Finanskrisen (langt indlæg )
Så er vi der igen.
Jeg er ikke en årsunge og kan derfor huske hvad der skete i årene fra omkring midten af 1970'erne og til slutningen af 1980'erne.
I slutningen af 50'erne og op gennem 60'erne havde Danmark et fantastisk opsving der betød næsten fuld beskæftgivelse og overflod af penge i samfundet.
Det resulterede i, at ganske almindelige mennesker fik mulighed for at anskaffe ting de ikke før kunne anskaffe og selvfølgelig var det godt, man talte om, at samfundet blev rigere af at folk kunne anskaffe det de ønskede.
Boliger blev udstyret med alt i hårde hvidevarer, gulvtæpper og andet luksus som standartudstyr i boliger der blev solgt og belånt over 30 år.
Javel, et gulvtæppe der havde en levetid på vel omkring 2-5 år belånt over 30 år, hårde hvidevarer med en levetid på max 5 år, belånt over 30 år.
Alt dette blev standard for en bolig, hvad det stadig er, men det er sygt at belåne inventar med så kort levetid i 30 år, tænk på man skal forrente disse goder i 25 år efter de er kasseret.
I disse år startede forbrugsfesten og tilvænningen til, at alle skal have alt.
Folk blev godt hjulpet på vej af inflationen, dyrtidsreguleringen betød, at når man købte f.eks. hus, ville man i løbet af få år sidde billigt i huset fordi inflationen gjorde pengene mindre værd og lønnen steg, hvad lånene på bolig ikke gjorde, de var jo med fast ydelse så efter ganske få år sad man billigt i sit hus.
Selvfølgelig skulle folk have bil, en ny dille som var et gode alle måtte have og let var det, efter ganske få år var der jo en stor friværdi i ejerboligen som kunne belånes til bilkøb, igen en bil med en normallevetid på under 10 år, og en faldende værdi for hver dag den blev ældre, belånt over 30 år.
Sådan blev forbrugsspiralen ved, med en selvforstærkende virkning, og en skønne dag skete det vi ser i dag, boblen brast og en sand bølge af tvangsauktioner over fast ejendom begyndte at rulle.
En af årsagerne til at boblen brast var, at den automatiske dyrtidsregulering blev suspenderet og dermed bremsede man inflationen og pludselig kunne man ikke købe på beregning af inflationen, men der gik flere år før folk havde indset det, senere kom der loft over rentefradrag på privat gæld, hvilket betød et yderligere skub imod afgrunden.
Det kedelige ved sådan en bølge er, at den nærmest har sneboldeffekt, den bliver større og større jo længere den ruller og den river mere og mere med sig på sin vej ned mod afgrunden.
Hvad vil jeg med dette indlæg ?
Jo jeg vil fortælle mine meddebattører at det vil ske igen, meget snart, dengang lånte pengeinstitutter ud til alle, uanset dårlig eller god økonomi, ganske som nu, kreditforeningerne lånte husejere til snart sagt alt, uden at interessere sig for om lånerne kunne betale tilbage.
Kan du genkende det ??
Nå tvangsauktionsbølgen lagde sig i løbet af 80'erne og der faldt ro på finanskrisen, men den bølge efterlod store ødelæggelser, mange menneskers privatøkonomi lå i ruiner, arbejdsløsheden steg og mange konkurser blev følgen af dette forbrugsvanvid OG mange mennesker fik deres livs nedtur rent økonomisk, mange kunne slet ikke klare at de ikke mere kunne eje noget af værdi, for det er nemlig resultatet af tvangsauktion og konkurs.
Selv var jeg så heldig at finde et godt hus som var på tvangsauktion, pris: 415.000 kr, vuderingspris: godt 900.000 kr. kreditforeningsgæld : godt 800.000
Hvem mon betalte det tab? det var den tidligere ejer, som pludselig stod med en gæld på omkring 600.000 kr. da alt var opgjort, men da den tidligere ejer ikke kunne betale, blev det långiverne der måtte tage tabet (dig og mig der jo var medlem af kreditforeningerne).
Alt dette uinteressante skrevet af en gammel mand vil ske igen og der er ikke længe til det sker, blot er det denne gang startet med en alvorlig krise i den finansielle sektor, og det vil gøre nedturen endnu voldsommere, hastigheden hvormed nedturen "kører" vil foregå med exprestogsfart når først den er kommet igang.
Forbrugsfesten er slut, nu er der kun nederlag og fallit i udsigt, og vid, det er ikke kun den "lille" mand der bliver ramt, alle de dukkedrenge med streskuffert, smart tøj, smarte biler og al den form for luksus vil blive hårdt ramt, for næsten alt er købt på kreditter og lån.
Den lille mand vil ikke blive så hårdt ramt som middelklassen, fordi den lille mand ikke har haft de samme muligheder for at overbevise pengeinstitutterne om at store lån til vanvittige planer er det eneste rigtige.
I og med at den krise vi står overfor vil trække rigtig mange private firmaer med i faldet, vil den lille mand også blive ramt, af arbejdsløshed og faldende indtægt, men den lille mand får det dog lettere da han ikke er vant til at eje luksusbiler og samtalekøkkener til flere hundrede tusinde kr.
En nedtur der betyder personlig konkurs og tab af alle sine værdier er meget hårdt for de ramte, at se ens "livsværk" smuldre og gå tabt kan knække de fleste mentalt, da alt for mange har opbygget et image netop baseret på alt det dyre unødvendige luksus de kunne købe og at indrømme over for "venner" og familie at de ikke havde styr på deres økonomiske tilværelse kan knække de fleste, det er ingen spøg at have haft titlen Direktør og så blive set i fogedretten som fallent der pludselig er insolvent.
Nej jeg er ikke pessimist, men det vi nu står overfor er en gentagelse af tidligere tiders letsind, ingen har lært af det der foregik for blot 30 år siden, end ikke pengeinstitutterne har lært noget, de har i årevis markedført sig aggresivt for at låne ud, alt blot for at få bundlinien til at vise sorte tal.
I de næste år vil mange pengeinstitutter se røde tal på bundlinien, for de kan ikke kun afskrive indtægter ved långivning, de vil komme til at se voldsomme tab på tvivlsomme forretninger, et eksempel er Roskilde Bank og her til morgen læste jeg om endnu en bank der må have kunstigt åndedræt af Nationalbanken for at undgå kollaps.
Det her vil komme til at gøre ondt, mange vil miste det de har anskaffet og endnu flere vil være forgældet i mange år frem, måske for livstid, for en gældssanering er ikke en mulighed hvis man ikke har et arbejde der giver en rimelig indtægt og da hele krisen vil føre til arbejdsløshed, vil rigtig mange stå uden den mulighed for at komme ud af gælden, renten vil stige til uhyrlige højder og dermed vil huspriserne styrtdykke så folk pludselig ejer et hus der måske er det halve værd af hvad der har købt det for, dertil kommer, at det vanvid med afdragsfrie lån i huse, vil koste folk så mange penge at en del må opgive at få deres huse solgt på normal vis og her skal der lige tages i betragtning, at når først der kommer arbejdsløshed vil tvangsauktionsbølgen blive yderligere forstærket af at folk mister indtægt, ingen af de husejere der har købt inden for de seneste 10 år, har på nogen måde indset, at de ikke kan betale terminerne hvis de mister deres arbejde.
Er du rustet til nedturen ?
Med hilsen
Ernst
Jeg er ikke en årsunge og kan derfor huske hvad der skete i årene fra omkring midten af 1970'erne og til slutningen af 1980'erne.
I slutningen af 50'erne og op gennem 60'erne havde Danmark et fantastisk opsving der betød næsten fuld beskæftgivelse og overflod af penge i samfundet.
Det resulterede i, at ganske almindelige mennesker fik mulighed for at anskaffe ting de ikke før kunne anskaffe og selvfølgelig var det godt, man talte om, at samfundet blev rigere af at folk kunne anskaffe det de ønskede.
Boliger blev udstyret med alt i hårde hvidevarer, gulvtæpper og andet luksus som standartudstyr i boliger der blev solgt og belånt over 30 år.
Javel, et gulvtæppe der havde en levetid på vel omkring 2-5 år belånt over 30 år, hårde hvidevarer med en levetid på max 5 år, belånt over 30 år.
Alt dette blev standard for en bolig, hvad det stadig er, men det er sygt at belåne inventar med så kort levetid i 30 år, tænk på man skal forrente disse goder i 25 år efter de er kasseret.
I disse år startede forbrugsfesten og tilvænningen til, at alle skal have alt.
Folk blev godt hjulpet på vej af inflationen, dyrtidsreguleringen betød, at når man købte f.eks. hus, ville man i løbet af få år sidde billigt i huset fordi inflationen gjorde pengene mindre værd og lønnen steg, hvad lånene på bolig ikke gjorde, de var jo med fast ydelse så efter ganske få år sad man billigt i sit hus.
Selvfølgelig skulle folk have bil, en ny dille som var et gode alle måtte have og let var det, efter ganske få år var der jo en stor friværdi i ejerboligen som kunne belånes til bilkøb, igen en bil med en normallevetid på under 10 år, og en faldende værdi for hver dag den blev ældre, belånt over 30 år.
Sådan blev forbrugsspiralen ved, med en selvforstærkende virkning, og en skønne dag skete det vi ser i dag, boblen brast og en sand bølge af tvangsauktioner over fast ejendom begyndte at rulle.
En af årsagerne til at boblen brast var, at den automatiske dyrtidsregulering blev suspenderet og dermed bremsede man inflationen og pludselig kunne man ikke købe på beregning af inflationen, men der gik flere år før folk havde indset det, senere kom der loft over rentefradrag på privat gæld, hvilket betød et yderligere skub imod afgrunden.
Det kedelige ved sådan en bølge er, at den nærmest har sneboldeffekt, den bliver større og større jo længere den ruller og den river mere og mere med sig på sin vej ned mod afgrunden.
Hvad vil jeg med dette indlæg ?
Jo jeg vil fortælle mine meddebattører at det vil ske igen, meget snart, dengang lånte pengeinstitutter ud til alle, uanset dårlig eller god økonomi, ganske som nu, kreditforeningerne lånte husejere til snart sagt alt, uden at interessere sig for om lånerne kunne betale tilbage.
Kan du genkende det ??
Nå tvangsauktionsbølgen lagde sig i løbet af 80'erne og der faldt ro på finanskrisen, men den bølge efterlod store ødelæggelser, mange menneskers privatøkonomi lå i ruiner, arbejdsløsheden steg og mange konkurser blev følgen af dette forbrugsvanvid OG mange mennesker fik deres livs nedtur rent økonomisk, mange kunne slet ikke klare at de ikke mere kunne eje noget af værdi, for det er nemlig resultatet af tvangsauktion og konkurs.
Selv var jeg så heldig at finde et godt hus som var på tvangsauktion, pris: 415.000 kr, vuderingspris: godt 900.000 kr. kreditforeningsgæld : godt 800.000
Hvem mon betalte det tab? det var den tidligere ejer, som pludselig stod med en gæld på omkring 600.000 kr. da alt var opgjort, men da den tidligere ejer ikke kunne betale, blev det långiverne der måtte tage tabet (dig og mig der jo var medlem af kreditforeningerne).
Alt dette uinteressante skrevet af en gammel mand vil ske igen og der er ikke længe til det sker, blot er det denne gang startet med en alvorlig krise i den finansielle sektor, og det vil gøre nedturen endnu voldsommere, hastigheden hvormed nedturen "kører" vil foregå med exprestogsfart når først den er kommet igang.
Forbrugsfesten er slut, nu er der kun nederlag og fallit i udsigt, og vid, det er ikke kun den "lille" mand der bliver ramt, alle de dukkedrenge med streskuffert, smart tøj, smarte biler og al den form for luksus vil blive hårdt ramt, for næsten alt er købt på kreditter og lån.
Den lille mand vil ikke blive så hårdt ramt som middelklassen, fordi den lille mand ikke har haft de samme muligheder for at overbevise pengeinstitutterne om at store lån til vanvittige planer er det eneste rigtige.
I og med at den krise vi står overfor vil trække rigtig mange private firmaer med i faldet, vil den lille mand også blive ramt, af arbejdsløshed og faldende indtægt, men den lille mand får det dog lettere da han ikke er vant til at eje luksusbiler og samtalekøkkener til flere hundrede tusinde kr.
En nedtur der betyder personlig konkurs og tab af alle sine værdier er meget hårdt for de ramte, at se ens "livsværk" smuldre og gå tabt kan knække de fleste mentalt, da alt for mange har opbygget et image netop baseret på alt det dyre unødvendige luksus de kunne købe og at indrømme over for "venner" og familie at de ikke havde styr på deres økonomiske tilværelse kan knække de fleste, det er ingen spøg at have haft titlen Direktør og så blive set i fogedretten som fallent der pludselig er insolvent.
Nej jeg er ikke pessimist, men det vi nu står overfor er en gentagelse af tidligere tiders letsind, ingen har lært af det der foregik for blot 30 år siden, end ikke pengeinstitutterne har lært noget, de har i årevis markedført sig aggresivt for at låne ud, alt blot for at få bundlinien til at vise sorte tal.
I de næste år vil mange pengeinstitutter se røde tal på bundlinien, for de kan ikke kun afskrive indtægter ved långivning, de vil komme til at se voldsomme tab på tvivlsomme forretninger, et eksempel er Roskilde Bank og her til morgen læste jeg om endnu en bank der må have kunstigt åndedræt af Nationalbanken for at undgå kollaps.
Det her vil komme til at gøre ondt, mange vil miste det de har anskaffet og endnu flere vil være forgældet i mange år frem, måske for livstid, for en gældssanering er ikke en mulighed hvis man ikke har et arbejde der giver en rimelig indtægt og da hele krisen vil føre til arbejdsløshed, vil rigtig mange stå uden den mulighed for at komme ud af gælden, renten vil stige til uhyrlige højder og dermed vil huspriserne styrtdykke så folk pludselig ejer et hus der måske er det halve værd af hvad der har købt det for, dertil kommer, at det vanvid med afdragsfrie lån i huse, vil koste folk så mange penge at en del må opgive at få deres huse solgt på normal vis og her skal der lige tages i betragtning, at når først der kommer arbejdsløshed vil tvangsauktionsbølgen blive yderligere forstærket af at folk mister indtægt, ingen af de husejere der har købt inden for de seneste 10 år, har på nogen måde indset, at de ikke kan betale terminerne hvis de mister deres arbejde.
Er du rustet til nedturen ?
Med hilsen
Ernst