foreløbig beslutning efter § 35c, men ved hele tiden at spørge hvad der foregår kan I som forældre sikre jer at en sådan beslutning ikke træffes uden at I får det at vide. Bekræftes jeres mistanke bør I bede kontaktudvalget hjælpe jer med at finde en advokat der vil varetage jeres interesser på en god måde. Udvalget kan fra Selskabets Hospitalinformation rekvirere de oplysninger der skal til for at han/hun kan forsvare jeres standpunkt bedst efter omstændighederne.
24 Når lægerne beder formanden for Børn og unge-udvalget træffe en foreløbig beslutning retfærdiggør de det med at der er tale om en nødsituation hvor der ikke er tid til at informere forældrene eller til at sagen behandles i Børn og unge-udvalget. Bagefter har de dog ofte indrømmet at der ikke var tale om et „virkeligt“ nødstilfælde, men at de blot ønskede en tilladelse „i tilfælde af“ at de senere skulle finde det nødvendigt at give en blodtransfusion.
25 Med kontaktudvalgets hjælp kan det derfor som regel lade sig gøre at overbevise Børn og unge-udvalgets formand eller næstformand om at situationen ikke er så akut at den berettiger til at man gør brug af § 35c. Lykkes det, benytter man så blot den fremgangsmåde der er nævnt i forbindelse med de ikke-akutte situationer (par. 13-20). Lykkes det ikke, må man gøre hvad man kan for at trække tiden for iværksættelsen af den foreløbige beslutning ud, for eksempel ved at ringe til formanden eller næstformanden for udvalget og protestere, og samtidig arbejde ihærdigt på at få det møde der ifølge § 35c skal afholdes „snarest muligt og senest inden 7 dage“, bragt hurtigt i stand. Disse juridiske kendsgerninger understreger værdien af at finde en samarbejdsvillig læge og/eller en alternativ behandling.
26 Det er vigtigt at I, når I taler med dem der ønsker at gennemtvinge en blodtransfusion, ikke giver udtryk for den mindste vaklen i jeres holdning. I må være forberedt på at gøre jeres stilling klar på en overbevisende måde. Udvalgsmedlemmer eller læger spørger nogle gange forældrene om de vil „overlade“ dem ansvaret for at træffe afgørelse om en blodtransfusion, idet de tror at det vil gøre det lettere for forældrene at leve med deres samvittighed. I bør gøre det klart for alle implicerede at I som forældre fortsat vil gøre alt hvad I kan for at undgå at man giver jeres barn blod. Det er jeres gudgivne ansvar, og det kan I ikke give fra jer.
27 Hvis der, på trods af jeres og kontaktudvalgets bestræbelser, alligevel bliver givet tilladelse til at lægen om nødvendigt kan give jeres barn blod, bør I fortsat indtrængende anmode lægen om ikke at give blodtransfusion og tilskynde ham til at bruge de alternative autoriserede behandlinger der er til rådighed. Selv hvis lægerne, med Børn og unge-udvalgets bemyndigelse, har påtvunget et af vore børn blodtransfusion, må vi ikke give op. Søg fortsat at få lægerne til at overveje indholdet i de lægevidenskabelige artikler kontaktudvalget har fremskaffet, og appellér til dem om at kontakte og lytte til eventuelle andre læger der er villige til at lade sig konsultere i det givne tilfælde angående en alternativ behandling af jeres barn. I mere end ét tilfælde har en tilsyneladende ubøjelig læge efter operationen stolt meddelt forældrene at han ikke har anvendt blod. Selv efter at afgørelsen er truffet, bør man derfor ikke uden videre give op! — Se „Spørgsmål fra læserne“ i Vagttårnet for 15. juni 1991.
28 Ifølge den nye bistandslov er der mulighed for at klage til Den Sociale Ankestyrelse over beslutninger truffet af Børn og unge-udvalget, uanset om det er § 35, § 35b eller § 35c der ligger til grund for beslutningen. Hvis man er utilfreds med Ankestyrelsens behandling af klagen, kan den kræves forelagt for landsretten. I alle tilfælde hvor man har påtvunget et barn blod tilskyndes forældrene til at samarbejde med kontaktudvalget i sagens videre forløb. Udvalgenes medlemmer har prøvet situationen før, har et godt kendskab til den juridiske side af sagen, og er oplært til at tage sig af sådanne sager. Derfor vil de være jer en god hjælp.
29 Husk at Jesus sagde: „Tag jer i agt for mennesker; for de vil overgive jer til lokale domstole . . . I vil blive slæbt for landshøvdinger og konger for min skyld, til et vidnesbyrd for dem og nationerne.“ Jesus tilføjede at den hellige ånd ville hjælpe os til at huske hvad der vil være passende og gavnligt at sige i sådanne situationer. — Matt. 10:16-20.
30 „Den der har indsigt i en sag vil finde det gode, og lykkelig er den der stoler på Jehova.“ (Ordsp. 16:20) Forældre, gør derfor de nødvendige forberedelser for at beskytte jeres barn mod misbrug af blod. (Ordsp. 22:3) Børn, lyt til jeres forældres oplæring og tag den til hjerte. Vær som familie ’fast besluttet på ikke at spise blodet, for at det kan gå jer godt’ som følge af Jehovas velsignelse og godkendelse. — 5 Mos. 12:23-25.