Fik et enkelt svar fra christina som skrev at jeg kvæler forholdet. Men man bliver sgu nød til at sige noget når ens kæreste opfører sig så barnligt, man bliver da nød til at begynde og blive voksen når man snart er 22 år. hvis jeg ikke sagde noget bliver han da bare ved. Når man går ind i et forhold bliver man nød til at tilpasse sig hinanden. har jeg ret??
Hvad skal jeg gøre?? Håber der er en der kan hjælpe mig.
tilføjet af Anonym
Kære Anne
Jeg har selv stået i nøjagtigt samme situation som dig. Min kæreste skulle sparkes i røven hver gang han skulle have lavet noget. Hvis jeg ikke gjorde tingene blev de slet ikke gjort, troede jeg. Jeg fandt ham umoden, barnlig, ubehjælpsom,doven m.m. Så til sidst skred jeg fra ham da jeg ikke gad have 2 børn. Men....jeg fandt ud af at jeg rent faktisk ved at være over ham hele tiden, gjorde ham umoden, barnlig, doven m.m. Jo mere jeg overtog, uden hans accept, jo mere gav han op. Han var utroligt glad for mig alligevel, men jeg kørte ham totalt ned på min væremåde. Jeg fortryder ikke jeg gik fra ham for det var der mange flere grunde tilog vi passede slet ikke sammen, men jeg fortryder min opførsel overfor ham.
Jeg må desværre give den anden pige ret i det hun skriver til dig i dit forrige indlæg, derfor svarede jeg ikke på det,men hun har altså ret i du kvæler forholdet. Mit råd er ligeledes: Forsøg ikke at ændre på ham. Man skal ikke ændre på hinanden i et forhold. Man forelsker sig til at starte med og overser mange sider hos den anden person. Når forelskelsen så er væk og det er blevet hverdag, begynder man at se de forskellige sider og det er sikkert ikke dem alle man kan lide, men kan man accepterer dem hos hinanden er der en god grobund for et godt parforhold da det vil være bygget på gensidig respekt for hinandens kvaliteter og særheder. Hvis man ikke kan acceptere disse sider, ja hvad er der så at bygge forholdet på?
Knus
Pige27