En urar situation

Hej..
Var ikke helt sikker på hvilket debatemne jeg skulle skrive dette under, så valgte dette.
Sidder i en situation hvor jeg selv synes jeg burde springe af glæde. Jeg er blevet gravid.
Men sådan skal det ikke være, min kæreste synes ikke vi skal have barnet. Han er ikke klar endnu, og det har jeg da også fuld forståelse for.
Men jeg synes bare selv vi er klar, er ret sikker på det økonomiske nok skal gå, vi har fundet en dejlig 3-værelses lejlighed sammen, jeg kan gå i skole indtil august, og det vil ikke skade den, at jeg holder barsel. Vi er glade sammen, kan altid få hinanden til at le. De sure miner holder heller ikke længe, og vi er begge gode til at tale om tingene og løse dem. Synes ikke jeg har haft så godt et forhold før
Men lige meget hvad jeg siger, er min kæreste stadigvæk imod.
Han gir mig dog alt den støtte jeg har brug for, nusser om mig når jeg er trist, og går med til lægen hver gang.
Men vil ikke miste ham, fordi jeg vil have et barn, han ikke er klar til. Men vil heller ikke miste et barn som jeg er klar til, fordi han ikke er. Begge ting er lige hårde for mig.
(er så småt begyndt at hade ordet, 'Men')
Ja, ved ikke hvad jeg mere skal skrive, kan hverken fra eller til lige nu, og falder i forvirring over mine egne tanker.
Håber der er nogen der vil gi deres tanker med på vejen.
Med venlig weekend hilsen
A

Hej
Du skal følge dit eget ønske, nemlig at du ønsker barnet din kæreste hører nok til de fyre der ligesom skal se tingene når det er sket nemlig være der når barnet skal fødes bare rolig min fyr sagde også alt muligt om at det ikke lige var ham og små børn osv. men da så dagen kom for fødslen så var han der og ville bare være med til det hele og ja idag er det 23 år siden og han er der endnu min mand og sønnen har han også bare taget til sig fra dag et da fødslen var ovre.Du bestemmer selv og glæd dig under selve graviditeten tal evt med andre piger der også går og venter sig lige nu. Det er det største i livet at føde et barn glæd dig. KH

Hvilke overvejelser har I gjort Jer om dette, inden du blev gravid?

SalliQ: Hvad sagde din kæreste ellers, da du fortalte at du var gravid, og hvordan fortalte du ham, at du ikke kunne gå igennem en abort.
KøligKnud: Vi har ikke snakket så meget om det førhen, har ikke været et emne vi havde brug for at snakke så meget om. Vi vidste bare begge, at børn det skulle vi have(på et senere tidspunkt)
denne graviditet er sprunget os lidt i hoved.
A

Kald mig bare gammeldags, men i min Verden er man enige, inden man laver et barn.
Jeg kender ikke omstændighederne omkring, hvordan du er blevet gravid, men der kan selvfølgelig være tale om et af de tilfælde, hvor præventionen ikke har virket.
Kunne det tænkes, at din kæreste ikke er "parat", fordi det kommer bag på ham, at du nu er gravid? Han er vel selv klar over, hvad lagengymnastik kan føre til?
Jeg mener, I må gøre det klart med Jer selv - og det skal ikke presses ned over hovedet på én af Jer - hvad der skal ske.
Ved en abort er der den risiko, at du bliver steril og ikke kan få børn, når I bliver parate.
På den anden side er det heller ikke lykken at bringe et barn i Verden, som ikke er ønsket. Og du risikerer at din uddannelse går i vasken, fordi der nu er en lille størrelse at tage sig af.
Jeg tror nu, at når din kæreste har vænnet sig til tanken, vil han også kunne glædes over at en familieforøgelse er på vej. Hvad er hans saglige argument mod at få barnet?
Under alle omstændigheder er det noget, I må blive enige om sammen.

Vælg dit barn frem for din kæreste.
Fød barnet og se om kæresten bliver. Hvis han ikke bliver, er han alligevel ikke værd at samle på. Men du vil så stadig have det, der bliver det vigtigste resten af dit liv - nemlig dit barn.
Held og lykke!

Ser først nu, at dit indlæg er et år gammelt.
Jeg håber, du har valgt det rigtige.