Er det kærlighed eller afhængighed?
jeg skriver her fordi jeg ikke aner hvad der skal ske med fremtiden. jeg har været sammen med min kæreste i snart 3 år. Jeg TROR jeg elsker ham, men ved ikke længere om det bare er alle de ting han lover mig, men som aldrig sker som at jeg elsker. Jeg taler ikke om en almindelig gennemsnitsmand der smider sit håndklæde på gulvet eller lader toiletbrættet stå åbent. nej jeg skriver om en mand der involdvere sig i flere og flere rigtig dumme ting. Rigtig ulovlige ting. og en mand som jeg tror er så inkarneret i denne verden at han ikke finder min helt almindelige røvkedelige verden tryg. Han siger det er det han drømmer om og det han arbejder mod. men kan desværre kun fornemme at det går den forkerte vej. Jeg er selv helt modsat ham. har aldrig rørt stoffer og drikker kun alkohol på byture osv. jeg har min uddannelse og er ved at tage en til. jeg er 28 og han 36 og førtidspensionist.
Jeg mistede min mor og eneste familie 7 mdr efter jeg mødte ham. dette vendte alt op og ned, det er klart og misunder ikke hans sted. men han håndterede det virkelig dårlige. fyldte sig med narko og blev væk hele nætter for at holde sit misbrug ved lige. det kom bag på os at min mor døde så pludseligt og han kom op til mig da jeg sad på sygehuset lige efter hun var sovet ind. og efter 10 minutter skulle han lige ned hurtigt og lave en handel og så skulle han nok komme tilbage til mig. Da vi begravede hende stod han og aftalte handler i telefonen i mens og da vi kørte hjem skulle han lige forbi en kammerat og hente nye forsyninger.
Når jeg får mine nedture i denne tid 2 år efter kan jeg ikke lige ringe til ham og få trøst. kun hvis han tilfældigvis har tid alligevel. sidder han med kammerater må jeg bare vente. vi bor ikke sammen længere. jeg flyttede fra ham i maj sidste år. han var begyndt at blive voldelig, dette er dog stoppet nu jeg er flyttet. nok mest fordi jeg jo så ikke er der når han rus er på sit højeste.
Siden har han så indvoldveret sig med rockerne også, han siger han er på vej ud igen. men er han det?!
Han er selvfølgelig også meget mere end alt det her. ellers ville jeg ikke være i tvivl og blive hos ham. på hans gode dage er han det kærligste og mest omsorgsfulde menneske jeg kender. Han forguder mig og fortæller mig stadig efter så lang tid hvor smuk og dejlig jeg er og alle de ting. der er ikke grænser for hvad den mand vil gøre for mig HVIS DET HANDLER OM TING HAN KAN BETALE SIG FRA!
der er mange flere dage med angst for at midste og sorg over ham fordi man jo som bekendt ikke kan regne med en misbruger. og det der gør det svært er jo netop at det er hans misbrug jeg ikke kan leve med. selve ham fungere jeg jo så godt med. men han ser ikke selv problemet. han ser sig selv som en der har styr på det.
helt inde i hjertet har jeg faktisk ikke længere lyst til at være hans kæreste. men tanken om at skulle se ham med en anden pige en dag, kan jeg SLET ikke rumme...
er der nogen som har erfaringer med dette? kan han komme ud på den anden side når han nu har den alder og han tjener alle disse nemme men farlige penge. er det noget man bare kan slippe.??? jeg er sikker på jeg elsker ham, og så alligevel ikke... for kender jeg ham overhoved??? måske han anstrenger sig helt vildt når han endelig er den jeg er smask forelsket i for ellers ville det vel ikke være svært for ham bare at være den hele tiden eller???
Jeg mistede min mor og eneste familie 7 mdr efter jeg mødte ham. dette vendte alt op og ned, det er klart og misunder ikke hans sted. men han håndterede det virkelig dårlige. fyldte sig med narko og blev væk hele nætter for at holde sit misbrug ved lige. det kom bag på os at min mor døde så pludseligt og han kom op til mig da jeg sad på sygehuset lige efter hun var sovet ind. og efter 10 minutter skulle han lige ned hurtigt og lave en handel og så skulle han nok komme tilbage til mig. Da vi begravede hende stod han og aftalte handler i telefonen i mens og da vi kørte hjem skulle han lige forbi en kammerat og hente nye forsyninger.
Når jeg får mine nedture i denne tid 2 år efter kan jeg ikke lige ringe til ham og få trøst. kun hvis han tilfældigvis har tid alligevel. sidder han med kammerater må jeg bare vente. vi bor ikke sammen længere. jeg flyttede fra ham i maj sidste år. han var begyndt at blive voldelig, dette er dog stoppet nu jeg er flyttet. nok mest fordi jeg jo så ikke er der når han rus er på sit højeste.
Siden har han så indvoldveret sig med rockerne også, han siger han er på vej ud igen. men er han det?!
Han er selvfølgelig også meget mere end alt det her. ellers ville jeg ikke være i tvivl og blive hos ham. på hans gode dage er han det kærligste og mest omsorgsfulde menneske jeg kender. Han forguder mig og fortæller mig stadig efter så lang tid hvor smuk og dejlig jeg er og alle de ting. der er ikke grænser for hvad den mand vil gøre for mig HVIS DET HANDLER OM TING HAN KAN BETALE SIG FRA!
der er mange flere dage med angst for at midste og sorg over ham fordi man jo som bekendt ikke kan regne med en misbruger. og det der gør det svært er jo netop at det er hans misbrug jeg ikke kan leve med. selve ham fungere jeg jo så godt med. men han ser ikke selv problemet. han ser sig selv som en der har styr på det.
helt inde i hjertet har jeg faktisk ikke længere lyst til at være hans kæreste. men tanken om at skulle se ham med en anden pige en dag, kan jeg SLET ikke rumme...
er der nogen som har erfaringer med dette? kan han komme ud på den anden side når han nu har den alder og han tjener alle disse nemme men farlige penge. er det noget man bare kan slippe.??? jeg er sikker på jeg elsker ham, og så alligevel ikke... for kender jeg ham overhoved??? måske han anstrenger sig helt vildt når han endelig er den jeg er smask forelsket i for ellers ville det vel ikke være svært for ham bare at være den hele tiden eller???