18tilføjet af

For at der kan være fred på jorden

må vi acceptere hinanden. Hvis palestinenserne ville acceptere Israel, så var der fred.
tilføjet af

Ja at acceptere er godt:)

Så magler vi bare, Jehovas vidner holder op med dobbel, moral og acceptere, deres egne børn, der har forladt Jehovas vidner.
For en ting er at, pege på andre, en anden ting, er at feje for egen dør først:)
tilføjet af

Os der ønsker fred

skal holde op med at slås.
tilføjet af

så ment er det ikke.

ftg, du ved lige så godt som jeg, er så simpelt er det ikke.
for dem der sætter sig passivt ned og kikker ind i væggen, er ikke dem der sætter dags orden, til de rettigheder du har idag.
At du ikke respetere dette, og håner deres gave, ved at kalde dem under satans styre, og ligger dem der ikke har de samme meninger som dig for had, er en anden ting.
At vi alle skulde gå hen og blive Jehovas vidner og have de samme mening som dig. vil gøre verden alt for kedelig. til at nogle mennesker gider at leve i den. og det draber jo også , det smukkeste i livet. livets forskelligheder, oplevelserne, ved at møde nye mennekser.
lige som at tage ud og rejse, og opleve nye kulture, du gad heller ikke at rejse, hvis alle dem du kom ud og mytte. havde de samme meninger som dig. på den anden side, det ville du jo nok. nu hvor jeg tængker på hvem du er. lol:)
men jg ville i hvertifallet ikke:)
tilføjet af

At acceptere er godt..

men min accept har en pris, lige som din sikkert også har en pris.
Og den pris er at de acceptere andres ret til deres eget liv! og acceptere det!
At lade dem have deres egen mening til religion. uden at blive lagt for had, det er simpel menneske ret, vi snakker om her.
Hvis ingen brokker sig, jamen, så er det dine mennskerettigheder, der ryger sig en tur. næste gang.
hvad end de er?
er det at have retten til at køre psykologisk terror på dine med mennsker, så de bliver i Jehovas vidner?
jamen så håber jeg ikke at der er nogle der kæmper for dine rettigheder:)
Hvem ved hvad de er, navn løse....
tilføjet af

Hvis man ønsker fred,

så må man være fredelig.
tilføjet af

lidt rigtigt er der i dine ord ftg:)

Men har man ikke noget at handle med (som våben eller soldater). jamen så ignorere folk dig jo bare ftg. For det er ikke alle som os, der har demokratiske tangker, og respetere alles ret til at blive hørt og respekteret. men ser dig bare som et let offer at stjæle fra. lige som du ikke respettere de frafalnes ret til at bestemme over deres eget liv.
Det er den ene ting pasifister, altid må tabe over for. tangken er smuk. men den holder ikke i virkeligheden. beklager denne kedelige information ftg.
men fredelige mennsker, der griber til våben er dem der skaber fred. ikke pasifisten der overgiver sig for våben. for ord kan skydes til tavshed ftg. og begraves i masse grave. men folk med våben i hånd. bliver man nød til at tage seriøse. for de er farlige.
sådan er verden så kedelig ftg.
Kun hvis dem med retten og våben i hånd, vinder. så vil de grusome, blive stillet for en domstol.
Det er en ting du vil lære af historien. hvis du læser den. og det er den virkelighed. vi må forholde os til.
tilføjet af

Er der ikke noget med

at JV's mål er at overtage verdensherredømmet og at alle andre Guder er satan ?
tilføjet af

Folk siger så meget, nimbuto,

nej, det er der ikke noget med. Jehovas vidner ønsker ikke at overtage verdensherredømmet, og Satan er ikke nogen Gud.
Satan er en falden engel, og Verdensherredømmet tilhører vor Gud og hans Messias. Det betyder at den tid hvor mennesker skal bestemme over jorden snart er forbi. Menneskene har bestemt over jorden siden Nimrods tid, og de har ikke været i stand til at indføre fred. Hvis ikke Gud overtager styret risikerer vi at gøre det af med hinanden.
Venlig hilsen, ftg
tilføjet af

du er sjov ftg:)

Men vagttårnet og dem jeg kender i Jehovas vidner siger noget andet. så du er i virkeligheden ikke et Jehovas vidner ftg. det er da en fremgang af det positive ftg:)
tillykke med den store fremgang :)
tilføjet af

du har ret.

der er de 144.001 der skal lede i guds rige sammen med jesus. som ftg, ikke vil sige (lyver sig fra)
Og jo de er en masse sammeligninger med Jehovas vidner og nazismen. de skal jo opnå den rene tilbedelse den rene organigation, på bekostning af deres egne børn, og nære venner. og de skal være rene i tangken(til den rene tilbedelse)
og de skal være det kommende hersker folk. tsk tsk:)
Jo satan er i alt det der kunne lokke dem væk fra at være sælger af vagttårns magasinet. som i hobbier, hjælpe organisationer(som nødigt skulde hygge vagttårnets penge)
så jo du har ret i din betragtning:)
men ftg. må godt lyve, i den teokratiske krig. for at vilede dig. sådan har han gjort ved os så mange gange før, hvilket har givet ham tilnavnet satans vidner.
ret sørgeligt, når folks ord bliver så upårlideligt. at man ikke kan stole på dem.
men råbe på ulven kommer hele tiden. ja det er han god til:)
tilføjet af

tekster fra vagttårnet af

Hvordan man gør sig fri af falsk religion
„’Derfor, gå ud fra dem,’ . . . siger Jehova, ’og hold op med at røre det urene’ . . . ’og jeg vil tage imod jer.’" — 2 Korinther 6:17.
„ALT dette vil jeg give dig hvis du kaster dig ned og udfører en tilbedelseshandling over for mig." Skønt dette tilbud blev fremsat årtusinder efter at falsk religion havde taget sin begyndelse, hjælper ordene os til at forstå hvem der står bag falsk religion og hvilken hensigt den tjener. I slutningen af år 29 e.v.t. tilbød Djævelen Jesus alle verdens riger i bytte for en tilbedelseshandling. Denne episode viser os to ting: at denne verdens riger tilhører Satan, som kan give dem til hvem han vil, og at falsk religion i sidste instans er at tilbede Djævelen. — Mattæus 4:8, 9.
I sit svar afviste Jesus ikke alene falsk religion men viste også hvad sand religion indbefatter. Han sagde: „Forsvind, Satan! For der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’" (Mattæus 4:10) Den sande religion består altså i at tilbede den eneste sande Gud, Jehova. Dette indebærer tro og lydighed, idet man gør Jehovas vilje.
Den falske religions oprindelse
Den falske religion tog sin begyndelse på jorden da de første mennesker var ulydige mod Gud og indvilligede i at følge slangens forslag om selv at bestemme hvad der var godt og hvad der var ondt. (1 Mosebog 3:5) Derved forkastede de Jehovas retmæssige suveræne stilling og forlod den sande tilbedelse, den sande religion. De var de første mennesker „der ombyttede Guds sandhed med løgnen og dyrkede skabningen og ydede den hellig tjeneste fremfor Skaberen, som er velsignet for evigt. Amen." (Romerne 1:25) Den skabning som de uden at vide af det valgte at tilbede, var ingen anden end Satan Djævelen, „slangen fra fortiden". (Åbenbaringen 12:9) Deres første søn, Kain, nægtede at følge Jehovas kærlige råd og gjorde således oprør mod hans suverænitet. Hvad enten han vidste det eller ej, blev Kain „den Ondes barn", og begyndte at tilbede Djævelen. Han dræbte sin yngre broder Abel, som praktiserede sand tilbedelse, sand religion. (1 Johannes 3:12, Det Nye Testamente i ny oversættelse; 1 Mosebog 4:3-8; Hebræerne 11:4) Abels blod var det første blod der blev udgydt på grund af religiøs intolerance. Sørgeligt nok er den falske religion fortsat med at udgyde uskyldigt blod lige op til vor tid. — Se Mattæus 23:29-35; 24:3, 9.
Før Vandfloden lykkedes det Satan at vende størsteparten af menneskeheden bort fra den sande tilbedelse. Noa, derimod, „fandt yndest i Jehovas øjne". Hvorfor? Fordi han „vandrede med den sande Gud". Han praktiserede med andre ord sand gudsdyrkelse. Sand gudsdyrkelse er ikke noget ceremonielt eller rituelt, men en livsform. Den indebærer at man sætter sin lid til Jehova og lydigt tjener ham, eller ’vandrer med ham’. Det gjorde Noa. — 1 Mosebog 6:8, 9, 22; 7:1; Hebræerne 11:6, 7.
Kort tid efter Vandfloden anvendte Djævelen åbenbart Nimrod, en mand der var kendt for at være „i opposition til Jehova", i sine bestræbelser for igen at samle hele menneskeheden i en form for gudsdyrkelse der gik imod Jehova. (1 Mosebog 10:8, 9; 11:2-4) Det skulle have udviklet sig til en forenet falsk religion, en tilbedelse af Djævelen, centreret om den by og det tårn som hans tilbedere byggede. Jehova forpurrede denne plan ved at forvirre det ’ene sprog’ som hele menneskeheden dengang talte. (1 Mosebog 11:5-9) Med tiden kom byen derfor til at hedde Babel og senere Babylon, navne som begge betyder „forvirring". Denne sprogforvirring medførte at menneskeheden bredte sig ud over jorden.
Mytologiens og religionens historie tyder imidlertid på at Satan, før Jehova spredte menneskene, indgav visse af den falske religions grundlærdomme i deres sind. Blandt andet de religiøse forestillinger om at sjælen lever videre efter døden, om frygt for de døde og om troen på et brændende helvede, samt tilbedelsen af utallige guder og gudinder hvoraf nogle var triader. Disse opfattelser blev udbredt over hele jorden gennem de forskellige sproggrupper. Med tiden undergik disse grundlærdomme visse forandringer. Men i det store og hele udgør de grundstrukturen i den falske religion i alle dele af verden. Da Satans forsøg på at skabe en forenet falsk religion med Babylon som verdenshovedstad blev forpurret, stillede han sig tilfreds med forskellige former for falsk gudsdyrkelse af babylonisk oprindelse, udformet i den hensigt at få mennesker til at tilbede ham frem for Jehova. I århundreder fortsatte Babylon med at være et indflydelsesrigt center for afgudsdyrkelse, magi, spådomskunst og astrologi — alt sammen vigtige bestanddele af falsk religion. Det er derfor ikke overraskende at Åbenbaringens Bog skildrer den falske religions verdensimperium som en uren skøge ved navn Babylon den Store. — Åbenbaringen 17:1-5.
Sand religion
Da Jehova forvirrede menneskenes sprog ved Babel berørte det tydeligvis ikke den sande religion. Før Vandfloden havde trofaste mænd og kvinder som Abel, Enok, Noa, og Noas hustru, sønner og svigerdøtre, praktiseret sand gudsdyrkelse. Efter Vandfloden blev den sande tilbedelse bevaret i Noas søn Sems slægtslinje. Abraham, en efterkommer af Sem, praktiserede sand tilbedelse og blev kendt som „fader til alle som tror". (Romerne 4:11) Han viste sin tro i gerning. (Jakob 2:21-23) Hans religion var en livsform.
Den sande tilbedelse fortsatte i Abrahams slægtslinje gennem Isak, Jakob (eller Israel), og Jakobs 12 sønner hvoraf Israels 12 stammer blev dannet. Ved slutningen af det 16. århundrede f.v.t. kæmpede Abrahams efterkommere gennem Isak for at bevare den sande tilbedelse i et fjendtligt og hedensk miljø i Ægypten, hvor de blev gjort til trælle. Jehova benyttede sin trofaste tjener Moses af Levis stamme til at udfri sine tilbedere fra trældomsåget i Ægypten, et land der var dybt forankret i falsk religion. Med Moses som mellemmand indgik Jehova en pagt med israelitterne og gjorde dem til sit udvalgte folk. Det var på dette tidspunkt at Jehova formulerede den sande tilbedelse i en skreven lovsamling, idet han oprettede en midlertidig ordning hvor et præsteskab skulle bringe ofre i en bogstavelig helligdom — først i det transportable tabernakel og senere i templet i Jerusalem.
Man bør imidlertid lægge mærke til at disse fysiske rammer ikke skulle være en permanent bestanddel af den sande tilbedelse. Loven var „en skygge af de kommende ting". (Kolossenserne 2:17; Hebræerne 9:8-10; 10:1) I patriarktiden, før Moseloven blev indført, var det åbenbart familieoverhovederne der som repræsentanter for deres husstand bragte ofre på de altre de rejste. (1 Mosebog 12:8; 26:25; 35:2, 3; Job 1:5) Der fandtes altså intet organiseret præsteskab eller nogen forskrifter for ofre der skulle bringes i henhold til bestemte ceremonier eller ritualer. Jesus viste også at den lovbestemte tilbedelse der fandt sted i Jerusalem var en midlertidig ordning, da han sagde til den samaritanske kvinde: „Den time kommer da det hverken er på dette bjerg [Garizim, hvor der tidligere havde ligget et samaritansk tempel] eller i Jerusalem I skal tilbede Faderen. . . . Den time kommer, og den er her nu, da de sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed." (Johannes 4:21-23) Jesus viste at sand religion ikke er forbundet med noget materielt men må udøves i ånd og sandhed.
Babylonisk fangenskab
Siden oprøret i Eden har der konstant hersket fjendskab mellem sand og falsk religion. Til tider har de sande tilbedere i symbolsk forstand været i fangenskab under falsk religion, som siden Nimrods tid er blevet skildret ved Babylon. Før Jehova tillod at hans folk blev ført i fangenskab i Babylon i 617 og 607 f.v.t., var de allerede blevet ofre for falsk babylonisk religion. (Jeremias 2:13-23; 15:2; 20:6; Ezekiel 12:10, 11) I 537 f.v.t. vendte en trofast rest tilbage til Juda. (Esajas 10:21) De fulgte den profetiske opfordring: „Gå ud af Babylon!" (Esajas 48:20) Der var ikke blot tale om en fysisk udfrielse. Det var også en åndelig udfrielse fra et miljø gennemsyret af uren, falsk religion der bestod i afgudsdyrkelse. Denne trofaste rest fik derfor følgende påbud: „Vend jer bort, vend jer bort, drag ud derfra, rør ikke noget urent; drag ud fra hende, bevar jer rene, I som bærer Jehovas redskaber." (Esajas 52:11) Hovedformålet med at de vendte tilbage til Juda var at genoprette den rene tilbedelse, den sande religion.
Det er interessant at se hvordan den falske religion i det sjette århundrede før vor tidsregning forgrenede sig inden for Babylon den Store. I den periode opstod buddhismen, kungfutsianismen, zarathustrismen og jainismen, foruden den rationalistiske græske filosofi som senere fik stor indflydelse på kristenhedens kirker. Så mens den rene tilbedelse blev genoprettet i Juda, tilvejebragte Guds ærkefjende et større udvalg af alternative former for falsk religion.
På den tid da Jesus fremstod i Israel praktiserede jøderne deres gudsdyrkelse på flere forskellige måder, idet jødedommen havde antaget mange babyloniske religiøse opfattelser. Den havde knyttet sig til Babylon den Store. Kristus fordømte den og udfriede sine disciple fra babylonisk fangenskab. (Mattæus, kapitel 23; Lukas 4:18) Eftersom falsk religion og græsk filosofi var meget udbredt i de områder hvor apostelen Paulus forkyndte, citerede han Esajas’ profeti og møntede den på de kristne som havde behov for at holde sig fri af Babylon den Stores urene indflydelse. Han skrev: „Hvad overensstemmelse er der mellem Guds tempel og afguder? Vi er jo en levende Guds tempel; som Gud har sagt: ’Jeg vil bo iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.’ ’„Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud," siger Jehova, „og hold op med at røre det urene"’; ’„og jeg vil tage imod jer."’" — 2 Korinther 6:16, 17.
Frigørelse fra falsk religion i endens tid
Det budskab Kristus sendte til de syv menigheder i Lilleasien gennem den åbenbaring der blev givet til apostelen Johannes, viser tydeligt at der ved afslutningen af det første århundrede var ved at snige sig babyloniske religiøse skikke ind i den kristne menighed. (Åbenbaringen, kapitel 2 og 3) Det var især fra det andet til det femte århundrede efter vor tidsregning at frafaldet greb om sig, hvilket resulterede i at der opstod en fordærvet efterligning af den rene kristne tro. Babyloniske læresætninger om sjælens udødelighed, et brændende helvede og en treenig guddom blev indført blandt de kristne. De romersk-katolske, græsk-ortodokse, og senere de protestantiske kirker, antog alle disse falske dogmer og blev derfor en del af Babylon den Store, Djævelens verdensimperium af falsk religion.
Den sande religion er imidlertid aldrig blevet udryddet helt. I århundredernes løb har der altid været sandhedselskende mennesker, hvoraf nogle har måttet bøde med livet fordi de var trofaste mod Jehova og hans ord, Bibelen. Men som Jesu lignelse om hveden og ukrudtet viser, ville den symbolske hvede, de salvede sønner af Riget, først blive skilt fra ukrudtet, den ondes sønner, ved „afslutningen på tingenes ordning". (Mattæus 13:24-30, 36-43) Efterhånden som endens tid nærmede sig — den tid hvor adskillelsen ville finde sted — begyndte oprigtige bibelstudenter i slutningen af det 19. århundrede at bryde ud af trældommen under falsk religion.
I 1914 havde disse kristne, der i dag er kendt som Jehovas Vidner, opdyrket en stærk tro på genløsningen. De vidste at Kristi nærværelse skulle være usynlig. De forstod at „hedningernes tider" ville udløbe i 1914. (Lukas 21:24, da. aut.) De havde desuden en klar forståelse af opstandelsen og af hvad sjælen er, og kom også til klarhed over at kirkernes lære om helvede og treenigheden var helt fejlagtig. De lærte Guds navn at kende og begyndte at bruge det, og de forstod at evolutionsteorien var falsk og at det var forkert at øve spiritisme.
Man var med held begyndt at kaste den falske religions lænker af sig, og i 1919 mistede Babylon den Store fuldstændig sin magt over Guds folk. På samme måde som en rest af jøder var blevet udfriet fra Babylon i 537 f.v.t., havde en trofast rest af salvede kristne fulgt opfordringen til at ’drage ud fra hende [Babylon den Store]’. — Esajas 52:11.
Fra og med 1922 blev der trykt og uddelt hårdtslående bibelske sandheder som afslørede den falske babyloniske religion, især kristenhedens kirker. Man erkendte behovet for at indprente Guds rensede folk nødvendigheden af at bryde helt og fuldt med alle former for falsk religion. I årevis undgik man derfor helt at bruge ordet „religion" når man talte om den rene tilbedelse. Plakater med slogans som: „Religionen er en snare og et svindlerforetagende" blev båret rundt i storbyernes gader. Bøger som Regering (1928) og „Sandheden skal frigøre jer" (på engelsk i 1943) skelnede klart mellem „kristendom" og „religion". Denne yderliggående holdning er forståelig eftersom man måtte bryde fuldstændigt med Babylon den Stores religiøse ordning der gennemsyrede alt.
Sand og falsk religion
I 1951 var tiden moden til at Jehova kunne give sit folk en krystalklar forståelse af forskellen mellem sand og falsk religion. I 1975 Yearbook of Jehovah’s Witnesses kunne man læse: „I 1951 lærte tilhængerne af sand tilbedelse noget bemærkelsesværdigt om ordet ’religion’. Nogle huskede udmærket året 1938 hvor de af og til havde båret det tankevækkende skilt med teksten: ’Religionen er en snare og et svindlerforetagende.’ Set med deres øjne var al ’religion’ ukristen og stammede fra Djævelen. Men i The Watchtower for 15. marts 1951 knyttede man tillægsordene ’sand’ og ’falsk’ til ordet religion. I den spændende bog Hvad Har Religion Betydet for Folkene? (trykt på engelsk i 1951 og frigivet ved stævnet ’Ren tilbedelse’ på Wembley Stadium i London) kunne man læse: ’I den gængse betydning af ordet vil „religion" sige et tilbedelsessystem, en form for gudsdyrkelse uanset om tilbedelsen er sand eller falsk. Det samstemmer med betydningen af det hebraiske ord for religion [‛avōdhah´], der bogstaveligt betyder „tjeneste", uden hensyn til hvem tjenesten ydes.’ Herefter blev udtrykkene ’falsk religion’ og ’sand religion’ almindelige blandt Jehovas vidner." — Side 225.
Som svar på et spørgsmål fra læserne i The Watchtower for 15. august 1951, hed det: „Ingen bør være foruroligede over brugen af udtrykket ’religion’. At vi bruger dette ord sætter os ikke i bås med de traditionsbundne falske religioner, ligesom det at vi kalder os kristne ikke sætter os i bås med kristenhedens navnkristne."
Denne nye forståelse af ordet „religion" var ikke et kompromis, men satte tværtimod Jehovas folk i stand til at uddybe kløften mellem sand og falsk religion, hvilket den følgende artikel vil vise.
tilføjet af

De 144.000 er ikke mennesker, sveland.

Kød og blod kan ikke arve Guds rige. Bibelen siger:
"Men dette siger jeg, brødre, at kød og blod kan ikke arve Guds rige, og forgængeligheden arver heller ikke uforgængeligheden." (1 Korinther 15:50)
De 144.000 er altså nogle der har været mennesker, men som nu er døde og oprejst til liv i himmelen, sammen med Jesus Kristus. Nogle af dem døde for næsten 2000 år siden.
tilføjet af

jamen dog:)

men der bliver heller ikke snakket om mennesker, men folk i jehovas vidner.
tilføjet af

Du mener Jesu disciple?

Ja, de er Jesu disciple.
tilføjet af

Ah :)

så man skal ikke være medlem af Jehovas vidner. for at få en af pladserne?
det er da godt ftg. så kan du også blive et tolerant menneske. som os andre:)
tilføjet af

Du er for langt ude, sveland

Jesus udvælger selv sine disciple.
"I har ikke valgt mig, men jeg har valgt jer, og jeg har indsat jer for at I kan gå hen og fortsat bære frugt og jeres frugt forblive, for at Faderen kan give jer hvad I end beder ham om i mit navn." (Johannes 15:16)
tilføjet af

Guds organisation

lol ja, guds organisation, så er vi tilbage hvor vi startede.
men vagttårnet har jo løget med så meget andet ftg. de står jo ikke i biblen.
Så det eneste du har som pårlydene på, at de er guds organisation. er vagttårnetord.
og vagttårnet ved de ikke er sandheden der holder. så du må ikke opsøge, de frafaldnes hjemmesider, eller andet der snakker vagttårnet imod. er du slet ikke fristed til at se hvad det er de skriver. ikke fordi de er så meget. men hammer spændene er det da:)

nok er jeg drille syg idag. men lidt sandt er der i mine drillende ord.
tak fordi du ville lege med:)
tilføjet af

fuldstændig ret, FTG

Ret FTG Skrevet af kristen123 , 19.jul.2006, kl.23:24

Jeg giver dig fuldstændig ret, FTG.
Selvfølgelig er Israel en del af konflikten. Men den forsættelse af konflikten bærer araberne. De har en forstilling om de kan udslette Israel fra mellemøsten. Kampen mod Israel er et "levebrød" for nogle arabere, som fostre død for andre.
M.V.H
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.