Et lykkeligt sammentræf ?

I dag for 20 år siden blev portene i muren åbnet -
Helt utroligt - der blev ikke løsnet et skud i den anledning på trods af at det var en verdens skarpest bevogtede grænser.
Åbningen skete efter lang tids pres fra borgerne i DDR, der var trætte af den konstante overvågning og kontrol -
http://da.wikipedia.org/wiki/Tysklands_genforening
Resultatet af en helt utrolig blanding af tilfældigheder:
http://da.wikipedia.org/wiki/Berlinmuren#Murens_fald
Hvordan ser det så ud i bakspejlet 20 år efter ?
Tja, mange af initiativtagerne til "mandagsdemonstrationer" som ugentligt fandt sted i Leipzig fra 4. september . 9. oktober 1989 havde håbet at man kunne finde en "tredie" vej for samfundet - ikke den omklamrende DDR model, men heller ikke "Mercedes og banan" modellen fra vesten, men reel selvbestemmelse.
Slagordet fra demonstrationerne "Wir sind das Volk (vi er folket)" omsat til praksis.
I overgangsregeringen frem til foreningen med BRD 3. oktober 1990 var der talrige repræsentanter for de folkelige bevægelser -
Efter den dato kniber det med at finde dem -
Derimod fik man Treuhand institutionen, der skulle forsøge at omdanne de østtyske virksomheder til effektive enheder og videresælge dem til private, vestlige investorer.
Opgaven blev forvaltet benhårdt med det resultat, at langt de fleste østtyske virksomheder ganske enkelt blev lukket med skyhøj arbejdsløshed til følge og resterne solgt for småpenge.
Ca. 1/3 af befolkningen i de østlige områder søgte mod vest for at skabe sig en fremtid-
Man har så postet stor beløb ind i den østlige del af Tyskland ud fra erkendelsen af at have revet såvel det kulturelle "gulvtæppe" som livsgrundlaget i form af arbejdspladser væk under befolkningen -
Selv 20 år efter arbejdes der ihærdigt på at skabe balance i forholdene.
Det gode er at det, når omstændighederne er til det, kan lykkes folket at skabe forandring i mere menneskelig retning med fredelige midler.
Venlig hilsen

I 1990 arbejdede jeg et par måneder i det som før var Østtyskland, og det var faktisk rigtig spændende at komme tæt ind på livet af almindelige borgere.
En ting vi snakkede lidt om, var arbejdsløshed som ikke eksisterede i "det gamle system."
Hvis man f.eks arbejdede på en fabrik, mødte man ind hver morgen, og hvis der var råvarer producerede man.
Hvis der ikke var råvarer, så lavede man bare ikke noget den dag....Og det skete jævnligt flere steder i den daværende industri....Den var jo statsdrevet, så profit betød ikke HELT så meget.
Så i virkeligheden eksisterede arbejdsløshed allerede dengang, men eftersom man jo reelt var på en form for borgerløn var det ikke noget man mærkede noget til

gråt i gråt - det socialistiske paradis -
Venlig hilsen

Jeg var i det tidligere DDR i 1991. "Ossierne", de tidligere Østtyskere, var ved at blive godt og grundigt trætte af at se de fede Mercedeser overalt i byerne hvor der var noget at hente.
De kom lige ud af en tristesse som overgår de fleste Vesterlændinges fantasi. Og så blev de konfronteret med folk i flotte habitter tale i mobiltelefon, hvor der kun fandtes en telefon for hver 16. "Ossi". "Wessierne" kom og overtog DDR virksomheder, og vendte enten tommelfingere op eller ned.
Vi besøgte et hotel, som havde 60 ansatte. Havde det været i vesten, havde der ikke være mere end maks. 15 ansatte. Det var DDR´s måde at holde arbejdsløsheden "nede" på. Kunstigt udover enhver grænse. Men....de havde et arbejde, og de vidste ikke bedre.
Den mur som blev væltet fysisk, viste sig indenfor kort tid at opstå i begge parters hoveder. Mentalt var de slet slet ikke klar til en genforening. Jeg var så heldig at få nogle "Ossier" som bekendte. Meget hurtigt fandt jeg ud af at deres mentalitet lignede vores langt langt mere end "Wessiernes". Danskerne er ikke et Herrefolk, ihvertfald ikke dengang. Og det var "Ossierne" heller ikke.
Lagermann

http://www.sprachnudel.de/woerterbuch/zonend%F6del
Tja i tiåret fra 1977 - 87 har jeg flere gange årligt været i DDR som en del af mit arbejde -
Det var noget af en oplevelse både pos. et neg.
Jeg har stadig stor sympati for befolkningen:
De havde på tomandshånd en udmærket sans for humor:
http://da.wikipedia.org/wiki/Erich_Honecker
Erich kom en aften pr. tog tilbage til Berlin efter et besøg i Moskva - ingen modtagelseskommité eller folket i det hele taget - mistrøstigt gik han rundt i byen og kom til sidst til et kæmpehul i muren - på en lygtepæl midt i hullet hang der en seddel hvor der stod: "Erich du bist der Letzte - mach bitte das Licht aus".
Venlig hilsen