Er det kun os der har det sådan med venner?

Vi vil gerner høre andres mening/holdning til dette:
Vi er et ægtepar, der har været sammen siden 1987. Vi bragte hver især vores respektive venner med ind i vores forhold. Det er alt sammen helt okay....MEN vi møder ikke rigtigt nye venner/bekendskaber, som vi tør "satser på". Med børn og job, er hverdagen jo rimelig travl og tiden er måske ikke til at "støve" nye venner op.
Vi er dog begge enige om, at vores "gamle" venner, helt tilbage fra skoletiden, rent faktisk keder os lidt. Under disse sammenkomster, snakkes der mest om gamle dage og det bliver hurtigt kedeligt i længden. Der er da ikke ret meget "fremdrift" i at snakke gamle minder, vel?
Vi føler os ofte som "dem der lytter" i vores gamle vennekreds...og når vi så "byder ind", kommer samtalen hurtigt over på et nyt emne, som disse venner selvfølgelig har bragt på banen. Som årerne er gået, synes vi efterhånden vi spilder vores tid sammen med dem.Derfor går vi og overvejer at søge nye venner...men , og der opstår så vores problem, hvordan gør man lige det?? Er det ikke lidt et tabu emne..at et velfungerende ægtepar, søger nye venner? Eller er det meget normalt?
Vi har nok "glemt" at søge nye bekendskaber i farten..og pludselig står vi og savner dem...især efter at have været sammen med de gamle venner. Vi føler ikke rigtigt at vi får noget med derfra..,vi keder os rent faktisk i deres selvskab.
Nu hvor vores børn er blevet større ( 14 og 19) har vi tid og lyst til nye bekendskaber, der gerne skulle udvikle sig til venner man kan stole på og snakke fortroligt med..OG have det SJOVT med, ikke mindst.
Gode råd modtages!

fra vestjylland, som mangler venner, har boet i vestjylland i et år nu, og har stadig kke fundet nogle venner, så hvis i ikke bor alt for langt væk, er i velkommen til at lægge en lille besked

det handler i virkeligheden bare om at udvikle sig - og fortsat udvikle sig sammen. Der er noget ganske særligt ved venner, der kendte dig inden du blev voksen, men har I aldrig foretaget Jer noget sammen, så er der jo heller ingen fremdrift i venskabet.

Vi tager ofte til Vesterhavet om sommeren for at nyde den smukke natur...og ikke mindst havet og solen.
Vi bor selv i Randers, så alt efter hvor I bor, så er det jo et stykke vej dertil.
I er velkommen til at skrive mere til os på : nesnetsirhc@hotmail.com

Skive, har skrevet jeres mail og vil da sende en lille hilsen.[s]

Du har ret man havde venner .da man var alene ,men mand og børn spærrede vejen for at dyrke venskaber .
og nu står vi der med de gamle som man hiver frem af skabet . og spændende nye som man ikke aner hvordan man får ind i varmen uden jalousi .
måske er det i virkeligheden kun den enepart der savner selvskab. og hvad gør man så .
man kan prøve at gå ud sammen i sociale sammenhæng. måske lukkes det.
et er sikkert ingen banker af sig selv på Din dør.

måske er der vejen frem.[l]