0tilføjet af

En ting jeg ikke fatter....

At nogle mænd vitterligt tror, at de er mere værd end kvinder. At de virkelig tror, at hankønnets generelt større fysik er mere værd end kvinden, der kan føde børn. Fysik kan erstattes med robotter, hvis det endelig skulle være, og engang vil man nok også kunne lave børn uden for livmoderen og altså uden en kvindelig vært.
-----------------------------------------------------------
Nogle mænd tror i deres eget selvbedrag, at manden er bedre til at tænke osv., idet de hentyder til alt det, som mænd har lavet af opfindelser osv. igennem tiderne.....Denne fejlfortolkning af deres rolle viser jo netop, at de ikke har været ret gode til at tænke sig om. Det tilsidesætter disse åbenlyse facts:

1)Da kvinderne har haft travlt med at føde børn og passe hjemmet i den gammeldags familietype, har det kun været naturligt, at manden, der var nødt til at forsørge kvinden, beskæftigede sig med alverdens ting og sager. Manden har haft en rolle, der i større grad fordrede til udadvendte bedrifter.
2)Adskillige samfund er gennemsyret af mandens forestilling om sin egen position, og den moderne kvinde har således en tung byrde at skulle fjerne, før hun overhovedet kan nå sit potientiale. Samtidig knækkes mange undervejs, fordi modstanden er for massiv: Historien kuer kvinden med sine facts om de få kvinder, der klarede det. Kønsrollemønstret bekæmper hende.
De nuværende forhold, hvor det stadigvæk er mændene, der sidder på det meste, gør det reelt svært for hende at komme ind i varmen. Hun ses stadigvæk som et individ, der ikke rigtigt hører til. Det er hårdt psykisk, og man møder også reel modstand, da der stadigvæk er en solidaritetsopdeling imellem mænd og kvinder.
Sidst men ikke mindst er kvindens rolle selvmodsigende, idet hun stadigvæk skal være lidt af en bly viol i forhold til mændene, stadigvæk helst skal opføre sig feminint og stadigvæk skal være den flinke. Det er kvaliteter, som kan være gode, men som giver den moderne kvinde en selvmodsigende rolle i samfundet og kan hindre hende i at opnå sit potientale udadtil. Hun er mere i konflikt med forventningerne til hende, end mændene er med forventningerne til dem, og det giver samtidig mindre psykisk overskud.
3)Medierne er stadigvæk gennemsyret af kønsindeling. Vores opdragelse er forskellig, selv om folk ikke altid vil være ved det. En pige, der opfører sig som en dreng får modstand, lige såvel som en dreng, der opfører sig som en pige, gør det. I sproget hedder det stadigvæk en tøsedreng, hvis drengen er pjevset og scorekaj, manden er løs på tråden. Kvinderne får i stedet for "smæk" for at være løs på tråden ved at blive kaldt det ubehagelige navn luder. Skælder hun ud, er hun hysterisk eller en sæk, kælling og bitch, mens manden bare skælder ud.
4)Samfundet gør det også svært for mændene at være deres mere feminine side bekendt. Man er vel ikke bøsse! Og manden bliver mobbet, hvis han står imod, hvilket gør, at han i mange tilfælde opgiver at stå imod det. Dette gør så, at han fornægter mange ting, der bare lugter lidt derhenad, og han er bange for at blive kendt for at være en tøffelhelt...Et ord, der ofte bruges nedsættende om en mand, som egentlig ikke er det. En tøffelhelt er i ordets sande betydning en underkuet mand, men ordet bruges i flæng og hiver gerne mænd, som bare tager sin del af det huslige arbejde med ind under det. Her er det et mandligt dilemma, som også kan være en forhindring for kvinden, idet hun så får kampen med ikke at skulle være kuet her.
En dag vil man ikke se på, om en person er mand eller kvinde, medmindre man skal finde en partner. En dag vil vi bare være mennesker og vil kunne få lov til at udleve os selv hver især. Det er ikke kun kvinden, der lider under kønsrollemønstret, men også manden. Ofte er han bare forblændet af troen på sin egen lykke. Han får jo konstant at vide, at han er lykkens pam...osv., fordi han er mand. Men er man virkelig lykkelig, når så stor en del bliver taget fra én, som tilfældet er det ved kønsrollerne?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.