En levende hund er bedre stillet end en død løve.

Mange har en vag forestilling om at sjælen lever videre efter døden, eller at den gennemgår en cyklus af reinkarnationer. Nogle mener endda at man kan vende tilbage til livet efter at man har oplevet sin egen død. En bedemand ved navn Thomas Lynch blev for nylig spurgt om han mente at der var et liv efter døden. Han svarede: „De der har set tunneler af lys og så videre, er ikke kommet tilbage fra de døde, de har blot overskredet det punkt hvor det er muligt at registrere deres livstegn. For død, det er man først når man ikke kommer tilbage.“ — The New York Times Magazine.
Bibelen har fremholdt sandheden om dette spørgsmål i flere tusind år. „En levende hund er bedre stillet end en død løve. De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting, og til dem er der ikke længere nogen løn, for mindet om dem er glemt.“ (Prædikeren 9:4, 5) At det virkelig forholder sig sådan, vil et besøg på en hvilken som helst gammel kirkegård hurtigt kunne bekræfte.
Vil det sige at der slet ikke er noget håb for de døde? Bibelen giver ikke noget grundlag for at tro at en udødelig sjæl lever videre efter døden. (1 Mosebog 2:7; Ezekiel 18:4, 20) Men Jesus Kristus fortalte om en opstandelse til liv i et genskabt paradis på jorden. Jesu jødiske discipel Marta, hvis broder, Lazarus, lige var død, troede på en opstandelse, for om Lazarus sagde hun: „Jeg ved han skal opstå i opstandelsen på den yderste dag.“ (Johannes 11:24) Hertil svarede Jesus: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør; og enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du dette?“ (Johannes 11:25, 26) Han havde tidligere sagt: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.“ Men bemærk at Jesus ikke nævnte noget om en udødelig sjæl. — Johannes 5:28, 29; Lukas 23:43.
http://watchtower.org/bible/
„En levende hund er bedre stillet end en død løve. De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting, og til dem er der ikke længere nogen løn, for mindet om dem er glemt.“ — Prædikeren 9:4, 5.

"Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste; men at blive i live er det mest nødvendige af hensyn til jer" Fil 1:23-24
Paulus har lyst til at dø, for at være sammen med Kristus, men vil alligevel blive i live, fordi han har arbejde at gøre blandt de Hellige.
Her er et soleklart eksempel på, at Paulus var sikker på et liv mellem døden og opstandelsen. For uanset hvornår han døde, ville opstandelsen jo ske på samme tid- den kan ikke fremskyndes ved at dø.
Så du tager fejl- de første kristne troede på et liv mellem død og opstandelse! Læs flere bibelske "beviser" på, at mennesket har en ånd uafhængigt af legemet her: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=456436
Her får du lige endnu et sted:
"Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn" Rom 8:16
Vi har altså en bevidst personlig ånd, som eksempelvis kan vidne!

Paulus var en af de 144.000 salvede Kristne. Han længtes efter Jesus Kristus. Alle salvede har denne længsel i deres hjerter. Derfor ønsker de at være sammen med Jesus, og ser frem til den dag de er sammen med ham. Den tid de er her på jorden, er derfor en længsel. Men selvom de har denne længsel, sætter de sig ikke ned og venter, ligesom børn der ikke kan få tiden til at gå mens de venter på juleaften. De salvede bruger tiden fornuftigt. De forkynder evangeliet, og arbejder på Herrens gerning.
Når man er død mærker man ikke tiden. Den tid de ligger i graven er derfor uden betydning for dem. Bibelen siger at "der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i Dødsriget." (Prædikeren 9:10)
Disse Bibelske ord står til troende, for Salme 119:160 siger. "Hele dit ord er sandhed." (Salme 119:160) Altså er der ingen virke i dødsriget, der er intet liv, simpelthen.
Hvordan kan Paulus da ønske sig døden? Jo, døden afkorter livet. Den afkorter ventetiden. Det er ligesom med et lille barn der har svært ved at vente til det bliver juleaften, så det kan komme til at lukke sine julegaver op. Det vil også gerne have afkortet ventetiden. Dette skulle selv et barn kunne forstå.
Du kan slå skriftstederne efter her: http://watchtower.org/bible/

Det er muligt, at du kan bilde et barn det sludder ind, men jeg skynder mig naturligvis tilbage til teksten, for at se om din forklaring underbygges af den. Så her får du den lige igen:
"Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste; men at blive i live er det mest nødvendige af hensyn til jer" Fil 1:23-24
Nej, der står ikke rigtigt noget der kan underbygge din forklaring, vel! Ikke den mindste antydning af, at det først var i opstandelsen han skulle være sammen med Kristus. Så din forklaring er i bedste fald kreativ, men desværre uden skriptuel støtte!

Nuvel, jeg anerkender din forklarings kreativitet. Desværre ødelægges den af dette sted i Det Nye Testamente:
"Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene. For mens vi er her, sukker vi af længsel efter at iklædes den bolig, vi har fra himlen – så sandt vi da ikke skal stå nøgne, når vi er klædt af. For mens vi bor i teltet, sukker vi besværede, fordi vi ikke vil klædes af, men klædes på, så det dødelige bliver opslugt af livet. Og den, som har sat os i stand til det, er Gud, der gav os Ånden som pant.
Så er vi da altid ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet – for vi lever i tro, ikke i det, som kan ses. Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren. Derfor sætter vi en ære i at være ham til behag, hvad enten vi er hjemme hos ham eller ej" 2 Kor 5:1-9
Her i livet bor vi i et telt (kroppen), så ånden er nøgen når vi dør- derfor længes vi efter at "overklædes" med vores bolig fra himmelen, som vi har pant på som kristne.
I legemet kan vi ikke have hjemme hos Gud- så vi "vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren". Ja, det står der faktisk... Det er ikke i legemet vi skal være med Gud.
Hvis ikke det er vores ånd der bliver afklædt og overklædt her, hvad er det så? Er det ikke vores ånd, som bryder op fra legemet? Prøv lige at forklare mig, hvordan du kan undgå dualismen dette sted?
Senere i dette brev fortæller Paulus om sin nærdøds oplevelse:
"Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden – om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det – blev rykket bort til den tredje himmel. Og jeg ved om dette menneske – om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det – at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale" Kor 12:2-4
Hvad var det der kunne være enten i legemet eller uden for legemet, og som kunne opleve paradiset? Dualismen er også mere end svær at undgå her. Men jeg glæder mig til at høre, om du også har kreative forklaringer på disse steder?

at Paulus skriver til de 144.000. Alle kristne i det første århundrede var en del af de 144.000, og det var dem han skrev til. Er du en af dem? Så læs hvad der står i Åbenbaringen 20:4-6:
"Og jeg så troner, og de der satte sig på dem, og der blev givet dem magt til at dømme. Og jeg så deres sjæle, som var blevet halshugget for Jesu vidnesbyrds skyld og for Guds ords skyld, og jeg så dem som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke havde taget dets mærke på deres pande og på deres hånd; og de blev levende og blev konger med Kristus i tusinde år." (Åbenbaringen 20:4)
Dette er den første opstandelse, again. Som du kan se har de været døde, og blev gjordt levende. Der var altså ikke tale om en sjæl, der levede videre efter døden. Nu kan du jo fortælle hvor de har været henne i de næsten 2.000 år der er gået fra de døde, og indtil den første opstandelse begyndte.
Jeg vil rose dig for, at du kender til Bibelen. Så må du også kunne forklare, hvornår den føste opstandeldelse begyndte, for ellers forstår du ikke de dybere ting i Guds ord, og så er du blevet én der trænger til mælk, og ikke til fast føde.
Bibelen siger:
"For skønt I burde være lærere i betragtning af den tid der er gået, trænger I på ny til at nogen underviser jer fra begyndelsen i de elementære ting i Guds hellige udsagn; og I er kommet dertil at I trænger til mælk, ikke til fast føde. For enhver som får mælk er ukendt med retfærdsordet, for han er spæd. Men den faste føde er for de modne, for dem som gennem brugen har fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret.
Lad os derfor, nu da vi har ladt grundlærdommen om Messias bag os, skynde os frem til modenhed, idet vi ikke igen lægger grundvold med sindsændring med hensyn til døde gerninger og med tro på Gud, med lære om forskellige former for dåb og om håndspålæggelse, med dødes opstandelse og evig dom. Ja, dette vil vi gøre, hvis ellers Gud tillader det.
For det er umuligt med hensyn til dem som én gang for alle er blevet oplyst, og som har smagt den himmelske frie gave, og som har fået andel i hellig ånd, og som har smagt Guds gode ord og den kommende tingenes ordnings kræfter, men som er faldet fra, atter at vække dem til sindsændring, fordi de for deres vedkommende igen pælfæster Guds søn og udsætter ham for offentlig skam." (Hebræerne 5:12-6:6)
Forklar mig nu, hvornår begyndte den første opstandelse, og hvor var Paulus henne indtil han opstod fra de døde? Var han ved bevidsthed et eller andet sted, og i så fald hvor?

De 144.000 salvede vil altså efter dommedag være mindre døde end alle andre? De vil komme gennem nåleøjet og gå til himmels hvor de vil tage plads i edens have.
Én ting vil de 144.000 have til fælles. Og det er at de ikke kan påberåbe sig den mindste smule loyalitet, solidaritet overfor de som ikke var så heldige.
Det er en himmelråbende forskelsbehandling som i ethvert samfund ville blive straffet. Men nej, det kan man ikke for man er jo lidt mere død end de 144.000.
Latterligt.

Hej ftg
Jeg kan godt lide din nye tone, hvor du forsøger en reel dialog:-) Har du været på charmekursus for nylig, eller hvad?
Vi kan godt tage en diskussion om de 144.000 og den første opstandelse. Men så skal du vist først forklare mig, hvilken relevans det har til Paulus ud af kroppen oplevelse, for der kan jeg ganske enkelt ikke følge dig.
Så altså, jeg spørger igen: Hvilken del af Paulus var det, der kunne besøge Paradis? Og hvorfor talte Paulus om en del af mennesket der skulle afklædes legemet? Og hvad har det med de 144.000 at gøre?
Når du pludseligt blander de 144.000 ind i diskussionen, så får jeg en ide om, at I måske opfatter de 144.000 anderledes end alle andre- at disse 144.000 har den ånd I så ivrigt forklarer, at Bibelen siger mennesket ikke har! Er det sådan jeg skal forstå det?

Nå, det ser ikke ud som om du har tænkt dig at svare på dette spørgsmål, så jeg finder selv ud af, om I deler menneskeheden op i to forskellige typer...

Nå, nu har jeg fundet svaret. Ja, Jehovas Vidner deler menneskeheden op i to grupper. Her er Jehovas Vidners lære angående døden:
1) Vi almindelige dødelige ophører med at eksistere ved døden. Ved opstandelsen opstår vi igen!
2) Dog er der nogle som ikke genopstår- det er det Jehovas Vidner forstår ved den anden død
3) De 144.000 har dog en særstatus. I 1918 (dette år siger de Jesus flyttede ind i Jehovas tempel) opstod de af de 144.000 som var døde. Dvs, at de ved døden ophørte med at eksistere, ligesom alle andre, men I 1918 opstod de- dog ikke med et fysisk men med et åndeligt legeme. Nu er de i himlen. De af de 144.000 der dør efter 1918 opstår øjeblikkeligt med et åndeligt legeme i himmelen, og oplever altså ikke den sjælesøvn Jehovas Vidner lærer om.
Er det rigtigt forstået, ftg?

Det er den kommende verdensregering. Du kan opnå Guds velsignelse ved at anerkende dette rige. Så vil du få evigt liv.

Spørgsmål
1) Verdensimperiet af Den Eneste Sande Politiske Verdensreligion = Jehovas Vidners Organisation.
2) Johannes Åbenbaringen kap. 7 "den store" og "den lille" skare? Forklar venligst hvor de befinder sig.
3) Kristi brud? Sin menighed, Sin kirke?
Enoch

Her kan man læse om, hvem de 144000 er: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=467847