7tilføjet af

Erfaringer med uopfordret jobsøgning?

Er der nogen af jer der har erfaringer med uopfordret jobsøgning? Jeg har lige været til samtale med en jobkonsulent i a-kassen - han mente det er den hurtigste vej til et job. Jeg er i tvivl om det er rigtigt. Jeg har flere gange prøvet, uden overhovedet at få et svar fra virksomheden. Selvom jeg var kvalificeret til jobbet. Hvordan er jeres erfaringer?
tilføjet af

Virker, virker ikke.......

Jeg har selv søgt mange. Inden for Metal fag. Men jeg var ude rigtig mange steder. Men jeg fik et til sidst.
<Min søster har lige fået et job på uopfordret ansøgning. Hun var ikke så mange igennem.
Men som en anden skriver, så få en profesionel til at kikke ansøgningen igennem så den er målrettet det du søger...
God jagt... :)
tilføjet af

ja, det kan give pote

men grundlæggende så handler det jo kun om udbud og efterspørgsel. Hvis du sender en uopfordret som IT-specialist og er under 40, batter det jo nok mere end hvis du sender en uopfordret ansøgning som bartender og er over 60 til et diskotek ;)
tilføjet af

Uopfordrede ansøgninger

Jeg modtager dem indimellem, og besvarer dem gerne. Nogle arbejdsgivere gider ikke svare på dem, fordi som de siger "Vi har ikke bedt nogen søge" Det er ikke den rigtige holdning efter min mening. Dem om det.
Hvis jeg var dig ville jeg gøre flg. når jeg har fundet en virksomhed, jeg gerne vil ansættes i : find alle de oplysninger du kan om firmaet, lav en ansøgning der ikke er kilometer lang, hold dig til emnet jobsøgning, vedlæg ikke alle mulige overflødige bilag (Kringlebagning i AOF 1988, knallertudboring trin 2 1978 og lign) og til sidst skriver du, at du lige vil ringe i nærmeste fremtid og høre, hvad firmaet syntes om din ansøgning. Du er jo sælger og vil gerne høre, hvad en potentiel køber, mener om dit produkt. Men ring ikke 40 gange, hvis du ikke træffer rette vedkommende. Så kom videre, de er ikke interesserede.
Jeg søgte engang en stilling, hvor firmaet var lidt sløve til, at vende tilbage. Derfor ringede jeg til dem, og det foregik således:
Mig: Hej det er xxxx, jeg har søgt stillingen som xxxxx, hvordan går det så med udvælgelsen❓Jeg vil jo gerne kunne planlægge hvornår jeg skal til samtale.
Dir: øøøhhh, nåår jaah, øh jeg husker godt din ansøgning. Vi har altså netop besat stillingen til anden side, såååå, øøøhhh desværre.
Mig: Nå, for søren, det var da synd......
Dir: Ja desværre, det var meget svært, at vælge og......
Her afbrød jeg med bemærkningen: Ja, altså synd for jer.
Dir: Det var sgu noget af en melding, kan du kikke forbi i morgen eftermiddag ?
Jeg fik ikke et job, men direktøren kendte faktisk en, der stod og manglede en som mig.
Der er mange måder at gøre det på, held og lykke
tilføjet af

Vad ind med træsko på

Man er anonym, så længe man er anonym. Drop dog at sidde og gemme dig bag skærmen med ansøgning, printer og konvolut. Idag skal man være fræk.
Mød op på arbejdspladen, vad ind med træsko på og sig at du gerne vil tilbyde dig selv. Det kan godt være lederen ikke har tid, men man har set dig in persona og du er allerede brændt mere fast på netværkshinden, end hvis du bare var endnu en uopfordret ansøgning i bunken.
Og kodeordet: herefter er det opfølgning, opfølgning, opfølgning. Det er dig, bolden ligger hos, også selvom arbejdspladsen lover at vende tilbage. Selvfølgelig, alt med måde, men hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Ja det var noget af en opsang, men tag det til dig, vær åben, kig op, hagen ind og frem med brystet!
tilføjet af

Du har ret - men det er ikke let

Jeg tror du har ret - det er ikke den letteste opgave, når man ikke er den store sælger...Jeg prøver at blive bedre til det. Jeg havde undervurderet hvor svært det er at få et nyt job. Sidste gang fik jeg job gennem en anbefaling fra en gammel kollega. Nu skriver de jo alle steder at arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft. Tak for alle de gode råd.
tilføjet af

så enig så enig

i midt firserne da der var meget stille mødt jeg op med en madpakke og spurgte hvor køleskabet var ......flabet men den virkede
tilføjet af

Lad dem arbejde som vil arbejde

Og de råd du her har fået, de er bare meget gode, idet du viser dig ude på arbejdspladsen, så tænker arbejdsgiveren, det her er en der vil arbejde.
Jeg har selv lige fået arbejde med en uopfordret ansøning,der er nogle der mener at man skal lære at skrive en ansøgning, det passer ikke, den bliver for kedelig, og havner hurtigt i papirkurven.
Skriv en uopfordret ansøgning lige efter dit hoved, skriv som du tænker, medens du skriver din ansøgning, så drukner din ansøgning i mængden, så på mit nye arbejde, skal jeg starte i midten af Aug, så jeg havde lige en måned til at jeg skulle starte.
Og hvad gør man så, man tropper op på virksomhederne, og er den man nu er,
For mit vedkommende tog det ikke 3 min, fra jeg trådte ind af døren, og til jeg var ude igen,og vel og mærke ansat pr.omgående.
Så klem på.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.