Faser

Jeg sidder overskrævs
på livet
føres ad morgenlyse sletter
dagsfunklende tinder
og nattemørke dale.
Dér en liggende kvinde,
fortvivlet, utrøstelig,
hvorfor føde et barn
når det skulle dø
et par dage senere?
Dér bedsteforældre,
viise, tålmodige øjne
smiler ned i vuggen
til den nyfødte.
Hvad kan sammenlignes
med dette vidunder?
Et begravelsestog standser
øjne tørres, en trøstende hånd
på skulderen, rysten på hovedet.
Et elskende par på stranden
bålet danser intense skygger,
hænder flettes, smil deles.
En flaske splintres
mod bordkanten
en mand kigger sløvt
ud gennem vinduet
et sted derude er hun
som han delte alt med
engang.
En maler med pensel i mund
betragter lærredet,
går lidt tilbage,
retter her og der.
En kvinde uden for
fællesskab og varme
lever i en egen verden
med ukendte tanker
nyskabende ideer
som hun modigt
bærer alene.
Toner vælder frem
livlige pizzicatoer
på nodevifte
ikke-fingeret hyldest
til livet.
En gammel mand
lukker sine øjne
rynkerne glattes ud,
et stille farvel
til det levende.
Ved hver en sten
på kirkegårde,
har der da ikke været
mindst ét menneske
der har sørget
og tænkt gode minder?

Beskrive det vi alle kalder livet på godt og ondt -
Du smager på følelserne her og får mig til at mærke det med -
Smukt i al sin alvor
guller

For en gangs skyld er tårerne ikke lattertårer.
Men din elegance er der stadig og du efterlader en dejlig smag af ord i munden og en lille eftersmag af en tanke.
Mange tak !