0tilføjet af

Farvel FXXI DXXXXD

jeg er træt af mig selv og den måde jeg opførte mig på.
Du ved stort set alt om mig, men alligevel ved du intet.
du kender mig bedre end alle, selvom du kender mig.
du er en ægte ven og rigtig sød og retroende person, derfor er jeg sikker på at Gud har gemt en vidunderlig gave til dig.
Du går og tror jeg er den mest ærlige pige du kender, hvilket slet ikke passer.
jeg har fortalt dig mange løgner. alt hvad jeg skriv og sagde til dig var løgn på løgn.
jeg må desværre indrømme at jeg er naiv, meget naiv.
lige siden jeg var et barn har jeg opført som en pæn pige, jeg var altid høflig og anstændigt.. men jeg ved ikke hvad der skete for mig første gang jeg så dig.. hele mit tilværelse blev vendt på hoved og af en eller anden grund kunne jeg ikke lade være med at tænke på dig... jeg havde bare såå meget lyst til at finde ude af om du var af den samme slags som mig, dit navn lyd så meget bekendt, dit navn fortalte mig at du var "ligesom mig" og ikke en af de andre.. og i dk er der desværre ikke ret mange af vores slags... jeg kender i hvert fald ingen på min alder.. nyserrigheden var ved at dræbe mig og ikke nok med det havde jeg hørt at du er dygtig og går op i din fremtid og skole - ligesom mig. jeg tænkte det kan ikke passe.. og de andre lagde billeder af dig... og alt hvad jeg hørte hvad kun positivt...
min nyserrighed blev større og større.. samtidig var det er en mærklige periode i min udvikling, det var nemlig en periode hvor selve Nicolaj vist mig sin interesse og hentydte til alvorlig forhold og jeg ved ikke hvad.. jeg afviste ham selvfølgelige og det har jeg også fortalt dig hvis jeg husker korrekt...
jeg ved egentligt ikke hvorfor han er så interesseret i mig, forstå mig ret jeg mener vi er kun studie-kammerater, så det er lidt mærkeligt..
det var også en periode hvor min kusine var blevet forlovet og rejste ud af danmark og skulle starte fra 0.
det var også en periode hvor Senan ville har mig, hans familie ringede og gjorde det meget tydeligt det havde også planer om at kommer over og besøger os. mig og min familie altså.. men jeg sad med mig selv og tænkte selvom han er sød, klog og arbejdsom. selvom han kommer fra en fin familie, er rig og er meget kendt og respektfuld.. selvom han er ligeså rilgiøs som mig så afviste jeg ham..
jeg var jo igang med mit studie og har fundet mig godt til rette her i dk, har få men gode dansker venner, er vild med mit studie og gide ikke flytte væk fra min familie det ville jeg ikke overleve. samtidigt kunne jeg på det tidspunkt ikke se mig i forhold med en dansker, jeg var alt for bange for kultur forskellen og om hvad ville hans venner ikke tænke om mig.. jeg var lidt for generet til at vise hvem jjeg er.
men som tidligere sagt blev alt anderleds da jeg så dig, jeg begyndte at lyve og på at finde på undskyldninger på at det er okay at lyve. jeg var for bange af at du ville misforstå mig og tror dårlige negative ting om mig. jeg havde nemlig aldrig skrevet eller snakket med en mand før, havde aldrig haft kæreste, blevet forekset eller noget i den stil. jeg var en 100% pæn pige.
jeg skrev du skrev det ene tog det andet og jeg fandt mig selv som en anden person, en jeg kender. jeg var blevet synder, jeg lyvede, levede på et løgn og ønskede mit næste dårlige ting. selv da jeg skrev jeg var blevet forelsket forlovet og kyssede mr. right var et løgn jeg sagde det for at beskytte mig, jeg kunne sige at vores venskab udviklede sig til noget farligt og derfor ønskede jeg at du skulle gå og slipper mig.. jeg var ikke selv stærk nok til at slippe dig, du var blevet en store del af min hverdag.. du var blevet en vane jeg ikke kunne undgå, du var ligeså vigtig som luften..
og det hjælp lidt efter lidt tog du afstand, du var skuffet og sikkert ked af det.. men sådan er det.. jeg følte mig som en uhyre dårlig menenske, "du må ikke lyve" var den sætning jeg tænkte tæt og konstant på. og så tror jeg du tror at jeg havde det sådan med enhverv og alle men sådan er det ikke, jeg har aldrig opført mig sådan før..
jeg sagde farvel tog afsted, deaktiverede mit facebook slettede alle dine mails, selv dem ejg bad at du skulle sende til mig.. jeg slettede alt for jeg følte at jeg havde noget i noget meget stort og forkert samtidigt.. men jeg har fortrydt det meget, så jeg håber Gud tilgiver mig mine fejl...
og jeg vil egentligt takke dig, selvom det var et hårdt periode var det dejligt.. det var en periode jeg fik lært mange ting igennem.. både det at være 100% ærlig tørre være sig selv og det at opføre mig som voksen, men ikke nok med det jeg har også lært at fælles kultur betyder egentligt ikke så meget.. forstå mig ret - selvom du er af samme slags som mig har samme religion og samme kultur og traditioner, har du kysset med en pige, en dansk pige, du benyttede hende pga dine drifter.. du elskeder ikke hende men du var sammen med hende pga lysten, og du droppede hende da du var færdig med hende.. du var så ond med hende at hun ikke kunne klare det, hun flyttede sin skole.. og hun var endda din bedste vens kæreste? hvad havde du gang i? er det det vores kultur siger? er det det vores forældre og traditioner har lært os?? jeg tænkte det er måske almindeligt, alle kommer sammen og slår op.. men at være ens bedste ven utro kunne jeg ikke forstår..
og for at være ærligt så er det jo ikke kun denne episode men mange andre, der fik mig til at indse hvad jeg vil med mit liv.
du tager hævn af folk.. vores kultur siger tilgivelser... du fandt en utrolig sød og smuk pige den her gang en af vores slags du troede du var forelsket i hende, men nej gnisten var der ikke længere... hvilken gnist snakker du om tænker jeg? og så spørger jeg dig til råds, da Stefen viser sin interesse i mig og spørge mig, dit råd var "Han er dansker, dansker skifter deres partner ligeså tit som vi skifter strømper!?" og jeg tænkte du er min bedste ven og du kender alt til min kultur og har erfaringer og oplevet meget, så jeg afviser ham..
dagerne går og vi får lært hinanden meget godt at kende og der falde maskerne, du er ikke den person jeg troede du var. jeg er heller ikke den person du tror jeg er så faor nok... jeg er ikke perfekt jeg er et dårligt meget meget dårligt menneske men jeg er begyndt at være sød mod alle jeg er begyndt at gøre noget ved det og det hjælper livet er dejligere når man elsker alle og ønsker alle det samme som man ønsker sig selv.. jeg har også opdaget at fælles kultur er ikke vigtigt, vi 2 havde fælles religion kultur, hjemland og sprog og alligevel er vi så forskellige..
jeg har al respekt til dig og må indrømme jeg savner din venskab. men at være venner med dig betyder at jeg bliver et dårligt mennesker og det vil jeg ikke jeg vil gerne være ligeså perfekt som det er overhovedet muligt... jeg vil gerne behandler alle ens ligemeget hvilken relgion eller race de har..
jeg tror faktisk at jeg godt ville kunne fungere med en dansker hvis han deler samme synspunkter og principper som mig, så verden er ikke så sort.
tak fordi du har lært mig alt det, tak fordi du har lært mig at elsker livet verden og mest af alt at elske mig selv som den jeg er. tak fordi du har lært mig at det er okay at være fremmed og anderleds. tak for al din støtte, råd, venskab og søskende kærlighed. du var en skole og ikke bare en ven. tak fordi du fik åbnet mine øjne op for forskellen mellem det at tro og at opføre sigh ifølge troen, forskellen i at have gode gerninger eller religion. tak fordi du var dig selv.
1000 tak for alt jeg er taknemmelig. håber du altid vil ha et succesfuldt liv og håber du vil kun husker de positive sider af mig og tilgiver mig hvis jeg var ond mod dig.
GBU
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.