Ensomhed

Hej til alle....momsemor her.
Jeg er som sagt ædru alkoholiker, går til en masse AA-møder og har et stort netværk af gode venner. Jeg betragter mig selv som single, men er i kontakt med en rigtig god ven hver dag. Mine 2 voksne børn vil ikke have noget med mig at gøre og min søn på 11 er i familiepleje. Selvom jeg er omgivet af gode venner meget tit, føler jeg mig meget ensom.
Er der nogle derude der har det ligesom mig, altså sidde og være i godt selskab og så alligevel føle sig ensom??
Hilsen momsemor.

Hey igen...
Til at starte med vil jeg sige: jeg er ikke alkoholiker og har aldrig været det. Mine forældre var og er! Den ene er død nu og jeg savner ham trods meget. Min mor ser jeg ikke meget til, men jeg kan nu efter mange år forstå hende. Jeg har læst meget om Alkoholisme/tiden omkring de sidste tre år tier og andet for at komme til en langt størrer indsigt i dem end jeg ville kunne få ved blot at være en almindeligt barn. Også som selv terapi.For det er ikke blot dem der er gået i stykker ved det der er sket men "Vi" børn..*gg* jeg er en gruppe nu..ejj.. der er jo mange af os.. ja- vi går rent faktisk tabt i skyggen af vores forældre... jeg har måtte døje meget med ting og sager som mine forældre har foretaget sig. Legekammerater-kærester-banker(finanser)-bopæl og løse rygter er noget af det jeg i min hverdag har måtte nøjes med eller helt undvære... Svært at forklarer..
Jeg vil virkeligt gerne skrive eller snakke løst og fast om alt muligt.. Af lidt egoististke grunde også men klart også for at fortælle dig: Du klarer det nok...
Kæmpe knus herfra..
T.S

Hej Totalsmiler :@)
Tak for dit svar. Jeg kan læse at du har været igennem det samme som jeg har trukket mine børn igennem de sidste 5 år. Du er bare kommet så langt i din udvikling at du har søgt hjælp nu til at bearbejdet dine tanker og følelser. Et stort plus til dig. Din mor kan kun tage ansvar for sit eget liv...ikke dit.
Min lille søn på 11 år har deltaget i et børneprogram hvor han har fået bearbejdet sine følelser igennem og fundet ud af, at det ikke var hans skyld at jeg drak. Det har virkelig hjulpet ham meget idag. Mit sidste tilbagefald var her i julen og det har han taget stille og roligt. Jeg er mere bekymret for mine 2 store. De vil overhoved ikke høre tale om at gå i Alanon eller få hjælp andetsteds. Men igen kan jeg kun tage ansvar for mit eget liv, og ja....jeg skal nok klare den. Jeg er frisk igen.
Knus fra momsemor.

Hej momsemor.
Først skal du have et stort bifald fra mig at du er kommet så langt og at du står frem det er utoligt flot.
Jeg har ikke været alkoholiker men har det tæt på på desværre.
Min far er stoppet men min mor hun bliver sku ved, det er som om man føler et ansvar over for hende men en stemme siger stop nu for du har selv rigeligt at se til da vi har et sygt barn.
Jeg vil bare sige at du skal give dine 2 børn den tid det tage jeg tror at de vil kontakte dig når de er parate til det,der kan gå lang tid men det skal nok komme.
Ja der er så mange tanker både som alkoholiker men også for de pårørene.
Håber alt godt for dig og din familie og håber i finder ud af det på et tidspunkt.
Mange kunzz

Hey igen... ja.. selvfølgeligt også et "godt klaret" herfra... :O) Altid..
Jeg har ikke søgt hjælp... for som du/I/Dem skal jeg jo først vide at jeg har brug for hjælp og indse at jeg havde problemer fra dengang. Det vidste jeg faktisk ikke. men jeg gjorde livet surt for de mennesker omkring mig og jeg landede tit i situationer som jeg slet ikke ønskede på grund af mine ret kraftige reaktioner i omgivelserne eller over for dem. Det var spådan set haddet til mine forældre jeg blev først træt af og de evig skuffelser selvom jeg jo levede et voksent liv...
og de deres... og det er der pointen er: At inse at vi er voksne nu og vi kan være lige glæde med om druk er jeres hverdag... vi har et valg nu... det havde vi ikke dengang...
Sender et digt som jeg skrev til min far:
Fryser du, dernede
Er det mørkt for dig?
Mærker du, det kommer snigende
Det der længe har forfulgt mig?
Frygter du, dernede
Er der angst i dig?
Husker du stadig i ånden
Det blik.. hvor du skræmte mig?
Savner du, dernede
Kan du mærke tabet i dig?
Føler du smerten fortærer
Eller forfølger du mig?
Elsker du, dernede
Vil nogen forlade dig?
Føler du,du´kvæles
Eller har satan hentet dig?
Lever du, dernede
Har nogen vækket dig?
Mangler du stadig
At jeg skulle have tilgivet dig?
Det lyder strenge ikke... Men så det om min mor:

Stopper ved speglet i entreen.
Falder langsomt hen..
Ser en træt kvinde men uglet hår.
Ser en kvinde der svigted.
Afmagt og mangel på tillid.
Børn der skriger i baggrunden.
Sulten på kærlighed.
Visne blomster knejser med hovedet..
en dårlig undskyldning.
Kasser der endnu ikke er pakket ud.
En enkelt herreskjorte.
Slidte sofaer og slået porcelæn.
Ser et sår der ikke heles...
Et had der ikke kan magtes.
Et øjeblik der vared evigt.
Kinden der smerter.
Munden der forstummer.
Øjne der dør.
Ser et kort øjeblik et liv sygne hen.
Står ved speglet i entreen.
Vågner op og tænker...
Jeg så dig godt og ringer til min mor...
.......................................................
Det jeg så har fået ud af at arbejde intenst med mine føelser for mine forældre skriver jeg i et indlæg for sig neden under... det her er mig før og det der kommer er mig bagefter....
Dine unger elsker dig... Tro mig, jeg ved det... uanset havd der er sket. Jeg har levet i det der var værrer end et helved og jeg elsker stadig fordi: jeg nu har lært at se mere end det at bare se... Forstår du?
Knus*

Mit indre barn.

Kan høre hun taler. Snakker roligt og monotont. Hun hjælper mig på vej, i der gange der ligger dybest i mit indre. Mit kaos. Mit liv. Min fortid. Min fremtid. Hun starter med at tælle.
21 og 20 og 19
Jeg er i et natur billede. Jeg ånder billedet ind i mig og føler. Jeg tager en blomst. Den er stor og rød. Bladene er dejlige og bløde og de lukker sig om mig. Tryghed. Ukrudtet som vokser er jeg ligeglad med, jeg skal jo ikke bruge det til noget. Det er så smukt i mit natur billede. Nu er billedet mig og jeg er det. Hun tæller igen
18
Min selvvirkeliggørelse.Jeg er. Igen kommer tallene.
17 og 16 og 15
Jeg står nu på en eng med en lille sø. Et dyr kommer hen til mig. Først er det lille og næste gang jeg kikker, er det den største sommerfugl, man kunne tænke sig. Den skønneste sommerfugl. Den rør ved mig. Jeg er på engen og valmuerne blomstrer frodigt, omkring mig. Søen breder sig og pludselig strømmer en å. Nu bliver jeg roligt bedt om at gå videre.
tæller.
14 og 13 og 12 og 11
En skov troner frem. Den er fyldt med grønne store stærke træer og lange stier. Kan mærke angsten i mig. De samler sig om mig og kommer tættere. Stemmen igen!! Find dig en lysning siger den.Åh, ro tænker jeg.Nu kan jeg se den. Endeligt fremme. I lysningen ser jeg et hus. En lille blå hytte. Går roligt op ad trappen og går ind. Der sidder hun. Hun bærer et tæppe om skuldrene og sidder med ryggen til på gulvet. Hun kikker ikke. Hun vil ikke se på mig. Jeg knæler bag hende, lægger mine arme omkring hende og trøster os. Spørger hende om hun vil sige mig noget?
Lytte.
Hun går med mig ud i skoven. Vi gynger på det flotteste stativ, men ikke i takt. Hun er ikke længere jeg og jeg er ikke hende. Slipper hende og mærker hun vinker. En tåre på min kind
Skoven er ikke længere mørk, men er forvandlet til det flotteste efterår. Røde,gule,farver på træerne varmer mig og bladene kæler for mit sind. Tallene kommer
10 og 9 og 8 og 7
På engen igen. Jeg danser. Håret er slået ud. Mærker den gule varme sol der spredes i mit sind. Se en sommerfugl. Eller var de tusinde. Åh, de danser med mig og marken med valmuer forvandles til det smukkeste blå. Jeg tegner i vandet ved min å og ser flygtigt ordret afmagt.
6 og 5 og 4 og 3
Min selvvirkeliggørelse.Jeg er.Hun tæller.
2 og 1
Nu siger jeg farvel til den lille pige og de hårde ord flyder med strømmen væk i den store å, som jeg mærker lige så tydeligt som blodet i min krop. Stemmen igen. Beder mig tage afsked.
Jeg suger billedet til mig og jeg er billedet. Helhed og et endeligt farvel.


...*Alt godt til dig Momsemor.. du fortjener det også..
TS

Hej Totalsmiler.
Tak for din varme tilbagemelding.
Det er nogle meget stærke digte du har skrevet, særligt til din afdøde far, men det er jo nok sådan du føler for ham nu.
Digtet til din mor går lige ind og rammer mig i hjertet.
Det er helt sikkert også sådan mine børn så mig, da jeg drak. Jeg kan tydeligt se mig selv i det digt. Tak for det.
Med hensyn til mine børn har jeg accepteret at de skal bruge lang tid for at bearbejde det hele, men ved godt at inderst inde elsker de mig og skal nok komme igen. Jeg skal forøvrigt se min lille søn på 11 år for første gang siden jul her d. 16. maj. Det glæder jeg mig rigtig meget til.
Knus fra momsemor.

Hej Søster.
Tak for din varme tilbagemelding.
Jeg kan kun opbygge mine børns tillid til mig ved at forholde mig ædru, og inderst inde ved jeg at de nok skal komme igen og at det kan tage tid. Jeg skal se min lille søn på 11 år for første gang siden jul, her d. 16. maj. Jeg har meget at kæmpe for.
Knus fra momsemor.

Your Welcome... Ting tager tid og Jeres kommer helt sikkert igen... Håber det bedste for dig og familien.
Kram T.S

Hej momsemor.
Du må både være nervøs og meget glad på sammen tid da du nu skal se din søn.
Håber at det kommer til at gå godt,for jer begge 2.
Jeg ser selv min mor men kan ikke se hvorfor jeg bliver ved idet at hun bare irritere mig med hendes fuldemands snak. men kan ikke løsrive mig da jeg syndes at det er synd for hende, men ja hun har jo selv valgt det liv hun lever og vil åbentbart ikke forandre sit hjem så vi kan komme alle sammen idet vores dreng ikke kan tåle at komme ind hos hende, vil ikke acceptere at han ikke kan tåle røg, og hun har endda selv haft et astma barn i sammen grad som min søn er bare ikke til at fatte.
Nå men tilbage til dig. det er godt at du er indstillet på at det tager tid for dine 2 andre børn at skabe tidllig til dig for tænk på hvordan de har lidt mens du drak, og det er jo lige den tidlig de sakl have tilbage igen.
Håber det kommer til at gå jer alle godt frem over.
De bedste og mange hilsner fra
Jane

Dit citat:kan ikke løsrive mig da jeg syndes at det er synd for hende, men ja hun har jo selv valgt det liv ..

Som du netop nu skriver er det hendes valg at leve sådan! Er det så ikke bare befriende at du kan vælge kun at besøge hende kort for så at vælge at tage hjem til det du ar skabt! Det er netop den konklution JEG er kommet til: For det er ikke længere et must at jeg skal komme i min mors hjem! Joo.. det er da dejligt med en Bedste for ungerne eller en mor der laver frikadeller, men det handler også i stor grad om at accepterer andres valg! Og hun skal så også accepterer at du ikke kommer så meget der..
Vi kommer kun meget sjældent ved min mor og hendes mand. Mine unger accepterer ikke druk og forstår ikka altid hvorfor de gamle handler sådan. jeg synes at det er trist hun ikke opfylder sin rolle som både mor og bedste; Men igen.. det er et valg som jeg må accepterer og affinde mig med. Jeg kan kun ud fra erfaringer jeg laver - handle og på min egen side gør det jeg synes er bedst. Det lyder egoistist ikke.. at jeg forlader hende for det er jo synd for hende ikke? NOPE... det er ikke for hun vælger at blive idet så længe hun ønsker og først når hun har nok kan jeg ud fra det hun igen vil ønske af mig; hjælpe hende til en forståelse og måske på vej til det :JEG mener er normalen...
En Alkoholiker er for det meste som et barn:
*De søger opmærksomhed..
*Er grænseoverskridende..
*Mangler tryghed...
*Faste rammer...
*Accept....
*En kærlig arm uanset havd de har lavet...
*søger håb- drømme og muligheder...
Det er sagt tusinde gange før: Man skal ønske hjælpen for at kunne modtage... giver man hjælpen uden at den ønskes skal man ikke forvente et tak! Det gjorde jeg i mange år! mente at de skuffede mig hele tiden , men fandt ud af at den eneste der skuffede var mig selv! For de ønskede intet af mig..og det glemte jeg at accepterer..
Nå men knus herfra...
T.S ..Have a nice day... :O)

Hej Totalsmiler.
Du rammer helt rigtigt. Det afsnit du skriver:
En Alkoholiker er for det meste som et barn:
*De søger opmærksomhed..
*Er grænseoverskridende..
*Mangler tryghed...
*Faste rammer...
*Accept....
*En kærlig arm uanset havd de har lavet...
*søger håb- drømme og muligheder...

Det er bare så godt. Hver af disse punkter rammer plet på min profil.
Hav en god dag
Knus fra momsemor.

Det er lidt trist at der er ikke at gæste bog her på sitet:
Jeg ville så skrive til dig...
Du klarer den; hvis ikke selv så med den hjælp du rækker ud efter..Vi mådes sikkert i cyperworld igen og klart har du en *(stjerne)til gode som du må benytte dig af, hvis du har lyst...
Ha det nu Bra... kram.

Det er meget rigtigt hvad du skriver jeg er der kun en ½ time så kan jeg ikke holde det ud mere. Bagefter er jeg sur på mig selv over at være kørt ned til hende, jeg er begyndt at føre dagbog over min hverdag, da der ikke er nogen at snakke med om det, så på den måde får jeg alle mine tanker ud af hovedt, og det vil jo blive til gavn for mine børn da jeg ikke er ked af det i mange dage efter, men kun lige når jeg skriver i den, det letter ens krop at få det ud så det er jo så min måde at gøre det på.
Mange knuzz til alle som er pårørende til alkoholoike.
Jane

At føre dagbog er det bedste du kan gøre..men husk at skrive de gode dage også. Mange glemmer dem. Mange glemmer om de ting der skete dengang de var små:
Jeg havde timer med mine forældre sidst på måneden som bare var alle tiders.. eller jule aftens dag.. Juletræerne.. Skøre ting min far har sagt: :O) mange..
Ingen beder os om at glemme men om at gemme...
Det er ikke at bære nag men at bærer på en erfaring som er vigtig for andre at forstå man har! det er vigtigt at sige: jeg er Betina og mine forældre er og var alkoholikere... Det giver en større insigt i hvorfor jeg nogen gange handler som jeg gør og andre gange hvorfor jeg ikke går, at de ser mine grænser. Jeg er som dem - jeg drikker bare ikke...
Jeg ville intet gøre om hvis.. Selvom det lyder lidt hjerne forladt.. jeg elsker dem jo..

Hej Totalsmiler.
Du kan skrive på min email som er mai42@sol.dk.
Hav en god weekend.
Knus fra momsemor.

Det tror jeg jeg vil gøre snarest, når min pc er up to date... Kram her fa. T.S

Hej.
Puha. jeg kender det, jeg er selv ærdru og clean, det har jeg været i lidt over 7 år, jeg bruger også fællesskabet meget. savner dog andet end det, jeg føler mig også tit ensom.

Hej Anonym.
Hvis du har lyst til at skrive privat til mig kan du maile til mai42@sol.dk.
Knus fra momsemor.

Hej Pia
Her vil jeg tilbyder dig mit venskab, hvis det er o.k. med dig. Specielt hvad det angår det med børnerne. Jeg er nogenlunde i samme situation. Kan du skriver til mig på min e-mail: samsonic_90@hotmail.com
Med venlig hilsen
Sami